Skip to main content

 

Niraparib-dosis mod ovariecancer kan sænkes uden at miste effekt

Skrevet af Maria Cuculiza den . Skrevet i Underlivskræft.

ASCO: Nydiagnosticerede kvinder med fremskreden kræft i ovarierne kan reducere deres dosis af niparib (Zeluja) med en tredjedel, hvorved de får færre bivirkninger, men alligevel opnår samme effekt af det orale præparat.

Det viser nyt internationalt studie, offentliggjort (Abstrakt 6051) på den årlige amerikanske kræftkongres ASCO 2020.

Baggrunden for studiet er, at PARP-hæmmeren niparib forbedrer den progressionsfrie overlevelse hos kvinder med nyligt diagnosticeret ovariecancer efter en fuldstændig eller delvis opnået respons på førsteliniebehandling med platinbaseret kemoterapi.  

Men i PRIMA / ENGOT-OV26 / GOG-3012 (PRIMA) forsøget blev patienterne behandlet med en fast startdosis på 300 mg QD, indtil en protokolændring introducerede den individualiserede startdosis i form af regimet: 200 mg QD for patienter med baseline legemsvægt <77 kg og / eller blodpladeniveau <150.000 / µL eller 300 mg QD for patienter med baseline kropsvægt ≥77 kg og blodpladeniveau ≥150.000 / µL.

Ifølge studiets førsteforfatter, Bradley J. Monk, University of Arizona, udviklede forskerne en farmakokinetisk PopPK- model for niraparib og evaluerede respons i forhold til eksponering hos patienter, der modtog niraparib i overensstemmelse med anvendelse af sikkerheds- og effektivitetsdata fra PRIMA.

PopPK- modellen for niraparib blev udviklet baseret på 7418 plasmaprøver fra 1442 patienter fra 4 undersøgelser nemlig PN001, NOVA, QUADRA og PRIMA. Forholdet mellem den modelforudsagte eksponeringsmetriks og forekomst af klinisk relevante bivirkninger blev analyseret ved anvendelse af univariat logistisk regression i patienter, der modtog niraparib. Om resultaterne heraf fortæller forskerne:

”Sikkerhedseksponeringsresponsen viste signifikante associationer (p <0,0128) mellem stigende udsættelse for niraparib og stigende sandsynlighed for at opleve en bivirkning af enhver grad og en grad ≥3 bivirkninger bortset fra grad ≥3 hypertension. Forekomsten af ​​bivirkninger, inklusive trombocytopeni, var lavere blandt patienter, der modtog et 200 mg individualiseret startregime,” skriver forskerne, der konkluderer:

”Niraparib-eksponering var forbundet med øget risiko for udvalgte bivirkninger. Det individualiserede startregime reducerede dog skaderisikoen uden at kompromittere effektiviteten.”