Kombinationsbehandling vinder i det første head-to-head studie af andenlinjebehandling af metastisk nyrekræft
ESMO: Kombinationen af lenvatinib og everolimus giver markant længere progressionsfri overlevelse end cabozantinib hos patienter med metastatisk clear cell renalcellekarcinom (ccRCC), der er progredieret efter PD-1-baseret immunterapi.
Det viser resultater fra fase II-studiet LenCabo (abstract #LBA94), som blev præsenteret ved det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2025.
Studiet inkluderede patienter med metastatisk ccRCC, som havde modtaget én til to tidligere behandlingslinjer, herunder mindst én PD-1-hæmmer. Patienterne blev randomiseret til behandling med enten lenvatinib 18 mg dagligt kombineret med everolimus 5 mg dagligt eller cabozantinib 60 mg dagligt.
I DaRenCa’s danske retningslinjer er både lenvatinib plus everolimus og cabozantinib anbefalet som andenlinjebehandling efter svigt af kombinationsimmunterapi (IO+IO) eller TKI+IO hos mRCC patienter med clear cell histologi. Dog er lenvatinib plus everolimus ikke vurderet af Medicinrådet.
Ved data cut-off 1. august 2025 og en median opfølgning på 20 måneder blev der observeret 60 progressionshændelser blandt de 86 patienter, der modtog behandling (lenvatinib/everolimus n=40; cabozantinib n=46). Den mediane progressionsfri overlevelse var 15,7 måneder i lenvatinib/everolimus-armen mod 10,2 måneder i cabozantinib-armen (HR 0,51; 95% CI 0,29-0,89; p=0,02).
Den objektive responsrate var 52,6 procent for lenvatinib/everolimus og 38,6 procent for cabozantinib. Data for samlet overlevelse var endnu ikke modne ved analysen. Der blev ikke rapporteret behandlingsrelaterede dødsfald, og sikkerhedsprofilen var i overensstemmelse med kendte bivirkninger for begge behandlinger.
Forskerne konkluderer i abstractet:
”Hos patienter med metastatisk ccRCC, der var progredieret efter tidligere behandling med PD-1-hæmmer, forlængede lenvatinib og everolimus signifikant den progressionsfri overlevelse sammenlignet med cabozantinib. Som den første randomiserede head-to-head sammenligning af nuværende 2l+-behandlinger er resultaterne relevante for behandlingssekvensen og den kliniske praksis.”