Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen bør træde varsomt

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Resultaterne tyder på, at der er en højere responsrate hos patienter, som behandles med kombinationsterapi sammenlignet med patienter, som kun får KRAS-hæmmer,” siger Morten Ladekarl

KRAS-hæmmer viser lovende effekt mod tarmkræft

ESMO: KRAS-hæmmeren adagrasib kombineret med cetuximab viser lovende effekt hos tarmkræftpatienter med mutationen KRASG12C sammenlignet med adagrasib alene.

Det viser resultater af fase I/II-studiet KRYSTAL-1 (abstract #LBA6), som blev præsenteret på årets ESMO-konference.

Mutationer i KRAS onkogenet er blandt de hyppigste årsager til udvikling af kræft. Hos omkring 40 procent af patienter med tarmkræft er en KRAS-mutation den primære genetiske defekt i svulsten, som driver kræftsygdommen. G12C-mutationen i KRAS forekommer hos tre-fire procent af tarmkræftpatienter, og KRAS-hæmmeren adagrasib er målrettet denne specifikke mutation.

KRAS-mutation er yderligere associeret med manglende respons på behandling med antistoffer rettet mod epidermal growth factor receptoren (EGFR), som anvendes til behandling af tarmkræft. Ved at hæmme KRAS-mutationen håber man at kunne gøre tumor følsom for behandling med EGFR-antistoffer. Derfor har man med KRYSTAL-1-studiet undersøgt effekten af adagrasib alene og af adagrasib sammen med EGFR-antistoffet cetuximab til behandling af tarmkræft.

32 patienter blev behandlet med adagrasib plus cetuximab, og ved 28 af disse kunne effekten vurderes. Blandt disse var responsraten 43 procent. Til sammenligning var responsraten 22 procent hos de 45 patienter, som fik adagrasib alene.

”Det ser ud til, at KRAS-hæmmeren er i stand til at skabe en følsomhed over for behandling med EGFR-antistof, som giver en synergistisk effekt. Det er meget få patienter at basere teorien på, og det er ikke en randomiseret undersøgelse, men resultaterne tyder på, at der er en højere responsrate hos patienter, som behandles med kombinationsterapi sammenlignet med patienter, som kun får KRAS-hæmmer,” siger Morten Ladekarl, dr. med. og klinisk professor i onkologi ved Aalborg Universitet. Han er ikke selv involveret i studiet.

”En af fordelene ved målrettet behandling mod KRAS er, at vi allerede tester tarmkræftpatienter for KRAS-mutationer. Det kræver derfor ikke et nyt test-setup, og vi kan med det samme finde de patienter, som har denne specifikke mutation,” fortsætter han.

Fase III-studie på vej

På baggrund af resultaterne af KRYSTAL-1 har man nu iværksat et fase III-studie, KRYSTAL-10, for at undersøge effekten af adagrasib plus cetuximab sammenlignet med kemoterapi som andenlinjebehandling af KRASG12C-muteret metastatisk tarmkræft.

”Fase III-studiet kører kun i USA, og der er mange amerikanske centre med, som formentlig vil rekruttere hurtigt. Derfor håber jeg, at resultaterne kan komme danske patienter til gavn i løbet af få år. Indtil da mener jeg ikke det er en behandling, som vi kan tilbyde uden for protokol på baggrund af et fase I/II-studie med så få patienter,” siger Morten Ladekarl og fortsætter:

”Resultaterne af studiet er forbundet med stor usikkerhed. Dog er en responsrate på 43 procent i den høje ende, i forhold til hvad man normalt ser med eksperimentel, målrettet behandling hos patienter, som har modtaget flere standardbehandlinger, og det er forståeligt, at man er gået videre med et fase III-studium”.

Tålelig bivirkningsprofil

Bivirkningsprofilen var ifølge forskerne tålelig. Både med adagrasib som monoterapi og i kombination med cetuximab.

I monoterapigruppen fik 91 procent af patienterne bivirkninger, og 30 procent fik grad 3/4-bivirkninger. I kombinationsterapigruppen var tallene henholdsvis 100 procent og 16 procent.

”Man kunne frygte, at der var en høj grad af toksicitet forbundet med at kombinere stofferne, men forekomsten af alvorlige bivirkninger ser ikke umiddelbart skræmmende ud,” siger Morten Ladekarl.

KRYSTAL-1 er det første studie, hvor man har undersøgt kombinationen af en KRAS-hæmmer og et EGFR-antistof til behandling af tarmkræft. Studiet inkluderede i alt 78 patienter, hvoraf 46 patienter fik monoterapi med adagrasib (600 mg to gange dagligt), og 32 patienter fik kombinationsterapi med adagrasib (600 mg to gange dagligt) og cetuximab (400 mg/m2 efterfulgt af 250 mg/m2 en gang om ugen; eller 500 mg/m2 hver anden uge). Studiet er finansieret af Mirati Therapeutics, som producerer adagrasib.

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift