Skip to main content

 

Anti-HER2-behandling giver ingen klar overlevelsesfordel ved HER2-positiv mavekræft

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Mavekræft.

ASCO GI: Trastuzumab, med eller uden pertuzumab, i tillæg til perioperativ kemoterapi forbedrer ikke progressionsfri eller samlet overlevelse signifikant sammenlignet med kemoterapi alene for patienter med HER2-positiv mavekræft.

Det viser resultaterne fra fase II-studiet EORTC-1203 GITC "INNOVATION", som blev præsenteret på den amerikanske kræftkongres ASCO GI 2025 (abstract #LBA331).

Studiet undersøgte effekten af at tilføje trastuzumab (T) eller trastuzumab og pertuzumab (T+P) til perioperativ kemoterapi (CT) hos patienter med HER2-positiv resekterbar mavekræft eller gastroøsofageal junction-kræft (EGJC) i stadierne Ib-III.

Patienterne blev randomiseret i en 1:2:2-ratio til tre behandlingsarme:

  • Arm A (CT alene): Perioperativ kemoterapi uden HER2-rettet behandling.
  • Arm B (CT+T): Kemoterapi kombineret med trastuzumab.
  • Arm C (CT+T+P): Kemoterapi kombineret med trastuzumab og pertuzumab.

Kemoterapien bestod oprindeligt af cisplatin og capecitabin, men efter publiceringen af FLOT-4-studiet blev protokollen ændret til at inkludere fire cyklusser af FLOT (5-FU, leucovorin, oxaliplatin og docetaxel) som standardkemoterapi. Trastuzumab og pertuzumab blev fortsat administreret ud over kemoterapien i 17 serier i Arm B og C.

I alt blev 161 patienter inkluderet i behandlingsanalyserne, og resultaterne blev evalueret både før og efter protokolændringen.

Mulig effekt af trastuzumab på PFS

Selvom resultaterne ikke er signifikante, er der tegn på effekt ved tillæg af trastuzumab til studiets første kemo-regime.

Før protokolændringen var PFS efter 3 år 57,1 procent i Arm A (CT alene), 64,2 procent i Arm B (CT+T) og 50,4 procent i Arm C (CT+T+P).

Hazard ratioen (HR) for PFS for CT+T versus CT alene var 0,64 (95 % CI: 0,24-1,72), mens HR for CT+T+P versus CT alene var 1,18 (95 % CI: 0,48-2,93).

Tendensen til positiv PFS i Arm B ændrede sig dog sammen med protokolændringen.

Efter protokolændringen var den treårige PFS 68,4 procent i Arm A, 65,0 procent i Arm B og 50,4 procent i Arm C.

HR for PFS for CT+T versus CT alene steg til 1,12 (95 % CI: 0,46-2,75), mens HR for CT+T+P versus CT alene steg til 1,62 (95 % CI: 0,67-3,90).

Ligesådan synes der være en positiv OS-trend for Arm B før protokolændring, mens ekstra tillæg af pertuzumab trækker ned.

Før protokolændringen var den treårige OS-rate 78,6 procent i Arm A, 83,6 procent i Arm B og 68,3 procent i Arm C. HR for OS var 0,77 (95 % CI: 0,25-2,44) for CT+T og 1,28 (95 % CI: 0,44-3,75) for CT+T+P sammenlignet med CT alene.

Efter protokolændringen var OS efter 3 år 73,3 procent i Arm A, 72,2 procent i Arm B og 62,2 procent i Arm C. HR for OS var 0,99 (95 % CI: 0,37-2,69) for CT+T og 1,30 (95 % CI: 0,49-3,48) for CT+T+P.

Forskerne konkluderer, at yderligere studier er nødvendige for at forstå den optimale brug af HER2-rettet behandling i kombination med moderne kemoterapiregimer for denne patientgruppe.