QoL-resultater er sammenlignelige for Lorviqua og Xalkori mod ALK+ NSCLC

WCLC: Livskvaliteten for behandlingsnaive patienter med avanceret ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) er sammenlignelig, om de behandles med tredje generations ALK-hæmmeren Lorviqua (lorlatinib) eller første generations ALK-hæmmeren Xalkori (crizotinib).

Det viser patientrapporterede outcome (PRO)-data fra fase III-studiet CROWN.

I CROWN blev knap 300 patienter med ubehandlet, avanceret ALK-positiv NSCLC randomiseret 1:1 til enten lorlatinib eller crizotinib. De primære effektdata, præsenteret på ESMO 2020, viste, at lorlatinib forlængede den progressionsfri overlevelse (PFS) og reducerede forekomsten af hjernemetastaser blandt patienterne sammenlignet med crizotinib. Den supplerende analyse af PRO-data viser, at tiden til forværring (TTD) for smerter i brystet, dyspnø og hoste var sammenlignelig de to arme imellem.

De detaljerede PRO-data fra CROWN blev præsenteret ved en mini oral session søndag d. 31. januar på den globale lungekræftkonference WCLC. Det var Julien Mazieres, professor i respiratorisk medicin og specialist i thorax-onkologi ved Toulouse University Hospital, der præsenterede data.

”Tid til forværring af lungekræftsymptomer var sammenlignelig mellem de to behandlingsarme. Forbedringer af lungekræftsymptomer blev registreret tidligt og klinisk meningsfulde forbedringer i hoste blev observeret hos de patienter, der fik lorlatinib. Patientrapporterede outcome i fase III-studiet CROWN understøtter den forbedrede PFS og er i overensstemmelse med sikkerhed og tolerabilitet ved lorlatinib i forhold til crizotinib,” sagde han i forbindelse med præsentationen.

Forandringer var sammenlignelige

I CROWN blev 296 behandlingsnaive patienter med avanceret ALK-positiv NSCLC randomiseret 1:1 til enten lorlatinib eller crizotinib. Data om QoL blev indsamlet ved hjælp af EORTC QLQ-C30, QLQ-LC12 og EQ-5D-5L. Patienterne rapporterede QoL-data den første dag i hver behandlingsserie (hver 28. dag) indtil behandlingen blev afsluttet. På WCLC præsenterede studiet QoL-data indsamlet gennem i alt 18 behandlingsserier, hvilket var i overensstemmelse med den mediane opfølgningstid. Alle patienterne besvarede spørgsmål om QoL ved baseline. Besvarelsesgraden vedblev at være høj (≥96 procent) gennem hele studieperioden.

Forandringer over tid fra baseline blev sammenlignet de to arme imellem, og forandringer på ≥10 point eller mere blev vurderet til at være klinisk meningsfulde. Studiets primære sammensatte endepunkt var TTD for smerter i brystet, dyspnø og hoste.

Data viser, at det sammensatte endepunkt (smerter i brystet, dyspnø og hoste) var sammenligneligt de to arme imellem (HR=1.09; 95% CI 0,82-1,44; tosidet P=0,5415).  

Data viser ydermere, at CROWN faldt statistisk signifikant ud til fordel for lorlatinib, hvad angik forbedring i symptomer på fatigue, kvalme, opkast, søvnløshed, tab af appetit og forstoppelse. Hvad angik diarré kunne der både observeres en statistisk signifikant og en klinisk meningsfuld forbedring af symptomet til fordel for lorlatinib. Symptomerne på lungekræft blev forbedret fra baseline og fremefter i begge behandlingsarme. En klinisk meningsfuld forbedring for hoste blev observeret allerede efter to behandlingsserier, og effekten holdt ved gennem de i alt 18 serier.

Den mediane tid til forværring af QoL var 24,0 måneder for patienterne i lorlatinib-armen og 12,0 måneder i crizotinib-armen (HR=0,92; 95% CI 0,65-1,29).

Bivirkningsprofilen til debat

Bivirkningsprofilen for lorlatinib blev debatteret i forbindelse med præsentationen af data fra studiet på ESMO sidste år. Data viste, at grad 3 og 4 bivirkninger var hyppigere forekommende ved lorlatinib end ved crizotinib. Dengang kommenterede Halla Skuladottir, overlæge på Onkologisk Afdeling ved Hospitalsenheden Vest i Herning på bivirkningerne.

"Lorlatinib er associeret med en række bivirkninger, som kan være udfordrende for patienterne. Stoffet øger mængden af kolesterol og triglycerider i blodet, og så giver det kognitive udfordringer, såsom depression, angst, koncentrationsbesvær og grådlabilitet. De kognitive bivirkninger gør mig bekymret for, om behandling måske er for toksisk," sagde hun og tilføjede. 

"I dag behandler vi denne gruppe patienter med alectinib i første linje. Alectinib har en PFS på omkring tre år. Hvis lorlatinib viser sig at være en lige så effektiv behandling som alectinib, så risikerer patienterne at skulle døje med disse kognitive udfordringer i en meget lang periode. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det vil gå ud over deres livskvalitet."

Analysen af PRO-data fra CROWN taler umiddelbart imod, at behandling med lorlatinib skulle være associeret med en dårligere QoL. Julien Mazieres konkluderede i sin præsentation af data, at ”baseret på effekt og QoL-data bør lorlatinib blive vurderet som ny standardbehandling til behandlingsnaiv ALK-positiv NSCLC.

Yderligere analyser af data fra CROWN pågår fortsat. Analyser stratificeret efter baseline hjernemetastaser og andre variable vil blive præsenteret snarest.