Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Læge: Om et par år vil ingen danske mænd få prostata-biopsi uden MR-scanning

Omkring fem procent af mænd med mistanke om prostatakræft, som får taget en biopsi, bliver indlagt med blodforgiftning efter biopsien.  Lægerne på Herlev Hospital forventer, at nye retningslinier kan få antallet af biopsier hos mænd mistænkt for prostatakræft til at falde med 30-40 procent.

På Herlev Hospital begyndte man som det eneste sygehus i Danmark i marts i år at MR-scanne alle mænd, der er henvist til udredning for prostatakræft. Nye europæiske retningslinjer bekræfter nu den tilgang, og læge, ph.d., Lars Ploug Boesen fra Urologisk Afdeling på Herlev Hospital tror, at retningslinjerne vil føre til øget fokus på at få indført metoden i resten af Danmark.

”Jeg tror, at det vil skabe øget opmærksomhed, både hos de danske mænd og på landets øvrige urologiske afdelinger, på, at det er noget, vi skal satse på i fremtiden. Jeg tror, at i løbet af de næste par år er der ingen mænd i Danmark, som får taget en biopsi fra prostataen, uden at der ligger en MR-scanning,” siger Lars Ploug Boesen.

Baggrunden for, at Herlev Hospital har indført MR-scanning af mænd, der mistænkes for at have prostatakræft, er et stort studie med blandt andre Lars Ploug Boesen i spidsen. Resultaterne blev publiceret i JAMA Open i sommeren 2018. I studiet, som har haft deltagelse af over 1.000 mænd, MR-scannede forskerne de mænd, der var henvist på mistanke om prostatakræft, men som endnu ikke havde fået taget biopsier – ligesom de nye retningslinjer fra European Association of Urology (EAU) anbefaler.

Studiet viste, at MR-scanning er langt mere effektivt til at finde mænd med aggressiv prostatakræft end ultralydsvejledt biopsi, der er standardundersøgelsen på næsten alle danske, urologiske afdelinger.Resultaterne viste også, at MR-scanningerne er bedre til at udelukke behandlingskrævende sygdom.

De gode resultater fik Herlev Hospital til at beslutte at indføre metoden, så alle mænd, som ikke tidligere er biopteret, nu tilbydes MR-scanning.

Mere præcis diagnostik

Fordelen ved at bruge MR-scanning ved mistanke om prostatakræft er, at man bedre og tidligere kan se, om en mand har tegn på aggressiv prostatakræft. Har han ikke det, kan man i mange tilfælde undgå at tage biopsier. Har han tegn på aggressiv kræft, kan man med MR-scanning bedre se, hvor i kirtlen kræften sidder og tage nogle målrettede biopsier. Det vil sige, at man får en mere præcis diagnostik og kan nøjes med færre biopsier.

På den måde kan MR-scanning være med til at nedbringe antallet af de mange biopsier, som hvert år bliver taget uden, at der er grund til det, fortæller Lars Ploug Boesen:

”Alene på vores sygehus bliver der hvert år henvist cirka 1.600 mænd på mistanke om prostatakræft. Mange af dem har ikke sygdommen. MR-scanning kan være med til at bekræfte, at der ikke er noget, man skal tage biopsier efter. Før i tiden fik alle taget biopsier – med dertil hørende risiko for blødninger, smerter og infektion. Med MR-scanning kan man undgå, at mindst hver tredje mand skal have taget de her prøver.”

På baggrund af resultaterne fra sit studie forventer Urologisk afdeling på Herlev Hospital at kunne reducere antallet af biopsier hos mænd mistænkt for prostatakræft med 30-40 procent efter indførelsen af den nye metode.

Biopsier, som tages med en nål gennem endetarmen, som det er tilfældet ved undersøgelse for prostatakræft, indebærer en risiko for flere forskellige bivirkninger, hvoraf blodforgiftning er den mest alvorlige. Omkring fem procent af mænd med mistanke om prostatakræft, som får taget en biopsi, bliver indlagt med blodforgiftning efter biopsien. I udlandet er tallet større, fordi der findes tiltagende antibiotikaresistente tarmbakterier.

Mindsker overdiagnostik

Ét er, at man med MR-scanning kan reducere antallet af biopsier, man kan også mindske overdiagnostik og måske overbehandling, påpeger Lars Ploug Boesen.

”Rigtig mange mænd udvikler med alderen små kræftforandringer i deres prostata. Vi ved, at når vi biopterer alle, finder vi nogle af de her tilfældigt fundne kræftforandringer, som ikke er noget, man dør af. Dem ser man ikke særlig godt på MR-scanningen, så derfor tager man ikke biopsier af dem, og så overdiagnosticerer man ikke de her tilfælde,” siger han.

MR-scanning kan også bruges til bedre at planlægge den rette behandling for den enkelte patient.

”Med MR-scanning kan man bedre se præcist, hvor kræftknuden sidder og om den f.eks. vokser ind over sædblærerne omkring prostata. På den måde kan man planlægge operationen efter det. Hvis man overvejer aktiv overvågning, kan man bruge scanningen til at styrke ens vurdering af, at det drejer sig om et fredeligt tilfælde, som man kan nøjes med at holde øje med. Så MR-scanningen træder ind på mange niveauer i den diagnostiske og behandlingsmæssige udredning af prostatakræft,” siger Lars Ploug Boesen.

Kræver den nødvendige ekspertise

Den største fare ved at indføre MR-scanning ved prostatakræft er, hvis man indfører den uden at have den nødvendige erfaring med at bruge metoden, påpeger Lars Ploug Boesen.

”Man skal passe på ikke at blive grebet af stemningen og begynde at tilbyde og drage konklusioner ud fra en ikke optimal undersøgelse. Det kræver en såkaldt dedikeret MR-scanner, noget særligt software, nogle specielle protokoller og oftest en højfeltsscanner for at få tilstrækkeligt gode billeder. Men først og fremmest kræver det oplæring af de læger og radiografer, som skal lave billederne og tolke dem,” siger Lars Ploug Boesen og tilføjer:

”Den helt store flaskehals er at få gode nok billeder og så få nogen, der har forstand på det, til at tolke dem. Det er der ikke så mange i Danmark, der kan endnu.”

En anden ulempe ved MR-scanningen er, at den ikke finder alt og derfor skal kombineres med andre diagnostiske metoder.

”Der er nogle få tilfælde, hvor man overser en betydningsfuld kræftknude. Derfor kombinerer man altid MR-scanningen med andre kliniske faktorer som PSA-tallet, familiær historik og lignende. MR-scanning er et godt værktøj, men det kan ikke stå alene,” siger Lars Ploug Boesen.

Ultralydsscanning har været brugt i prostatakræftdiagnostikken i mange år og spiller stadig en central rolle, understreger Lars Ploug Boesen.

”Vi har brugt ultralydsscanning i mange år til at styre vores biopsinål. Det er teknikken rigtig god til. Så vi udnytter MR-scanningen til at finde knuden og ultralydsscanningen til at styre biopsinålen, hvor vi skal tage prøven,” siger han.

Selve MR-scanningen er ufarlig, men man kan som regel ikke MR-scannes optimalt, hvis man har pacemaker eller har indopereret metal i kroppen. Proteser omkring prostataen kan også for nogle give dårligere billeder.

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.