Kombinationsbehandling vinder i det første head-to-head studie af andenlinjebehandling af metastisk nyrekræft

Skrevet af Mads Moltsen den 22. oktober 2025. Skrevet i Nyrekræft.

ESMO: Kombinationen af lenvatinib og everolimus giver markant længere progressionsfri overlevelse end cabozantinib hos patienter med metastatisk clear cell renalcellekarcinom (ccRCC), der er progredieret efter PD-1-baseret immunterapi.

Det viser resultater fra fase II-studiet LenCabo (abstract #LBA94), som blev præsenteret ved det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2025.

Studiet inkluderede patienter med metastatisk ccRCC, som havde modtaget én til to tidligere behandlingslinjer, herunder mindst én PD-1-hæmmer. Patienterne blev randomiseret til behandling med enten lenvatinib 18 mg dagligt kombineret med everolimus 5 mg dagligt eller cabozantinib 60 mg dagligt.

I DaRenCa’s danske retningslinjer er både lenvatinib plus everolimus og cabozantinib anbefalet som andenlinjebehandling efter svigt af kombinationsimmunterapi (IO+IO) eller TKI+IO hos mRCC patienter med clear cell histologi. Dog er lenvatinib plus everolimus ikke vurderet af Medicinrådet.

Ved data cut-off 1. august 2025 og en median opfølgning på 20 måneder blev der observeret 60 progressionshændelser blandt de 86 patienter, der modtog behandling (lenvatinib/everolimus n=40; cabozantinib n=46). Den mediane progressionsfri overlevelse var 15,7 måneder i lenvatinib/everolimus-armen mod 10,2 måneder i cabozantinib-armen (HR 0,51; 95% CI 0,29-0,89; p=0,02).

Den objektive responsrate var 52,6 procent for lenvatinib/everolimus og 38,6 procent for cabozantinib. Data for samlet overlevelse var endnu ikke modne ved analysen. Der blev ikke rapporteret behandlingsrelaterede dødsfald, og sikkerhedsprofilen var i overensstemmelse med kendte bivirkninger for begge behandlinger.

Forskerne konkluderer i abstractet:

”Hos patienter med metastatisk ccRCC, der var progredieret efter tidligere behandling med PD-1-hæmmer, forlængede lenvatinib og everolimus signifikant den progressionsfri overlevelse sammenlignet med cabozantinib. Som den første randomiserede head-to-head sammenligning af nuværende 2l+-behandlinger er resultaterne relevante for behandlingssekvensen og den kliniske praksis.”

Kombinationsbehandling vinder i det første head-to-head studie af andenlinjebehandling af metastisk nyrekræft

ESMO: Kombinationen af lenvatinib og everolimus giver markant længere progressionsfri overlevelse end cabozantinib hos patienter med metastatisk clear cell renalcellekarcinom (ccRCC), der er progredieret efter PD-1-baseret immunterapi.

Kultur

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.