Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tidligere tarmkræftpatienter er i stigende kontakt med almen praksis flere måneder inden tilbagefald

Tidligere tarmkræftpatienter er i stigende kontakt med deres egen læge ni måneder inden tilbagefaldsdiagnose. Særligt fire måneder før tilbagefaldet diagnosticeres, tager patienterne kontakt til lægen.  

Det kontaktvindue kan muligvis bruges til at opspore tilbagefald hurtigere, vurderer forfatterne til et nyt dansk registerstudie publiceret i tidsskriftet European Journal of Cancer Care.

Det er ikke sikkert, hvad årsagen er til, at patienterne er i stigende kontakt med egen læge i månederne inden en tilbagefaldsdiagnose, da forskerne ikke har haft adgang til informationer i patientjournalerne. 

Dog har de kunnet se, at praktiserende læger får taget blodprøver, herunder målt blodprocenten, flere måneder inden tilbagefaldet diagnosticeres. Det tyder på, at patienten henvender sig med symptomer, der får lægen til at undersøge sagen nærmere, vurderer forfatterne. 

”Det er et tegn på, at almen praksis er involveret op til tilbagefald. Det er jo patienter, som lægen kender, og det kan være, at lægen har vurderet, at patienten ser dårligere ud og har haft en mistanke om alvorlig sygdom og derfor fulgt op. Det kan dog også være, at patienten oftere selv tager kontakt til sin læge pga. symptomer,” siger Linda Aagaard Rasmussen, førsteforfatter til studiet og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.

Mulighed for bedre opsporing

Forskerne finder både en øget kontakt med almen praksis og hospitalssektoren i den sidste måned inden tilbagefaldet diagnosticeres. Den del var forventeligt, siger Linda Aagaard Rasmussen, da patienten i den periode udredes for kræften. Men patienterne havde også stigende kontakt med de to sektorer allerede syv til ni måneder før tilbagefaldet diagnosticeres. Og fire måneder før tilbagefaldsdiagnose er kontaktkurven særligt stejl. 

Det tyder på, at patienterne henvender sig til sundhedsvæsenet med symptomer på tilbagefald månedsvis før diagnosen, vurderer forfatterne til studiet. 

Sammenholdt med hollandske studier, som har vist, at ca. 42 procent af kræfttilbagefald opdages på andre tidspunkter og andre steder i systemet end under den planlagte opfølgning på sygehusene, så tegner det et billede af, at der kan være muligheder for at diagnosticere tilbagefaldet på et tidligere tidspunkt i samarbejde med praktiserende læger, vurderer Linda Aagaard Rasmussen.

”Der er et betydeligt antal tilbagefald, som skal findes uden for den specialiserede opfølgning på sygehusene. Det kan evt. være i almen praksis, hvor de kender deres patienter,” siger Linda Aagaard Rasmussen. 

Måske almen praksis kan støtte kræftopfølgningen

Praktiserende læger er ikke en del af den planlagte opfølgning hos tidligere tarmkræftpatienter, som lige nu kun foregår i hospitalsregi. Det har dog været til diskussion, om almen praksis skal bidrage til opfølgningen og i hvilket omfang. Da praktiserende læger allerede er i jævnlig kontakt med deres patienter, som tidligere har haft kræft, kan det overvejes, om praktiserende læger bør bruges mere planmæssigt, som en del af opfølgningsplanen, vurderer forfatterne. 

”Det stigende antal kræftpatienter, som er i opfølgningsforløb, belaster hospitalerne, og spørgsmålet er, om man kan lette presset på sygehusene og opdage tilbagefaldet tidligere ved at lægge dele af opfølgningen ind under almen praksis, når patienterne tilses. Vores studie peger på, at der måske er et vindue til det,” siger Linda Aagaard Rasmussen og påpeger, at praktiserende læger i forvejen er særlig opmærksomme på tidligere kræftpatienter, men at der ikke er et formaliseret samarbejde om opfølgningen, som det er nu. 

”Selvom praktiserende læger ikke har nogen formel rolle i opfølgningen, indikerer resultaterne, at de praktiserende læger er involveret og har været det i årevis. De praktiserende lægers opmærksomhed og reaktion på potentielle symptomer på tilbagefald kan således fremskynde en mere rettidig diagnose af tilbagevendende colorektalcancer,” konkluderer forfatterne. 

Mænd havde god kontakt til almen praksis

Studiet viste også, at mænd opsøger deres læge i nogenlunde samme grad som kvinder, og at de også opsøger læge i højere grad op mod tilbagefaldsdiagnose. Faktisk fandt studiet en øgning på 50 procent de sidste fire måneder inden tilbagefaldsdiagnosen. Mænd får endda taget flere blodprøver end kvinder i månederne inden tilbagefaldet konstateres. 

”Man hører ofte, at mænd har mindre kontakt med deres læge end kvinder, men vores studie peger på, at kontakten er meget ens,” siger Linda Aagaard Rasmussen.

Detaljer til studiet

I analysen indgik 3045 patienter med colorektalkræft-tilbagefald og 15.225 matchede patienter, som havde haft colorektalkræft men var tilbagefaldsfrie. Der var en median tidsperiode på 16 måneder mellem operationsdatoen for den primære colorektalcancer og datoen for diagnosticering af tilbagefald. 

Mænd diagnosticeret med tilbagefald havde statistisk signifikant højere kontakt-rater med almen praksis end mænd uden tilbagefald fra ni måneder før diagnosedatoen. En stejl stigning i kontakten kan ses i de sidste fire måneder, hvor mænd med tilbagefald havde fra 1,2 (95 % CI: 1,1–1,3) til 1,8 (95 % CI: 1,7–1,9) gange flere kontakter end mænd uden tilbagefald. Et tilsvarende mønster sås hos kvinder med tilbagefald.

For patienter med tilbagefald toppede stigningen i kontakten til sygehuse den sidste måned forud for diagnosen. De patienter, der fik tilbagefald, var i stigende kontakt med sygehuset fra syv måneder før diagnosen. Mænd med tilbagefald havde fra 1,2 (95 % CI: 1,0-1,3) til 1,7 (95 % CI: 1,5-1,8) gange flere hospitalskontakter end mænd uden tilbagefald tre og to måneder forud for diagnosen, og 5,8 (95 % CI 5,4–6,2) gange flere kontakter i den sidste måned.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift