Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tilføjelse af hyperterm intraperitoneal kemo øger overlevelsen ved tilbagefald af æggestokkræft

Tilføjelse af hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) til cytoreduktiv kirurgi ved første tilbagefald af epitelial æggestokkræft forbedrer patienternes overlevelse signifikant. Det viser fase III-studiet CHIPOR.

Der er evidens for, at HIPEC med interval cytoreduktiv kirurgi forbedrer den samlede overlevelse ved æggestokkræft, men behandlingens rolle ved tilbagevendende sygdom er usikker. Formålet med det nye studie, som er publiceret i The Lancet Oncology, var at sammenligne resultater hos patienter behandlet med eller uden HIPEC under operation for tilbagevendende æggestokkræft.

CHIPOR-studiet blev udført på 31 steder i Frankrig, Belgien, Spanien og Canada og inkluderede patienter med første tilbagefald af epitelial æggestokkræft mindst seks måneder efter at have afsluttet platinbaseret kemoterapi. Kvalificerede patienter var i alderen 18 år eller ældre med en WHO-performancestatus på mindre end 2. Efter seks cyklusser med platinbaseret kemoterapi (og valgfri bevacizumab) blev patienter, der kunne gennemføre cytoreduktiv kirurgi, inddelt i to grupper, der enten fik HIPEC (cisplatin 75 mg/m2 i 2 L/m2 serum ved 41±1°C i 60 min) eller ej. Det primære endepunkt var samlet overlevelse (OS). 

I perioden 2011 til 2021 blev 415 kvindelige patienter tilfældigt tildelt enten HIPEC (207 patienter) eller ingen HIPEC (208 patienter). Ved den primære analyse (median opfølgning 6,2 år) var 268 patienter (65 procent) døde. 126 (61 procent) fandtes i HIPEC-gruppen, mens 142 (68 procent) var i gruppen, der ikke fik HIPEC. OS blev signifikant forbedret med HIPEC (stratificeret hazard ratio 0,73, 95 procent CI 0,56-0,96; p=0,024). Den gennemsnitlige OS var 54,3 måneder med HIPEC versus 45,8 måneder uden HIPEC.

Grad 3 eller værre bivirkninger inden for 60 dage efter operationen forekom hos 102 (49 procent) af 207 patienter, der fik HIPEC, mod 56 (27 procent) af 208 patienter, der ikke fik HIPEC. De mest almindelige bivirkninger af grad 3 eller værre var anæmi (47 [23 procent) mod 30 [14 procent]), hepatotoksicitet (23 [11 procent) mod 18 [9 procent), elektrolytforstyrrelse (28 [14 procent] mod to [en procent) og nyresvigt (20 [10 procent] mod tre [en procent)). Der var tre dødsfald inden for 60 dage efter operationen, alle i gruppen uden HIPEC.

Ud fra studiets resultater anbefaler forskerne bag, at man for at forlænge overlevelsen bør overveje HIPEC ved behandling af patienter med sent første tilbagefald af high grade serøs eller high grade endometrioid æggestokkræftr, der er modtagelige for komplet cytoreduktiv kirurgi.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.