Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Resultaterne tyder på, at der er en højere responsrate hos patienter, som behandles med kombinationsterapi sammenlignet med patienter, som kun får KRAS-hæmmer,” siger Morten Ladekarl

KRAS-hæmmer viser lovende effekt mod tarmkræft

ESMO: KRAS-hæmmeren adagrasib kombineret med cetuximab viser lovende effekt hos tarmkræftpatienter med mutationen KRASG12C sammenlignet med adagrasib alene.

Det viser resultater af fase I/II-studiet KRYSTAL-1 (abstract #LBA6), som blev præsenteret på årets ESMO-konference.

Mutationer i KRAS onkogenet er blandt de hyppigste årsager til udvikling af kræft. Hos omkring 40 procent af patienter med tarmkræft er en KRAS-mutation den primære genetiske defekt i svulsten, som driver kræftsygdommen. G12C-mutationen i KRAS forekommer hos tre-fire procent af tarmkræftpatienter, og KRAS-hæmmeren adagrasib er målrettet denne specifikke mutation.

KRAS-mutation er yderligere associeret med manglende respons på behandling med antistoffer rettet mod epidermal growth factor receptoren (EGFR), som anvendes til behandling af tarmkræft. Ved at hæmme KRAS-mutationen håber man at kunne gøre tumor følsom for behandling med EGFR-antistoffer. Derfor har man med KRYSTAL-1-studiet undersøgt effekten af adagrasib alene og af adagrasib sammen med EGFR-antistoffet cetuximab til behandling af tarmkræft.

32 patienter blev behandlet med adagrasib plus cetuximab, og ved 28 af disse kunne effekten vurderes. Blandt disse var responsraten 43 procent. Til sammenligning var responsraten 22 procent hos de 45 patienter, som fik adagrasib alene.

”Det ser ud til, at KRAS-hæmmeren er i stand til at skabe en følsomhed over for behandling med EGFR-antistof, som giver en synergistisk effekt. Det er meget få patienter at basere teorien på, og det er ikke en randomiseret undersøgelse, men resultaterne tyder på, at der er en højere responsrate hos patienter, som behandles med kombinationsterapi sammenlignet med patienter, som kun får KRAS-hæmmer,” siger Morten Ladekarl, dr. med. og klinisk professor i onkologi ved Aalborg Universitet. Han er ikke selv involveret i studiet.

”En af fordelene ved målrettet behandling mod KRAS er, at vi allerede tester tarmkræftpatienter for KRAS-mutationer. Det kræver derfor ikke et nyt test-setup, og vi kan med det samme finde de patienter, som har denne specifikke mutation,” fortsætter han.

Fase III-studie på vej

På baggrund af resultaterne af KRYSTAL-1 har man nu iværksat et fase III-studie, KRYSTAL-10, for at undersøge effekten af adagrasib plus cetuximab sammenlignet med kemoterapi som andenlinjebehandling af KRASG12C-muteret metastatisk tarmkræft.

”Fase III-studiet kører kun i USA, og der er mange amerikanske centre med, som formentlig vil rekruttere hurtigt. Derfor håber jeg, at resultaterne kan komme danske patienter til gavn i løbet af få år. Indtil da mener jeg ikke det er en behandling, som vi kan tilbyde uden for protokol på baggrund af et fase I/II-studie med så få patienter,” siger Morten Ladekarl og fortsætter:

”Resultaterne af studiet er forbundet med stor usikkerhed. Dog er en responsrate på 43 procent i den høje ende, i forhold til hvad man normalt ser med eksperimentel, målrettet behandling hos patienter, som har modtaget flere standardbehandlinger, og det er forståeligt, at man er gået videre med et fase III-studium”.

Tålelig bivirkningsprofil

Bivirkningsprofilen var ifølge forskerne tålelig. Både med adagrasib som monoterapi og i kombination med cetuximab.

I monoterapigruppen fik 91 procent af patienterne bivirkninger, og 30 procent fik grad 3/4-bivirkninger. I kombinationsterapigruppen var tallene henholdsvis 100 procent og 16 procent.

”Man kunne frygte, at der var en høj grad af toksicitet forbundet med at kombinere stofferne, men forekomsten af alvorlige bivirkninger ser ikke umiddelbart skræmmende ud,” siger Morten Ladekarl.

KRYSTAL-1 er det første studie, hvor man har undersøgt kombinationen af en KRAS-hæmmer og et EGFR-antistof til behandling af tarmkræft. Studiet inkluderede i alt 78 patienter, hvoraf 46 patienter fik monoterapi med adagrasib (600 mg to gange dagligt), og 32 patienter fik kombinationsterapi med adagrasib (600 mg to gange dagligt) og cetuximab (400 mg/m2 efterfulgt af 250 mg/m2 en gang om ugen; eller 500 mg/m2 hver anden uge). Studiet er finansieret af Mirati Therapeutics, som producerer adagrasib.

 

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.