Højere dødelighed af lungekræft under covid-19-pandemien

WCLC: Under covid-19-pandemien er færre spanske patienter blevet diagnosticeret med lungekræft. De patienter, der får diagnosen, har imidlertid flere symptomer på diagnosetidspunktet og højere dødelighed under indlæggelse, viser data fra et retrospektivt, spansk kohortestudie 

Det spanske studie har undersøgt incidensen af nye lungekræftdiagnoser, alvorligheden af sygdommen samt de kliniske outcome under covid-19-pandemien og sammenlignet disse data med data indsamlet forud for pandemiens start. Studiet viser tydeligt, at diagnosticeringen af lungekræft er blevet påvirket af den globale krise. I abstractet konkluderer forskerne bag kohortestudiet, at ændringerne i diagnosemønsteret lader til at være associeret med et dårlige outcome for patienterne.

Studiet blev præsenteret på en mini oral session med titlen ’New and Revisited Prognostic Factors in Early Stage Lung Cancer’  fredag d. 29. januar på den globale lungekræftkongres WCLC.

Færre tilfælde og flere symptomer

De retrospektive kohortestudie inkluderede data om 162 nydiagnosticerede patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) og småcellet lungekræft (SCLC) i Spanien. De havde en median alder på 66 år, 70 procent var mænd, 33 procent var rygere og 25 procent havde performancestatus ≥2. 50 procent af patienterne med NSCLC havde avanceret sygdom på diagnosetidspunktet, mens det gjaldt 61 procent af SCLC-patienterne.

Data fra perioden før covid-19-pandemien (januar til juni 2019) blev sammenlignet med data fra perioden efter pandemiens udbrud (januar til juni 2020). Studiets primære fokus var forskelle i incidens og alvorsgrad vurderet ud fra performancestatus, sygdomsstadie og signifikante komplikationer på diagnosetidspunktet. Sekundært så studiet på 30-dages mortalitetsraten, progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse i de to perioder. 

Data viser, at incidensen af nye lungekræfttilfælde faldt med 38 procent under covid-19-pandemien; fra 100 (67 NSCLC; 33 SCLC) nye tilfælde før pandemien til 62 nye tilfælde efter (43 NSCLC; 19 SCLC). Desuden viser data, at de patienter, der fik diagnosen under pandemien, havde flere symptomer på diagnosetidspunktet end de patienter, der blev diagnosticeret før for pandemien. Patienterne præsenterede sig bl.a. med smerter, neurologiske – og respiratoriske symptomer. I patientgruppen diagnosticeret med NSCLC under pandemien havde 30 procent af patienterne respiratoriske symptomer på diagnosetidspunktet. Før pandemien lå dette tal på 23 procent. For patienter med SCLC var andelen henholdsvis 32 og 24 procent.

Højere mortalitetsrate under indlæggelse

For patienter med NSCLC gjaldt det, at der før pandemien var 76 procent, der blev diagnosticeret med lokal-avanceret/avanceret sygdom. Andelen steg til 82 procent under pandemien. Der blev ydermere observeret en stigning i mortaliteten blandt indlagte patienter fra 17 procent før pandemien til 44 procent efter. Samme tendens kunne ikke observeres i SCLC-populationen

Endelig viser data, at den mediane OS før pandemien var 7,9 måneder versus 6,7 måneder efter pandemien. I NSCLC-populationen steg 30-dages mortaliteten fra 25 procent før pandemien til 49 procent efter. I SCLC-kohorten var andelen henholdsvis 18 og 32 procent.

Færre indlæggelser, højere mortalitet

Et andet retrospektivt enkel-center studie fra Hospital Clínic de Barcelona i Spanien har ligeledes undersøgt, hvordan patienter med NSCLC eller SCLC er blevet påvirket af covid-19-pandemiens første bølge. Studiet inkluderede 180 patienter, og data blev præsenteret af Laia Fernández-Mañas torsdag d. 29. januar ved en poster-session (P09.15) på WCLC.

Også dette studie antyder, at covid-19-pandemien har haft negativ påvirkning på patienter med lungekræft. Men i modsætning til de tidligere beskrevne data viser dette studie, at pandemien er gået værst ud over patienter med SCLC, mens den i mindre grad har påvirket patienter med NSCLC.

Studiets primære endepunkter var antal indlæggelser og performance status (PS) ved indlæggelse, mens det sekundære endemål inkluderede 30-dages mortalitet. Studiet sammenlignede data fra første halvår af 2019 (før-covid) med data fra første halvår af 2020 (under-covid).

De 180 patienter blev i alt indlagt 229 gange. Heraf kunne 133 indlæggelser dateres til perioden før covid-19-pandemien, mens de resterende 96 var foregået under pandemien. Under den første bølge af covid-19 var der således et samlet fald i indlæggelser på 28 procent. For SCLC var faldet 50 procent (fra 26 til 13), mens det var 22 procent for patienter med NSCLC. I begge subgrupper kunne der observeres en forværring af PS fra 2019 til 2020. For NSCLC steg andelen af patienter med PS≥2 fra 79 procent før covid-19 til 99 procent under pandemien, mens de tilsvarende tal for SCLC var henholdsvis 88 procent og 100 procent.

Flere tidlige dødsfald ledsager COVID-19

Andelen af patienter med SCLC, der døde indenfor 30 dage efter indlæggelsen, var markant højere under pandemien end den var før pandemien; henholdsvis 38 procent og 20 procent. For patienter med NSCLC var forskellen til gengæld ubetydelig. 30-dages mortaliteten var således på 24 procent under pandemien og 21 21 procent før. I begge subgrupper kunne der observeres en stigning i andel af patienter med progression under indlæggelsen fra før til efter under pandemien. Også her var forskellen størst blandt patienter med SCLC, hvor andelen steg fra 34 procent til 44 procent (en relativ stigning på 29 %), mens den steg fra 32,7 procent til 38,5 procent (relativ stigning på 18 %) blandt patienter med NSCLC.

Det gælder for begge studier, at de præsenterede data er foreløbige, og forskerne bag studierne vil løbende indsamle flere data fra en større kohorte for at klarlægge følgerne af covid-19 pandemien for patienter med lungekræft.