Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Meget af det, som palliativ medicinere kan, kan bruges til at forbedre patienternes livskvalitet – også selvom de ikke er døende,” siger Niels Kroman.

Professor: Palliation bør indledes ved start af kræftbehandlingen

ASCO: Palliativ behandling bør styrkes, både som fagområde og i kræftbehandlingen, så palliation ikke kun findes i den sidste fase af kræftpatienters liv, mener professor Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.

Han synspunkt er inspireret af Atul Gawande, der ved ASCO’s åbningssession lørdag morgen holdt et foredrag, der blandt andet kom ind på palliation.

”Atul Gawande advokerer meget for, at man bør opgradere det palliative, og det er jeg enig i. I flere andre lande end Danmark ser man palliation som mere end ’end of life care’ og ikke kun som noget, der foregår på hospice. At palliere er at dulme folks ubehag, det gælder f.eks. også i forhold til bivirkninger og senfølger. Meget af det, som palliativ medicinere kan, kan bruges til at forbedre patienternes livskvalitet – også selvom de ikke er døende,” siger Niels Kroman og tilføjer:

”Jeg mener, at man bør begynde at se på palliation allerede, når man starter en kræftbehandling op.”

Hvis man skal styrke palliation som fagområde i Danmark, bør man give det status som selvstændigt speciale, mener Niels Kroman.

”Det er uklart, hvordan man skal blive specialist i palliation, hvis der ikke er et speciale. Der er efterhånden meget, der peger i retning af, at vi må overveje at styrke både den palliative behandling og palliativ medicin som medicinsk speciale,” siger han.

Atul Gawande præsenterede på åbningssessionen data, der viser, at tidlig palliation ikke kun forbedrer kræftpatienters livskvalitet, men også deres overlevelse. De patienter, som i studiet fik tidlig palliation, levede dobbelt så længe som dem, der ikke gjorde.

”Det, synes jeg, er meget rystende. Hvis en ny form for medicin viste det samme, havde det ryddet forsiderne. Så det var meget tankevækkende og noget, som virkelig gjorde indtryk på mig,” siger Niels Kroman.

Det offentlige må på banen

Det er ikke undersøgt, hvorfor tidlig palliation forlænger kræftpatienters overlevelse, men Niels Kroman mener, at det skyldes, at der bliver sat ind over for patienternes komorbiditet.

”Det, der tit sker, når et menneske får diagnosen kræft, er, at der opstår en række følgesygdomme. Hvis vi kan ændre komorbiditeten, kan folk også leve længere. Det kan også spille ind, at folk generelt får det bedre, hvis deres smerter og ubehag lindres, så de f.eks. kommer op og går omkring, kan trække vejret bedre ind, så de får mindre lungebetændelse osv. Jeg tror, at den mest sandsynlige forklaring er en kombination af forskellige ting,” siger Niels Kroman.

På ASCOs årsmøde i 2017 blev der præsenteret data, som viste, at kræftpatienter lever længere, hvis de systematisk indrapporterer, hvordan de har det – såkaldt patientrapporterede oplysninger (PRO). De data, som Atul Gawande præsenterede på dette års kongres, bygger videre på PRO-studiet, mener Niels Kroman.

”I forhold til de nye og meget dyre behandlinger, hvoraf nogle har en marginal effekt, er palliation en lavthængende frugt. Folk lever både bedre og længere, hvis de får tidlig palliation. Det er ikke sådan, at man ikke skal fortsætte med at arbejde på de andre ting, men det er oplagt, at vi fokuserer mere på palliationen. Den form for forskning er imidlertid ikke drevet af medicinalindustrien, så der ligger en opgave for det offentlige, som jeg synes, man meget stærkt må opfordre til, at de tager på sig,” siger han.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift