Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny livmoderkræft-screening træder snart i kraft

Sundhedsstyrelsen indfører en ny metode til at screene for livmoderhalskræft. Den nye metode finder celleforandringer meget tidligt, og derfor vil screeningen fremover foregå hvert femte år i stedet for hver tredje.

Siden 2021 har der været brugt to forskellige metoder til at undersøge celleprøver fra livmoderhalsen hos kvinder i alderen 30 til 59 år: Undersøgelse for celleforandringer og undersøgelse for HPV-virus. Målet med at bruge de to metoder sideløbende har været at undersøge, om der var grundlag for at overgå til HPV-screening for alle i denne aldersgruppe.

Sundhedsstyrelsen har nu på baggrund af en anbefaling fra den Nationale Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening besluttet, at alle prøver fra kvinder i alderen 30 til 59-år fremover skal screenes for HPV-virus. Med HPV-screening kan intervallet mellem screeninger øges fra tre til fem år.

”Begge metoder er gode og sikre, og de har hver deres fordele og ulemper. Den valgte metode - HPV-screening - ser ud til at kunne finde de svære celleforandringer tidligere. HPV-undersøgelsen er mere følsom end undersøgelsen for celleforandringer, så får man en negativ HPV-test betyder det, at man med stor sikkerhed ikke har celleforandringer, der skal behandles. Derfor behøver man ikke at blive screenet så ofte,” siger enhedschef Maria Herlev Ahrenfeldt i en pressemeddelelse.

På grund af de færre screeninger behøver kvinder med en negativ HPV-test samlet set færre undersøgelser over et helt liv, Men da metoden er mere følsom, vil man også finde kvinder med positiv HPV-test, der ikke nødvendigvis på sigt vil udvikle celleforandringer, der skal behandles. Disse kvinder vil derfor blive tilbudt kontrolundersøgelser, indtil man kan afklare om deres HPV-infektion forsvinder af sig selv igen eller ej.

Den nye screening træder i kraft i starten af 2025. Med ændringen til HPV-screening kommer Danmark til at følge en række andre europæiske lande, herunder de nordiske lande, der allerede har implementeret HPV-screening.

 

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.