Medicinrådet nedsætter nyt tværgående kræft-fagudvalg

Medicinrådet har nedsat en helt ny type fagudvalg, som ikke er knyttet til en bestemt sygdom, men derimod går på tværs af kræftdiagnoser.

Det nye fagudvalg vedrørende tværgående kræftlægemidler skal vurdere ansøgninger om national ibrugtagning af lægemidler, som ikke er knyttet til histologi, men derimod molekylærbiologiske markører, fortæller udvalgets formand overlæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus.

”Det specielle ved dette fagudvalg er, at det ikke er bundet op på en enkelt sygdom, men på forskellige sygdomme, som har samme molekylære forandring på tværs af sygdommene. Ved stort set alle andre kræftlægemidler er det histologien, der er udgangspunktet – man skal f.eks. have lungekræft eller brystkræft for at få behandlingen – men de lægemidler, som vi skal se på, er uafhængige af histologien. Man går efter andre karakteristika i tumorcellerne,” siger Lars Henrik Jensen.

Fagudvalget er nedsat i forventning om, at der vil komme ansøgninger for lægemidler til behandling af kræft, hvor indikationerne går på tværs af de traditionelle områder indenfor onkologi, og i stedet f.eks. er forankret i en bestemt mutation. Det vil sige, at disse såkaldt ’vævsagnostiske’ lægemidler potentielt kan anvendes til mange forskellige kræftformer, hvis bare den konkrete kræftknude har en bestemt mutation.

”Denne nye type kræftlægemidler bør, i Medicinrådets proces, vurderes af et fagudvalg hvor der er bred repræsentation fra de forskellige onkologiske områder,” lyder det i en mail fra Medicinrådets formænd Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen.

I USA har man foreløbig godkendt to grupper af lægemidler på tværs af histologi. Den ene gruppe er immunterapi til patienter med tumorer, som har den molekylærbiologiske forandring dMMR (mangel på mismatch repair). Den anden er lægemidler til behandling af solide tumorer med NTRK-fusioner. Lars Henrik Jensen regner med, at sidstnævnte gruppe bliver det første, som Medicinrådets nye fagudvalg skal se på.

Langsom udvikling

Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om, at det nye fagudvalg skal lave behandlingsvejledninger.

”Det vil først give mening at lave behandlingsvejledninger på området, hvis der f.eks. om en årrække findes flere vævsagnostiske kræftlægemidler,” skriver Medicinrådets formænd.

Lars Henrik Jensen regner med, at det nye fagudvalg træder i kraft, når der kommer lægemidler, som har med området at gøre. Med tanke på det tempo, som området har bevæget sig i, kan der godt komme til at gå lidt tid imellem indkaldelserne.

”Vi har efterhånden arbejdet med personlig medicin i 10-20 år, og hele tankegangen har været, at man ’bare lige’ laver en genprofil, og så kan man udvælge en behandling ud fra det. Det er tankevækkende, at al den snak, der har været, indtil videre kun har udmøntet sig i, at to stofgrupper er blevet godkendt, og indtil videre kun i USA,” siger Lars Henrik Jensen og fortsætter:

”Der har selvfølgelig været nogle landvindinger inden for de enkelte kræftsygdomme, hvor man har kunnet bruge nogle markører til at underopdele patienterne og forfine behandlingen. Men vi har f.eks. set, at man ikke har kunnet overføre den gode effekt af et lægemiddel, som er målrettet BRAF-mutation, i modermærkekræft, til tarmkræftpatienter med BRAF-mutation. De fleste eksempler på tværgående mutationer har været skuffende. Nu ser der ud til at være små hjørner, hvor teorien måske kommer til at holde.”

Fagudvalget vedrørende tværgående kræftlægemidler holder sit første møde i december. Kommissorium for fagudvalget vedrørende tværgående kræftlægemidler er vedtaget af Medicinrådet den 13. juni 2019.

Den nye måde at vurdere lægemidlerne på, kommer ikke til at betyde, at medicinalfirmaerne bag de forskellige vævsagnostiske lægemidler skal ansøge på markør frem for sygdomsområde. Firmaerne skal ansøge på samme måde som for øvrige lægemidler, oplyser Medicinrådets formænd.

Fagudvalget vedrørende tværgående kræftlægemidler består af: