Nu kan alle med ikke-småcellet lungekræft få immunterapi

Peter Meldgaard

Medicinrådet anbefaler PD-L1-hæmmeren Tecentriq (atezolizumab) som mulig standardbehandling til visse patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Med anbefalingen er det nu muligt at tilbyde Tecentriq som andenlinjebehandling (efter platinbaseret kemoterapi) til NSCLC-patienter, hvis tumorer ikke udtrykker PD-L1 (Programmed Death-Ligand 1). Hvis PD-L1-udtrykket er 50 procent eller mere, kan immunterapien gives i første linje og kemoterapi i anden.

Tecentriq (atezolizumab) er et monoklonalt humaniseret antistof mod PD-L1. Ved at hæmme bindingen mellem molekylerne Programmed Death-1 (PD-1) og PD-L1 kan immunforsvarets angreb på tumorceller reetableres.

Ifølge det europæiske lægemiddelagentur EMA’s indikation kan Tecentriq anvendes uafhængigt af PD-L1 niveau.

Tecentriq indgives som fast dosis 1200 mg intravenøs infusion hver tredje uge på hospital. Behandling fortsættes indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet.

Tecentriq giver ingen kliniske fordele i forhold til de to lignende stoffer, PD-1-hæmmerne Keytruda (pembrolizumab) og Opdivo (nivolumab), men Medicinrådets godkendelse gør, at de lungekræftpatienter, som er PD-L1-negative, nu også kan få immunterapi, fortæller overlæge på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Peter Meldgaard.

”Omkring en tredjedel af NSCLC-patienterne er PD-L1-negative og har indtil nu ikke kunnet få immunterapi. Det kan de nu, og det er absolut et fremskridt. Fra studierne ved vi, at omkring 10-12 procent af de patienter responderer på immunterapi. Vi ved endnu ikke, hvordan det kommer til at spille ind i den kliniske virkelighed, vi har, men godkendelsen af Tecentriq sikrer, at alle med ikke-småcellet lungekræft kan få immunterapi – i hvert fald i anden linje,” siger Peter Meldgaard.

Han tilføjer dog, at der snart kan blive ændret på immunterapi-dagsordenen for lungekræft, fordi en potent kombination af Keytryda og kemoterapi er på vej mod godkendelse, forventeligt inden for det næste halve år.

Onkologisk Afdeling i Aarhus søsætter snart et projekt, som er en del af en større mission om at finde nye, blodbaserede biomarkører for NSCLC ved blandt andet at se på, hvilke mekanismer der driver sygdomsprogression. I projektet indsamles der blodprøver før behandling med Tecentriq, lige efter behandlingen og ved progression. På den måde håber forskerne at få mere viden om, hvad der gør sig gældende i de patienter, der progredierer, fortæller Peter Meldgaard.

Medicinrådets godkendelse af Tecentriq gør, at forskerne nu kan udføre projektet direkte i klinikken og ikke skal have Lægemiddelstyrelsens godkendelse til at bruge stoffet.

Forbedret overlevelse i forhold til kemo

Baggrunden for Medicinrådets anbefaling af Tecentriq er, at rådet finder, at der er et rimeligt forhold mellem lægemidlets kliniske merværdi og de omkostninger, Tecentriq forventes at have for patientgruppen.

Anbefalingen bygger på resultater fra det globale, randomiserede fase III-studie OAK, som har undersøgt Tecentriq mod kemoterapistoffet docetaxel til andenlinjebehandling af NSCLC-patienter. Studiet viste en gennemsnitlig overlevelse på 13,8 måneder i patientgruppen, der modtog Tecentriq, mod 9,6 måneder i kontrolgruppen, der modtog docetaxel. Der sås endvidere en reduktion i risiko for død på 27 procent for patienter, der modtog Tecentriq. 

OAK-studiet viste desuden, at Tecentriq var veltolereret og havde en fordelagtig sikkerhedsprofil i forhold til docetaxel. Således opstod grad 3-4 behandlingsrelaterede bivirkninger i 15 procent af patienter behandlet med Tecentriq og i 43 procent af patienter behandlet med docetaxel.

Tecentriq kan anvendes til patienter med planocellulær og ikke-planocellulær histologi, som har sygdomsprogression under eller efter platinbaseret kemoterapi. Patienter, som er ALK- eller EGFR-positive, skal have modtaget targeteret behandling, før de behandles med Tecentriq, skriver Medicinrådet i sin anbefaling, som blev godkendt på et møde 15. august.

Medicinrådet har besluttet at udarbejde en fælles regional behandlingsvejledning for terapiområdet NSCLC. Her vil man blandt andet tage stilling til, hvilken plads Tecentriq har i forhold til andre lægemidler til behandling af sygdommen. Der er nedsat en tværregional arbejdsgruppe vedrørende identifikation af patienter til immunterapi ved hjælp af biomarkører. I arbejdet med revision af terapiområdet vil fagudvalget inddrage konklusionerne fra denne arbejdsgruppe.