Skip to main content

 


Alunbrig lige så effektiv som Alecensa

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Lungekræft.

WCLC2018: ALK-hæmmeren brigatinib (Alunbrig) er en førstelinjebehandlingsmulighed for ALK-positiv lungekræft, viser en foreløbig analyse af virkningen og sikkerheden af ​​brigatinib i forhold til Xalkori (crizotinib) hos patienter med ALK-hæmmer-naiv ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Selvom resultaterne var udvalgt til at blive præsenteret på WCLC’s Presidential Symposium (PL02.03) tror overlæge Peter Meldgaard fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital ikke, at de får den store betydning for behandlingen af ALK-positiv NSCLC. Brigatinib minder nemlig meget om ALK-hæmmeren Alecensa (alectinib), der allerede er indført som førstelinjebehandling i Danmark.

”Brigatinib er lige så meget bedre end Xalkori, som Alecensa er, og virker også i hjernen. Det er vigtigt, men ikke overraskende. Xalkori virker dårligt i ALK-positiv lungekræft og er slet ikke udviklet til den patientgruppe. Derfor er dette studie ikke det, som vi, der håndterer patienter, har brug for. Vi vil hellere se en sammenligning mellem brigatinib og Alecensa, så vi ved, hvad der er bedst,” siger Peter Meldgaard og tilføjer:

”Jeg tror ikke, at brigatinib bliver førstelinjebehandling i Danmark – med mindre det bliver meget billigere end Alecensa – men det vil være endnu et stof, vi har til rådighed, når Alecensa ikke virker mere, og patienterne progredierer.”

ALTA-1L er et åbent, multicenter fase III-forsøg med 275 patienter, som har brugt et blindet, uafhængigt evalueringsudvalg (BIRC) til vurdering af førstelinjebehandling med brigatinib versus Xalkori hos patienter med fase IIIB/IV ALK-positiv NSCLC.

Studiet blev præsenteret af Ross Camidge og viser, at efter et års efterbehandling var 67 procent af patienterne behandlet med brigatinib forblevet progressionsfri, sammenlignet med 43 procent af patienterne behandlet med Xalkori. Risikoen for progression eller død blev reduceret med 51 procent med brigatinib sammenlignet med Xalkori. Samlet set havde 71 procent af patienterne med ALK-positiv NSCLC bekræftet respons på brigatinib mod 60 procent behandlet med Xalkori.

Brug for viden om resistens

ALK-positiv NSCLC er en meget heterogen sygdom, hvor ALK-translokationerne findes i alle mulige forskellige udgaver. Der er kun få personer med sygdommen, og mange af patienterne er relativt unge. Får de den rette behandling, kan de kan leve længe, fortæller Peter Meldgaard.

Alle ALK-positive lungekræftpatienter progredierer dog på et tidspunkt, og det mønster, de progredierer efter, er meget forskelligt fra det, man ser ved f.eks. EGFR-muteret lungekræft.

”Der er en hel række af forskellige ting, som kan drive en resistens ved ALK-positiv lungekræft. Hver eneste patient er unik, og det er umuligt at finde fem personer, der har den samme translokation. Man er virkelig nødt til at behandle individuelt, og derfor er det enormt vigtigt at få det forskningsmæssige op at køre. Vi får aldrig store randomiserede studier ved den her sygdom, fordi der ikke er nok patienter, så vi er nødt til at gøre det på en anden måde,” siger Peter Meldgaard.

Han er selv tæt på at skyde gang i et nyt, nationalt projekt, hvis formål er, via analyser af blodprøver fra ALK-positive NSCLC-patienter, at finde ud af, hvilken behandling der er den rette at give, når en patient ikke længere har gavn af Alecensa, og sygdommen udvikler sig.

”Forhåbentlig bliver det fremover sådan, at vi ud fra en blodprøve kan se, hvad der driver resistensen, og dermed hvordan vi bedst håndterer den. Det vil være en meget hurtig måde at vælge den rette behandling på for den enkelte patient her og nu,” siger Peter Meldgaard.