Jøsses, de virker altså, de nye lægemidler

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Japan godkender Tabrecta mod avanceret ikke-småcellet lungekræft med mange mutationer

MET-hæmmeren Tabrecta (capmatinib) er nu også godkendt i Japan som førstelinjebehandling mod avanceret eller tilbagevendende ikke-småcellet lungekræft med mange mutationer (METex14).

Japan følger hermed FDA’s godkendelse tidligere på året. Dengang udtalte FDA’s onkologiske direktør i en nyhed på FDA’s hjemmeside:

”Tabrecta er den første godkendelse specifikt til behandling af patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), hvis tumorer har mutationer, der fører til, at MET-ekson-14 ’springer over’. Denne patientpopulation har nu en mulighed for en målrettet terapi, som de ikke havde før i dag,” siger  Richard Pazdur.

Og så blev det Japans tur. Lungekræft er dog også den mest almindelige kræftform i Japan, og cirka 3.000 patienter diagnosticeres med METex14 NSCLC, som er en særlig aggressiv version af sygdommen, i Japan hvert år.

Lille studie, store resultater

Godkendelsen bygger på resultaterne fra fase II-studiet GEOMETRI, der viste, at capmatinib gav en samlet responsrate på 68 procent og 41 procent hos henholdsvis behandlingsnaive og tidligere behandlede patienter med ikke-småcellet lungecancer patienter med METex14. 

Selskabet lægger ikke fingre imellem, at de er begejstret for godkendelsen i Japan og resultaterne fra GEOMETRI:

"Med den bemærkelsesværdige samlede responsrate, der ses både hos behandlingsnaive og tidligere behandlede patienter, er vi glade for, at MHLW har tilføjet Tabrecta som en ny behandlingsmulighed for patienter med avanceret NSCLC med METex14," udtaler Brian Gladsden, præsident for Novartis Oncology Japan i en pressetekst fra selskabet. 

"Dagens godkendelse bestyrker den potentielle fordel, denne nye MET-hæmmer kan give tusinder af patienter, der diagnosticeres i Japan hvert år, og er et positivt skridt i vores rejse til at transformere livet for patienter med lungekræft."

SKA og Onkologisk Tidsskrift lancerer virtuelt Post-ESMO

Efter en succesrig serie af Post-ASCO webinarer i juni har SKA (Sammenslutningen af Kræftafdelinger i Østdanmark) og Onkologisk Tidsskrift besluttet at videreføre konceptet til efterårets ESMO-kongres, der akkurat som ASCO bliver virtuelt på grund af risikoen for coronasmitte. 

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift