ADC slår dansk standardbehandling med længder ved tungt behandlet EGFR-muteret NSCLC

ELCC: Det TROP2-rettede antistof-lægemiddelkonjugat sacituzumab tirumotecan (sac-TMT) tredobler progressionsfri overlevelse og forlænger samlet overlevelse hos EGFR-muterede NSCLC-patienter.

”Det er et markant fremskridt. Der er tale om et ganske virksomt stof, som sagtens kunne få en plads i behandlingen af en tungt behandlet patientgruppe, som mangler gode behandlingsmuligheder i dag,” siger Jon Lykkegaard Andersen, overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital.

Resultaterne kommer fra den endelige overlevelsesanalyse fra det randomiserede fase II-studie OptiTROP-Lung03, som blev præsenteret ved European Lung Cancer Congress (ELCC) 2026 i København (abstract #2O).

Kun afprøvet på kinesiske patienter

I studiet er behandlingen kun afprøvet på kinesiske patienter. Det har tidligere været en stopklods for anbefaling i vestlige lande, men ifølge Jon Lykkegaard Andersen har EMA i de senere år slækket på kravet om, at en behandling skal afprøves i en vestlig population, før det kan opnå godkendelse i EU.

Han er selv i tvivl om, hvor han står i diskussionen.

”Jeg er lidt splittet. Vi ved, at kinesiske patienter ofte klarer sig lidt bedre end europæiske patienter, og det er selvfølgelig en lille bekymring. Omvendt er der også lægemidler, som bliver godkendt i Kina, selvom de kun er afprøvet på europæiske patienter. Hvis lægemidlet bliver godkendt af EMA, må man følge med fase IV-data og evaluere, hvordan det går patienterne, når de får behandlingen. Det kunne passende være et krav for en godkendelse,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Forbedrer overlevelsen betydeligt

OptiTROP-Lung03 inkluderede patienter med avanceret EGFR-muteret NSCLC, som var progredieret efter både EGFR-TKI og platinbaseret kemoterapi – enten givet i kombination eller sekventielt.

Patienterne blev randomiseret 2:1 til sac-TMT 5 mg/kg hver anden uge eller docetaxel 75 mg/m² hver tredje uge. Patienter med progression på docetaxel kunne efterfølgende krydse over til behandling med sac-TMT. I alt blev 137 patienter randomiseret, heraf 91 til sac-TMT og 46 til docetaxel.

Ved data cut-off den 11. december 2025, med en median opfølgning på 23,8 måneder, var den mediane progressionsfri overlevelse 7,9 måneder med sac-TMT mod 2,8 måneder med docetaxel (HR 0,23; 95% CI: 0,15-0,35).

Den mediane samlede overlevelse var 20 måneder i sac-TMT-armen sammenlignet med 13,5 måneder i docetaxel-armen (HR 0,63; 95% CI: 0,40-0,98).

Da 41,3 procent af patienterne i docetaxel-armen efterfølgende modtog sac-TMT, blev der også lavet en crossover-justeret analyse. Den viste, at den justerede mediane samlede overlevelse var 20,0 måneder med sac-TMT mod 11,2 måneder med docetaxel (HR 0,45; 95% CI: 0,28-0,73).

18-måneders overlevelsesraterne var 54,7 procent mod 9,1 procent i gruppen, der havde modtaget docetaxel.

”Jeg hæfter mig ved, at den mediane PFS er betydeligt bedre med sac-TMT end med docetaxel. Man opnår næsten en tredobling. Man skal altid kigge på, om patienterne i studiet ligner vores patienter. Og det passer nok desværre meget godt, at patienter på docetaxel kun går cirka tre måneder, før sygdommen forværres,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

”Jeg hæfter mig også ved, at den mediane samlede overlevelse er markant forøget fra 13 til 20 måneder, hvilket i den her patientgruppe er et ret fornemt resultat.”

Plads til forbedring

Selvom der er tale om patienter, som er progredieret på både EGFR-TKI og platinbaseret kemoterapi og dermed er meget langt i sygdomsforløbet, er de ofte egnede til yderligere behandling, påpeger Jon Lykkegaard Andersen.

”Patienter med EGFR-muteret lungekræft er typisk ikke-rygere, så de har ikke de typiske komorbiditeter, vi normalt ser hos lungekræftpatienter. De er ofte friskere og kan tåle mere behandling, så det vil helt klart være relevant at tilbyde dem mere og bedre behandling, end vi kan give dem i dag.”

Det vil glæde onkologerne, hvis de på et tidspunkt kan undgå at behandle patienterne med docetaxel, siger Jon Lykkegaard Andersen.

”Vi er ved at løbe tør for behandlinger, og ingen er rigtig begejstrede for at bruge docetaxel, fordi bivirkningsprofilen er temmelig tung. Patienterne taber håret, bliver udmattede og får neutropeni og neuropati. Det er et ikke et synderligt godt stof, så der er plads til forbedring,” siger han og fortsætter:

”Sac-TMT skal selvfølgelig gå sin gang gennem godkendelsessystemet, og spørgsmålet bliver jo: Hvad koster det?”

Færre alvorlige bivirkninger

Bivirkninger af grad 3 eller højere forekom hos 60,4 procent af patienterne i sac-TMT-armen og hos 73,9 procent i docetaxel-armen. Der blev rapporteret alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger hos 20,9 procent mod 41,3 procent. Der var ingen tilfælde af interstitiel lungesygdom i sac-TMT-armen.

”Det er tidligere rapporteret, at sac-TMT er forbundet med hæmatologisk toksicitet, som man også ser med kemoterapi. Der er også set tilfælde af mundbetændelse og øjenbivirkninger. Det skal man selvfølgelig holde øje med,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Slår også kemoterapi i anden linje

Sac-TMT er også afprøvet i fase III-studiet OptiTROP-Lung04, hvor det blev undersøgt over for platinbaseret kemoterapi i anden linje hos EGFR+ NSCLC-patienter, som var progredieret på EGFR-TKI.

Også her var sac-TMT overlegen.

Resultaterne blev fremlagt på det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO i 2025 og samtidig udgivet i New England Journal of Medicin. De viste, at median PFS for sac-TMT var 8,3 måneder (95% CI: 6,7-9,9) mod 4,3 måneder med kemoterapi (95% CI: 4,2-5,5; p = <0,0001).

Median OS var endnu ikke nået i sac-TMT-armen, men risikoen for død var signifikant reduceret med en hazard ratio på 0,60 (95% CI: 0,44-0,82; p = 0,0006).

Resultaterne vakte begejstring hos lungeonkolog Edyta Urbanska fra Rigshospitalets kræftafdeling.

“Det er imponerende data. Man har ikke set så flotte resultater før hos denne patientgruppe,” sagde hun til Onkologisk Tidsskrift i forbindelse med ESMO-kongressen.