Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nye pakkeforløb for gynækologisk kræft

Sundhedsstyrelsen har udgivet fire opdaterede beskrivelser af pakkeforløb for gynækologiske kræftformer. Beskrivelserne er både til fagpersoner og patienter.

De fire opdaterede pakkeforløb beskriver som noget nyt hele forløbet ved en gynækologisk kræftform - lige fra den første udredning af, om man har kræft, til opfølgningen og det løbende fokus på rehabilitering og håndteringen af senfølger. Alle pakkeforløbene er ledsaget af foldere til patienterne. 

"Informationen til patienterne fortæller helt konkret om, hvad der skal ske og hvilke undersøgelser de skal igennem. Vores mål er, at de skal føle sig godt hjulpet til at komme igennem en tid, der er meget svær. Derfor er hensigten fra vores side, at både patienter og sundhedspersonale skal opleve, at de har det bedst mulige overblik over det samlede kræftpakkeforløb," siger sektionsleder Astrid Nørgaard. 

De opdaterede pakkeforløb understreger, at et patientforløb for kræftpatienter ikke slutter, når behandlingen slutter. Derimod er det vigtigt, at der løbende bliver taget hånd om patientens behov - også efter behandlingen. Det kan dreje sig om behov for genoptræning. Det kan også dreje sig om hjælp til at håndtere senfølger. F.eks. kan patienterne mangle hjælp til at håndtere de seksuelle komplikationer, som er meget udbredte ved gynækologiske kræftformer.

Pakkerne skal derudover fortsat sikre, at patienterne får en høj faglig kvalitet gennem hele deres forløb og en forbedret kræftoverlevelse, samt at de ikke oplever unødig ventetid.

De fire pakkeforløb dækker æggestokkræft, livmoderhalskræft, kræft i livmoderen samt kræft i de ydre kvindelige kønsorganer.

NYHEDSANALYSE:

Fem vigtige input til MDT-konferencer

Intet er så godt at det ikke kan - og bør - forbedres. Det gælder også det multidisciplinære arbejde med kræftpatienter, hvilket reelt er blevet den vigtigste organisatoriske udvikling af kræftindsatsen i de senere år. Men ærligt talt, så er det projekt slet ikke i mål med de rigtige organisatoriske løsninger.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift