Kvinder med æggestokkræft må fortsat vente på PARP-hæmmere
Denne artikel er blevet rettet, da Medicinrådet havde modtaget forkerte informationer fra Amgros om forhandlingerne med AstraZeneca. Selskabet havde ikke givet et betinget tilbud, hvis rådet anbefalede olaparib i kombination med bevacizumab som vedligeholdelsesbehandling til alle undergrupper med æggestokkræft, også dem der er HRD-negative.
Medicinrådets har udskudt sin endelige afgørelse om niraparib i kombination med bevacizumab mod kræft i æggestokkene i mindst en måned - til juni 2021.
Grunden er det betingede pristilbud, som selskabet bag lægemidlet har givet.
En rabat på prisen for et lægemiddel mod æggestokkræft skal ikke være betinget af, at Medicinrådet anbefaler lægemidlet til flere patienter end de, der har sikker gavn af behandlingen,” skriver Medicinrådet.
For en måned siden, 28. april, offentliggjorde rådet en ny faglig vurdering af niraparib mod æggestokkræft, som konkluderede, at behandlingen hos en undergruppe af patienter med kræft i æggestokkene kan forsinke tilbagefald af sygdommen, mens de for andre patienter samlet set ikke har en dokumenteret klinisk gavnlig effekt.
{snippet post-asco}
Siden rådsmødet i april har regionernes lægemiddelorganisation Amgros og firmaet bag lægemidlet forhandlet prisen på behandlingen. Men det tilbud som selskabet har givet kommer med en betingelse, som Medicinrådet ikke ønsker at følge.
"Den pris, vi har fået fra firmaet, er betinget af, at vi anbefaler behandlingen til alle patienter – også patienter, som samlet set ikke har nogen sikker gavn af den. Det mener vi er uacceptabelt, og derfor må firmaet bag tilbage til forhandlingsbordet," siger formand for Medicinrådet Jørgen Schøler Kristensen.
Rådet opfordrer derfor de to firmaer til at genoptage forhandlingerne med Amgros.
Medicinrådet forventer at drøfte anbefalingerne af de to lægemidler på baggrund af nye pristilbud på sit møde i juni 2021.
