Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Det er min erfaring, at mange læger og patienter ikke er klar over, at lige præcis type 2-diabetes er associeret med en markant øget risiko for tarmkræft og at personer med diabetes derfor i særlig grad bør overveje at deltage i screeningstilbuddet,” siger Tinne Laurberg.

Risikopatienter med diabetes deltager i mindre grad i tarmkræftscreening

Personer med type 2-diabetes har 25 procent øget risiko for tarmkræft, men de vælger sjældnere at deltage i screening for tarmkræft, viser dansk forskning. 

Det er en problematik, som skal imødekommes med indsatser på tværs af sundhedsvæsenet, vurderer Tinne Laurberg, der står bag et endnu ikke-udgivet registerstudie, som er valgt til at blive fremhævet på Danske Kræftforskningsdage 26. og 27. august. 

Tinne Laurberg er speciallæge i patologi, og hun er nu ansat som postdoc på Steno Diabetes Center Aarhus, hvor hun er ved at opbygge en forskningsgruppe inden for overvægt, diabetes og kræft.

”Det er min erfaring, at mange læger og patienter ikke er klar over, at lige præcis type 2-diabetes er associeret med en markant øget risiko for tarmkræft og at personer med diabetes derfor i særlig grad bør overveje at deltage i screeningstilbuddet,” siger Tinne Laurberg.

Hun har i sit nye registerstudie vist, at blandt dem som inviteres til tarmkræftscreening er det kun 55 procent af borgere med type 2-diabetes, som deltager – en deltagelsesprocent som er knap 10 procentpoint lavere sammenlignet med  inviterede borgere uden diabetes. 

I et forsøg på at forstå, hvorfor det forholder sig sådan, har hun lavet en række kvalitative interview, som afslører, at patienterne ikke er klar over, at de er i øget risiko, og samtidig siger de, at de ville have deltaget, hvis de var blevet informeret om deres øget risiko. 

”Første skridt på vejen mod at reducere hyppigheden af tarmkræft hos personer med type 2-diabetes må være at give dem den information, som de efterspørger. Det er en lavt-hængende frugt, som jeg forventer, vil øge deltagelsen,” siger Tinne Laurberg. 

På sigt skal der mere til, og hun håber, at det kan blive en del af den generelle diabetes omsorg, at man på lige fod med f.eks. blodtrykskontrol, hører borgeren med  type 2-diabetes om vedkommende har overvejet at deltage i tarmkræftscreening og informerer om den øgede risiko. 

”Man ved fra forskning, at bare det, at én sundhedsprofessionel stiller dette spørgsmål, er nok til at gøre en forskel for screeningsdeltagelse,” siger Tinne Laurberg. 

Kræft er blevet én de mest dominerende dødsårsager

I det hele taget er det vigtigt at få fokus på kræft og diabetes, fordi kræft er blevet én af de mest udbredte årsager til, at folk med type 2-diabetes dør. Det er altså ikke længere kun hjertekarsygdom, som er dominerende. Det viser en ny opgørelse udgivet i The Lancet, som demonstrerer udviklingen af dødsårsager blandt folk med type 2-diabetes i perioden 2001 til 2018.

”Det er grundlæggende en succes historie, at diabetesbehandlingen og omsorgen er blevet så god, at patienter med type 2 diabetes lever længere og som en konsekvens heraf udvikler andre aldersrelaterede sygdomme såsom kræft. Udfordringerne for personer med type 2-diabetes har rykket sig til bl.a. at være kræftrelaterede. Derfor er det vigtigt, at vi også kigger i den retning,” siger Tinne Laurberg.

”Onkologer bør overveje at måle blodsukker på deres patienter”

Med en stigende gennemsnitlig levealder og en øget andel af befolkningen som er overvægtige, vil flere i løbet af livet både udvikle én kræftsygdom og type 2 diabetes. Denne udvikling vil yderligere forstærkes af, at diabetes øger risikoen for tarmkræft og flere andre fedmeassocierede kræftformer såsom gynækologisk kræft og postmenopausal brystkræft.

Det betyder, at det ikke kun er vigtigt at have et øget fokus på personer med type 2-diabetes og deres deltagelse i screeningsaktiviteter målrettet kræft, men ligeså vigtigt er det at have øje for, at nogle patienter på de onkologiske afdelinger formentlig har uopdaget diabetes eller har en ikke velbehandlet diabetes, som vil  forværre deres prognose markant, pointerer Tinne Laurberg.

”Hvis man har en overvægtig kræftpatient, der ikke har fået konstateret diabetes, så kan det give rigtig god mening at tage en blodprøve og kontrollere langtidsblodsukkeret. Det er mit indtryk, at blodsukkerscreening og -kontrol ikke er en del af dagligdagen på kræftafdelingerne, men det bør man nok ændre på,” siger Tinne Laurberg. 

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift