DFS-fordel ved adjuverende Tagrisso påvirkes ikke af postoperativ kemo

WCLC: Effekten af adjuverende Tagrisso (osimertinib) på den sygdomsfrie overlevelse (DFS) i patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) er ikke påvirket af, om patienterne er blevet behandlet med post-operativ kemoterapi eller ej.

Det viser en eksplorativ subanalyse af data fra fase III-studiet ADAURA.

60 procent af de patienter, som blev inkluderet i ADAURA, havde fået postoperativ kemoterapi forud for, at de blev randomiseret til adjuverende osimertinib eller placebo. Brugen af post-operativ kemoterapi var mest udbredt blandt patienter med stadie II-IIIA NSCLC (II: 71 % [165/231]; IIIA: 80 % [187/235]), mens  færre patienter med stadie IB sygdom fik kemoterapi efter operation (26% [57/216]). DFS-analysen af den samlede studiepopulation viser, at DFS-fordelen ved adjuverende osimertinib versus placebo for patienter, som havde fået post-operativ kemoterapi var sammenlignelig med fordelen for de patienter, som ikke havde været i behandling med kemoterapi. Det gjorde sig gældende uanset patienternes sygdomsstadie.

De primære effektdata fra ADAURA, der blev præsenteret på ASCO 2020, viste, at adjuverende osimertinib signifikant forbedrede DFS i patienter med komplet tumorresekteret primær ikke-planocellulær stadie IB-IIIA EGFR-muteret NSCLC sammenlignet med placebo (HR=0.20 99,12% CI 0,14-0,30; P<0.0001).

Holdes i skak af osimertinib

Lotte Engell-Nørregaard, overlæge ved Onkologisk afdeling på Herlev Hospital og formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), overværede præsentationen af data fra den eksplorative subanalyse fra ADAURA. Hun kalder data for interessante.

”Det er meget interessant at se, at adjuverende osimertinib har effekt uanset, om patienterne har fået kemoterapi eller ej. Det tyder på, at patienter med EGFR-muteret NSCLC har et forløb med stor risiko for recidiv, og nok særligt i hjerne og hjernehinder. For patienter med EGFR-muteret NSCLC lader det til, at sygdommen er vanskelig at kurere, men kan holdes i skak af osimertinib,” siger Lotte Engell-Nørregaard,

Data fra den eksplorative subanalyse blev præsenteret fredag d. 29. januar ved en oral session med titlen ’Updates on EGFR Targeted Perioperative Therapy and Precision Adjuvant Chemotherapy’ på den globale lungekræftkonference WCLC. Under samme session blev der også præsenteret livskvalitetsdata fra ADAURA-studiet.

Forskelle i populationerne

I ADAURA blev 682 patienter med primær ikke-planocellulær stadie IB-IIIA EGFR-muteret NSCLC inkluderet. Efter komplet resektion af tumor blev de randomiseret 1:1 til adjuverende osimertinib (80 mg dagligt) eller placebo i tre år eller indtil progression. Det var tilladt at inkludere patienter, som var blevet behandlet med postoperativ kemoterapi. De 60 procent af patienterne i ADAURA, som var blevet behandlet med kemoterapi forud for randomisering, havde i gennemsnit modtaget fire behandlingsserier. 66 procent af patienterne <70 år havde fået kemoterapi, mens det gjaldt for 42 procent i alderen ≥70 år og 27 procent i alderen ≥75 år.

Data viser, at der i den samlede population blev registreret 22 (11 %) DFS events i patienter behandlet med postoperativ kemoterapi i den eksperimentelle arm versus 103 (50 %) i placeboarmen. I patienter, der ikke fik post-operativ kemoterapi, blev der registreret 15 (11 %) DFS events i den eksperimentelle arm versus 56 (41 %) i placeboarmen.

“Som læger bliver vi guidet af bl.a. performancestatus, alder og tumorstørrelse, når vi skal rådgive patienten til post-operativ kemoterapi eller ej. Det betyder, at der i realiteten nok er forskel på de patientpopulationer i ADAURA, som har fået postoperativ kemoterapi og de, som ikke har. Data viser, at der ikke bare er tale om selektion,” siger Lotte Engell-Nørregaard. 

Nedenstående tabel viser DFS events opgjort i forhold til patienternes sygdomsstadie og post-operativ/ikke-post-operativ kemoterapi. 

CI, confidence interval; DFS, disease-free survival; HR, hazard ratio; NC, not calculable; OSI, osimertinib; PBO, placebo