Medicinrådet blæser på det 4. princip

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Brug af antibiotika koblet til øget risiko for tyktarmskræft

ASCO-GI: Brug af antibiotika er associeret med en øget risiko for tyktarmskræft i alle aldre, men især hos personer under 50 år.

Det viser et nested case-control-studie præsenteret på den internationale kræftkongres ESMO World Congress on Gastrointestinal Cancer (abstrakt #SO25 ) og publiceret i Annals of Oncology.

Specifikt fandt analysen, at brug af antibiotika var forbundet med en øget risiko for tyktarmskræft hos begge køn over 50 år (justeret OR 1,09, 95% CI 1,01-1,18), men særligt for personer under 50 år (justeret OR 1,49, 95% CI 1,07 -2.07).

Resultatet flugter med, hvad andre studier tidligere har indikeret, vurderer professor Oluf Borbye Pedersen, der selv har forsket i ændringer til tarmmikrobiomet gennem kost og antibiotika og interesseret sig for, hvordan tarmmikrobiomet kan have indflydelse på bl.a. effekten af immunterapi.

Til Onkologisk Tidsskrift skriver han en e-mail som kommentar til abstraktet. 

”Der er foretaget mange undersøgelser af, hvordan forstyrrelser i tarmmikrobiomet er koblet til øget risiko for udvikling af kolonkræft. F.eks. er det vist, at en øget forekomst af bakterien Fusobacterium nucleatum øger risikoen. Den pågældende bakterie har adhæsiner som FadA and Fap2, der binder sig til tumorceller, hvorved de udløser karcinogenese blandt andet via onkogen Wnt/β-catenin-signalering,” skriver Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Han fortsætter: 

”Den nye epidemiologiske undersøgelse, der viser, at udvalgte antibiotikatyper (quinoloner og sulfonamid/trimethoprim) er forbundet med en øget risiko for proksimal koloncancer hos midaldrende, er i tråd med tidligere undersøgelser på området.”

Særligt personer under 50 år er udsatte

Forskerne bag studiet brugte data fra en skotsk registerdatabase med data på op mod to millioner mennesker, og de matchede næsten 8000 mennesker med tarmkræft (tyktarms- og endetarmskræft) med mennesker uden tarmkræft (30.418 kontroller). Samtidig kiggede de på hyppigheden af brug af antibiotika.

Her fandt de, at brug af antibiotika var forbundet med en øget risiko for tyktarmskræft i alle aldre, men risikoen blev øget med næsten 50 procent hos dem under 50'erne sammenlignet med ni procent for dem over 50'erne. I den yngre aldersgruppe var brugen af ​​antibiotika-midlerne quinoloner og sulfonamider/trimethoprim, der anvendes til behandling af en lang række infektioner, forbundet med kræft i den første del af tyktarmen (i højre side). 

Forskerholdet fandt også, at brug af antibiotika var forbundet med en øget risiko for proksimal tyktarmskræft hos personer under 50 (justeret OR 3,78, 95% CI 1,60-8,92), men ikke blandt personer i den ældre aldersgruppe (justeret OR 0,89, 95 % CI 0,72-1,11). 

Flere mulige forklaringer

Der kan være flere forklaringer på resultatet, og det er ikke sikkert, at antibiotika-brug er den drivende årsag til den øgede risiko. Det er bl.a. veletableret, at folk med autoimmune tarmlidelser har øget risiko for infektioner, men også øget risiko for tarmkræft. Forfatterne foreslår dog selv, at den hyppigere forekommende tarmkræft og hyppigere brug af antibiotika på verdensplan muligvis er forbundne. 

Sarah Perrott fra the University of Aberdeen, der præsenterede studiets resultater på kongressen i begyndelsen af juli, udtalte under præsentationen, i følge mediet MedpageToday

”Da tilfælde af tyktarmskræft øges blandt unge, ikke-overvægtige patienter uden risikofaktorer, giver vores undersøgelse yderligere grund til, hvor det er muligt, at reducere hyppig og unødvendig ordination af antibiotika. Signifikant ændring af tarmmikrobiomstruktur og mangfoldighed med antibiotikabehandling har tidligere vist sig at påvirke kolorektal kræftgenese hos ældre voksne.”

Oluf Borbye Pedersen ser det også som en sandsynlig forklaring, at antibioka-midler til tider kan forstyrre sammensætningen af tarmbakterier med en overvægt af kræftpromoverende bakteriearter. 

"Epidemiologiske undersøgelser kan naturligvis ikke stå alene, og i tilfælde af den seneste undersøgelse er der behov for mekanistiske undersøgelser på relevante dyremodeller og undersøgelser af, om mennesker, der indtager de pågældende antibiotikapræparater, har et fokalt (proksimal kolon) ændret tarmmikrobiom, der kan sættes i forbindelse med kolonkarcinogenese. Det kunne være en relativt øget mængde af Fusobacterium nucleatum og lignende bakteriearter, der hos mennesker og dyr sættes i forbindelse med udvikling af kolonkræft,” skriver Oluf Borbye Pedersen og refererer til et studie i tidsskriftet Gut, der hører under British Medical Journals.   

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift