Største nyt i 30 år for småcellet lungekræft - men kun lille gevinst

WCLC2018: Tilsætning af Tecentriq (atezolizumab) til standardbehandling forlænger den samlede overlevelse og den progressionsfri overlevelse hos patienter med såkaldt ’extensive’ småcellet lungekræft (ES-SCLC). Men overlevelsesgevinsten er mindre end håbet, mener danske kræftlæger.

Det viser resultaterne af IMpower133-studiet, som var udvalgt til præsentation på WCLC’s Presidential Symposium (PL02.07) tirsdag 25. september.

Studiet viser en overlevelsesgevinst på knap to måneder, og det er mindre end forventet, fortæller overlæge på Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Jon Lykkegaard Andersen.

”Det er første gang i 30 år, at vi har set noget virke bedre end standardbehandling for denne patientgruppe, hvor 60-70 procent har metastatisk sygdom, men vi er blevet lidt forkælede med immunterapidata de senere år. Knap to måneder er en lille gevinst, især for et lægemiddel, som er ret dyrt,” siger han.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Peter Meldgaard mener ikke, at IMpower-133 får den store betydning.

”Det er en meget lille gevinst, som kan skyldes alt muligt andet. Til trods for, at vi har ekstremt meget brug for nyt inden for småcellet lungekræft, som er en meget vanskelig sygdom at have med at gøre, tror jeg ikke på, at det her kommer til at rykke det store. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at Tecentriq bliver godkendt og indført som standardbehandling til denne patientgruppe lige nu,” siger han.

IMpower133 er et globalt fase 1/3 dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret forsøg, som har evalueret effektiviteten og sikkerheden af ​​førstelinje Tecentriq som supplerende behandling til standardbehandling med carboplatin og etoposid hos 403 behandlingsnaive patienter med ES-SCLC. De deltagende patienter blev randomiseret 1:1 til at modtage fire 21-dages cyklusser af carboplatin og etoposid med enten Tecentriq eller placebo. Behandlingen blev efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling med Tecentriq eller placebo, indtil uacceptabel toksicitet, tegn på progressiv sygdom eller tab af klinisk fordel.

Studiet mødte sine co-primære endepunkter; OS og PFS, og der blev ikke identificeret nye sikkerhedssignaler. Typerne og forekomsten af ​​immunrelaterede bivirkninger lignede dem, der er set ved Tecentriq-monoterapi.

Mangler svar på hvem der skal have behandlingen

Jon Lykkegaard Andersen påpeger, at man mangler data for, hvem der skal have behandlingen.

”Ligesom for alle andre immunterapier er der patienter, som har rigtig god gavn af behandlingen, og nogle som slet ikke har gavn. Vi kan endnu ikke identificere dem, der har maksimal gavn af behandlingen. Vi mangler svar på, hvem den optimale patient er, og hvornår det optimale tidspunkt for at give behandlingen er. Selektionen i den her gruppe bliver meget vigtig, når man har så relativt lille en forskel,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Han påpeger, at en anden anke er, at man ikke i studiet kan se, om effekten ligger i vedligeholdelsesbehandlingen.

”Immunterapieffekten er rigtig god, uanset om man gør det ene eller det andet, men om det, at man fortsætter med immunterapi, i virkeligheden er det, der forlænger overlevelsen, kan man endnu ikke gennemskue,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Hvad den endelige pris for behandlingen bliver, vides endnu ikke, men hvis den lægger sig op ad de andre immunterapi-priser, lander den på omkring 30-40.000 kr. per patient om måneden, anslår Jon Lykkegaard Andersen.

De amerikanske og europæiske lægemiddelmyndigheder skal nu i gang med at vurdere, om behandlingen skal godkendes til markedsføring. Hvis det europæiske lægemiddelagentur, EMA, godkender behandlingen, skal Medicinrådet tage stilling til, om Tecentriq skal indføres som standardbehandling af ES-SCLC i Danmark.

Vigtigst af alt er rygestop

Småcellet lungekræft er en rigtig ’ryger-sygdom’, og i Danmark er incidensen faldet i takt med, at folk ryger mindre, fortæller Peter Meldgaard:

”I mine unge dage udgjorde småcellet lungekræft 25 procent af alle lungekræfttilfælde. Så blev det 20, og nu er vi nede omkring 10 procent, fordi folk holder op med at ryge. Det er en rigtig ’ryger-sygdom’ med masser af genetiske ophobninger omkring kræftcellerne. Hvis folk holdt op med at ryge, kunne vi stort set udrydde sygdommen, i hvert fald i den form, vi kender den i dag. Derfor er det meget vigtigere at få folk til at holde op med at ryge end at indføre immunterapi.”

Han mener, at man helt burde forbyde rygning.

”Forbud er ikke den bedste måde at løse problemer på, men lige i forbindelse med rygning er det absurd, at man må ryge, men ikke køre uden sikkerhedssele. Vi har så mange andre forbud, og det er det, der virker. Det skal være besværligt for folk at ryge, og et forbud vil være den ultimative besværlighed. Der burde gøres meget mere på det politiske plan.”

En anden løsning er at øge priserne på tobak, mener Peter Meldgaard, og henviser til, at det i Norge har fået antallet af rygere til at styrtdykke. Især vil det kunne ramme de danske unge, som fortsat begynder at ryge, og som er ekstra følsomme over for høje priser.