Registerstudie bekræfter: Danske læger når internationale standarder inden for galdevejskræft

Danske patienter opereret for galdevejskræft, herunder galdeblærekræft, har en samlet overlevelse (OS) i toppen sammenlignet med internationale standarder, viser nyt registerstudie. Kirurgien har ad åre løftet OS, og nu står nye onkologiske behandlinger klar til at løfte OS for patienter med fremskreden galdevejskræft yderligere.

Det nye danske registerstudie, publiceret i tidsskriftet Cancer Epidemiology, er det første af sin slags til at dokumentere OS blandt danske patienter med galdevejskræft (BTC) i forhold til den behandlingstype, der var valgt under et multidisciplinært team-møde (MDT).  

Studiet inkluderede data fra 1.923 patienter med en BTC-diagnose registreret i Dansk Lever- Galdevejscancer Database (DLGCD) i perioden fra 2013 til 2020. Af disse var kun 24,8 procent af tumorerne vurderet som resektable.

Resultaterne viser, at kirurgi som førstevalgsbehandling var forbundet med den længste mediane overlevelse, mens høj alder, dårlig performance status (PS 3-4) og ikke-resektable tumorer var forbundet med den ringeste overlevelse.

”Med studiet kan vi bekræfte, at kvaliteten af vores behandlinger lever op til internationale standarder målt på overlevelsen. Det er vi selvfølgelig glade for. Det er en unik forskning, som vi kan lave i Danmark på grund af vores centralisering og data-infrastruktur i sundhedsvæsenet, hvor vi anvender data på uselekterede patienter fra klinikken. Derudover afspejler data også vores arbejde i MDT’erne, som har været med til at sikre en vis ensretning nationalt i vores tilgang og behandling af patienterne,” siger sidsteforfatter til studiet, Hans-Christian Pommergaard.

Han er afdelingslæge og gruppeleder af Hepatic Malignancy Surgical Research Unit (HEPSURU) på Rigshospitalet og desuden formand for DLGCD. Han ledede forskningsprojektet med Diana Elena Renteria Ramirez, som er førsteforfatter på studiet og postdoc ved HEPSURU.

Bedre med tiden

Data fra studiet viser, at palliativ kemoterapi var den behandling, som flest i kohorten blev henvist til på baggrund af MDT-vurdering (57,0 procent af patienterne), mens kirurgi (tumorresektion eller ablation) blev valgt som første behandlingsmulighed for 423 patienter (22,0 procent). Heraf gennemgik 328 patienter (77,5 procent) faktisk operation.

En mindre gruppe patienter (n=43, 2,2 procent) modtog neoadjuverende kemoterapi som første behandling. Blandt disse patienter gennemgik 15 patienter senere kirurgi med følgende fordeling af operationstyper:

• Otte patienter fik foretaget tumorresektion
• Fire patienter fik fjernet de ekstrahepatiske galdeveje i kombination med en leverresektion
• Tre patienter gennemgik en eksplorativ laparotomi

Studiet viste også, at Rigshospitalet stod for den initiale diagnose og MDT-beslutning i 51,0 procent af tilfældene, mens Odense Universitetshospital (23,2 procent), Aarhus Universitetshospital (15,2 procent) og Aalborg Universitetshospital (10,6 procent) stod for resten.

Den samlede mediane overlevelse var 7,7 måneder (95 % CI: 7,1–8,5), og femårsoverlevelsen var 16,3 procent.

Kirurgi som primær behandling var forbundet med den længste median overlevelse på 33,1 måneder (95 % CI: 27,2–41,6; p < 0,0001).

I alt 1.621 patienter døde i observationsperioden, men data viste en signifikant forbedring i overlevelsen over årene blandt patienter, der havde fået kirurgi. Patienter, der blev opereret mellem 2017 og 2020, havde op mod 30 procentpoint højere femårs overlevelsesrate sammenlignet med dem, der blev opereret mellem 2013 og 2016 (p = 0,00047).

”Vi ved endnu ikke, hvad der ligger bag denne udvikling i overlevelsen. Det kan dreje sig om bedre udredning, men også bedring i behandling, både kirurgisk og onkologisk. Men dette vil kræve yderligere undersøgelser,” siger Hans-Christian Pommergaard.

Der var ingen forskel i overlevelse mellem BTC-subtyperne (p=0,26), og der var ikke en signifikant forskel på mænd og kvinders overlevelse inden for de forskellige behandlingstyper.

Ny database og fremtidens onkologi

Hans-Christian Pommergaard er glad for den viden, som er kommet ud af DLGCD, men databasen har været begrænset. For eksempel indeholder den ingen information vedrørende tumorstadium samt om patienterne har modtaget den anbefalede behandling. En ny galdevejskræft-database er dog ved at blive etableret. Her vil der også blive registreret overlevelsesdata fra patienter i senere sygdomsstadier og muligvis på onkologiske behandlinger med højere komplethed og mere eksakte data. Det er dog ikke afgjort endnu. Uanset hvad så forventer medforfatter og onkolog Alice Markussen, der har specialiseret sig i den medicinske behandling af galdevejskræft, at overlevelsen inden for de senere stadier af BTC vil rykke sig de kommende år.

”Der sker nogle spændende ryk på det medicinske område, de her år, som vi forventer vil få indflydelse på patienternes overlevelse”,” siger hun.

Alice Markussen, der afdelingslæge på Herlev og Gentofte Hospital, er også medlem af Medicinrådets udvalg for lever- og galdevejskræft.

Én af de nyere og effektive onkologiske behandlinger er eksempelvis Pemazyre (pemigatinib), der blev anbefalet af Medicinrådet i 2022 som mulig anden linjebehandling til patienter med intrahepatisk galdevejskræft i performancestatus 0-1 og en FGFR2-fusion eller andet rearrangement.

Hertil kommer checkpoint-hæmmeren Imfinzi (durvalumab), som blev anbefalet i maj 2024 i tillæg til standard kemoterapi (gemcitabin og cisplatin, GemCis) som førstelinje-behandling af fremskreden kræft i galdeblære og galdegange.

”Galdevejskræft er en sygdom, som er svær at behandle, så udsigterne til, at flere kan få bedre og mere effektive behandlinger i de senere sygdomsstadier giver os optimisme på patienternes vegne,” siger Alice Markussen.

Nye muligheder

I januar 2025 afviste Medicinrådet dog IDH-hæmmeren Tibsovo (ivosidenib) som behandling af voksne med lokalt fremskreden eller metastatisk galdevejskræft med en IDH1 R132-mutation, som tidligere har fået mindst én linje af systemisk medicinsk behandling. Medicinrådets begrundelse var, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ivosidenib overgik standardbehandling med FOLFOX. Der er dog flere andre målrettede behandlinger undervejs.

”Den nuværende andenlinjebehandling med FOLFOX har vist begrænset effekt, så vi håber da, at der er i fremtiden vil komme flere muligheder for effektive målrettede behandlinger i anden linje,” siger Alice Markussen.

Medicinrådet er i samarbejde med de andre nordiske landes lægemiddelmyndigheder begyndt at evaluere det bispecifikke HER2-rettede antistoflægemiddel Ziihera (zanitamab) som førstelinjebehandling til HER2+positiv kræft i galdevejene. Behandlingen fik fremskyndet godkendelse i FDA i november 2024.