ADC’er på vej ind i gynækologisk kræft

En række antistof-lægemiddelkonjugater (ADC’er) ser ud til at være på vej ind i behandlingslinjerne hos gynækologiske kræftformer – også i kræfttyper, der tidligere har været svære at målrette, vurderer ledende overlæge Anja Ør Knudsen.

Flere studier på ESMO Gynaecological Cancers 2025, afholdt i slutningen af juni, tegner et billede af, at ADC’er kan blive en lægemiddelklasse med betydeligt potentiale inden for gynækologiske cancere. Det gælder også kræftformer, som har været notorisk svære at målrette såsom æggestokkræft.

Et studie på ESMO Gyn 2025-kongressen viste dog, at en meget stor andel af patienter med high grade serøs ovariecancer har ét eller flere potentielle mål for behandling med ADC’er – også selvom de er negative for de klassiske targets FRα og HER2.

For Anja Ør Knudsen, ledende overlæge ved Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og næstformand for Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, er der ingen tvivl om, at ADC’er er på vej ind i gynækologisk kræftformer.

"Det er bestemt interessant med ADC’er, og jeg tror, vi kommer til at se langt flere af dem bevæge sig ind i behandlingslinjerne i gynækologisk kræft. Der er allerede flere studier på vej her i Danmark, og potentialet er stort – især for patienter, hvor vi har få andre målrettede muligheder."

Det nye studie omfattede 80 primære og 20 postkemoterapi-prøver fra patienter med high grade serøs ovariecancer (HGSOC). Ud over FRα og HER2 blev der undersøgt tre andre targets – CDH6, TROP2 og B7-H4. Resultaterne viste, at 91 procent af patienterne uden FRα- og HER2-udtryk alligevel havde højt udtryk af mindst ét af de øvrige targets, og at over halvdelen havde højt udtryk af flere. Udtrykket forblev stabilt i langt de fleste tilfælde efter kemoterapi, hvilket peger på, at patienter kan være kandidater til ADC-behandling på flere tidspunkter i sygdomsforløbet.

Anja Ør Knudsen fremhæver, at særligt ovariecancer hidtil har været vanskelig at målrette med nye behandlinger:

"Vores patienter med ovariecancer har været nogle af de sværeste at tilbyde målrettet behandling, ud over PARP-hæmmere. Vi har set mange forsøg med immunterapi uden det store gennembrud. Derfor er det rigtig lovende, hvis vi nu kan finde andre stabile targets, vi kan udnytte – både alene og i kombination."

Ny ADC evalueres af Medicinrådet

Et eksempel på en ADC, som snart bliver tilgængelig for danske patienter, er mirvetuximab soravtansine (Elahere), en FRα-rettet ADC, som blev godkendt i EU i november 2024 til voksne med FRα-positiv, platin-resistent high grade serøs ovarie-, æggeleder- eller primær peritonealcancer efter 1–3 tidligere behandlinger. Medicinrådet er netop nu i gang med at vurdere behandlingen, og en beslutning forventes senest i november 2025.

Ifølge Anja Ør Knudsen kan andre ADC’er finde vej til danske patienter gennem protokollerede forløb, men kan med tiden blive en del af standardbehandlingen i udvalgte patientgrupper:

"På sigt kan ADC’er blive en ny standard for de ovariecancerpatienter, der mister effekten af platin og PARP-hæmmere. Så vil de have et relevant og muligvis effektivt andet tilbud."

Flere targets giver flere strategier

I den nye analyse var FRα udtrykt hos 23 procent og HER2 hos 6 procent af patienterne, mens CDH6, TROP2 og B7-H4 var højt udtrykt hos henholdsvis 69, 54 og 50 procent. Den store overlapning af targets åbner ifølge forskerne for både kombinationsstrategier og sekventiel behandling – noget Anja Ør Knudsen også ser som en mulighed:

"Det illustrerer, at der er et potentiale for ADC’er, som vi må se, hvorvidt bliver løftet med kommende studier."