Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tilføjelse af hyperterm intraperitoneal kemo øger overlevelsen ved tilbagefald af æggestokkræft

Tilføjelse af hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) til cytoreduktiv kirurgi ved første tilbagefald af epitelial æggestokkræft forbedrer patienternes overlevelse signifikant. Det viser fase III-studiet CHIPOR.

Der er evidens for, at HIPEC med interval cytoreduktiv kirurgi forbedrer den samlede overlevelse ved æggestokkræft, men behandlingens rolle ved tilbagevendende sygdom er usikker. Formålet med det nye studie, som er publiceret i The Lancet Oncology, var at sammenligne resultater hos patienter behandlet med eller uden HIPEC under operation for tilbagevendende æggestokkræft.

CHIPOR-studiet blev udført på 31 steder i Frankrig, Belgien, Spanien og Canada og inkluderede patienter med første tilbagefald af epitelial æggestokkræft mindst seks måneder efter at have afsluttet platinbaseret kemoterapi. Kvalificerede patienter var i alderen 18 år eller ældre med en WHO-performancestatus på mindre end 2. Efter seks cyklusser med platinbaseret kemoterapi (og valgfri bevacizumab) blev patienter, der kunne gennemføre cytoreduktiv kirurgi, inddelt i to grupper, der enten fik HIPEC (cisplatin 75 mg/m2 i 2 L/m2 serum ved 41±1°C i 60 min) eller ej. Det primære endepunkt var samlet overlevelse (OS). 

I perioden 2011 til 2021 blev 415 kvindelige patienter tilfældigt tildelt enten HIPEC (207 patienter) eller ingen HIPEC (208 patienter). Ved den primære analyse (median opfølgning 6,2 år) var 268 patienter (65 procent) døde. 126 (61 procent) fandtes i HIPEC-gruppen, mens 142 (68 procent) var i gruppen, der ikke fik HIPEC. OS blev signifikant forbedret med HIPEC (stratificeret hazard ratio 0,73, 95 procent CI 0,56-0,96; p=0,024). Den gennemsnitlige OS var 54,3 måneder med HIPEC versus 45,8 måneder uden HIPEC.

Grad 3 eller værre bivirkninger inden for 60 dage efter operationen forekom hos 102 (49 procent) af 207 patienter, der fik HIPEC, mod 56 (27 procent) af 208 patienter, der ikke fik HIPEC. De mest almindelige bivirkninger af grad 3 eller værre var anæmi (47 [23 procent) mod 30 [14 procent]), hepatotoksicitet (23 [11 procent) mod 18 [9 procent), elektrolytforstyrrelse (28 [14 procent] mod to [en procent) og nyresvigt (20 [10 procent] mod tre [en procent)). Der var tre dødsfald inden for 60 dage efter operationen, alle i gruppen uden HIPEC.

Ud fra studiets resultater anbefaler forskerne bag, at man for at forlænge overlevelsen bør overveje HIPEC ved behandling af patienter med sent første tilbagefald af high grade serøs eller high grade endometrioid æggestokkræftr, der er modtagelige for komplet cytoreduktiv kirurgi.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.