Politiker efter krisemøde: Jeg er ikke tryg ved, at der er styr på patientsikkerheden

Finn Rudaizky, medlem af Region Hovedstadens forretningsudvalg, er langtfra beroliget efter et ekstraordinært møde med Rigshospitalets ledelse i formiddag.

Rigshospitalets ledelse fastholdt på et krisemøde med Region Hovedstadens forretningsudvalg i formiddags, at der er styr på patientsikkerheden på Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet.

Hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang og vicedirektør Jannick Brennum skulle redegøre for situationen på afdelingen efter en periode med massiv opmærksomhed på afdelingen.

En lang række aktører, herunder læger og sygeplejersker på Rigshospitalet, har inden mødet udtrykt bekymring for patientsikkerheden, efter at tre højt specialiserede overlæger på afdelingen tidligere på måneden blev tjenestefritaget og siden indgik fratrædelsesaftaler med hospitalet. Inden da havde to andre overlæger sagt op.

Finn Rudaizky (løsgænger) var med til mødet som medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

”Jeg har fået at vide af ledelsen, at patientsikkerheden er sikret. Men efter redegørelsen er jeg ikke betrygget.”

Han hæfter sig ved, at der er meget stor afstand mellem ledelsens udlægning og de mange bekymringsskrivelser.

”På den ene side har vi en masse bekymringsskrivelser og protester. De kommer ikke kun fra de læger, der er blevet afskediget, men også fra sygeplejersker og andre læger på Rigshospitalet. Og nu har vi så hørt direktionens side af sagen, og det er næsten, som om de ikke lever i samme verden. Det er dybt frustrerende,” siger Finn Rudaizky.

Han understreger, at han ikke har de lægefaglige forudsætninger for at vurdere, om Rigshospitalet fortsat råder over alle de nødvendige kirurgiske kompetencer.

”Jeg kan ikke afgøre, om ledelsens fremstilling er den korrekte, eller om det er bekymringsbrevene, der giver det mest retvisende billede. Jeg er ikke fagligt kvalificeret til at afgøre, hvilke kirurgiske kompetencer der er til rådighed. Jeg hører bare to vidt forskellige beretninger fra henholdsvis personalet og ledelsen, og derfor kan jeg ikke have tillid til, at jeg kender det fulde billede.”

Mange advarsler fra personalet

Sagen begyndte, da fem overlæger på Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet sendte bekymringsskrivelser til hospitalets og regionens ledelse.

Overlægerne advarede om, at flere erfarne kirurgers afgang havde svækket afdelingens mulighed for at varetage højt specialiserede funktioner inden for blandt andet levertransplantation og pancreaskirurgi.

Efterfølgende blev tre af de fem overlæger bag skrivelserne tjenestefritaget i begyndelsen af oktober. Der er siden indgået fratrædelsesaftaler med de tre læger.

Sagen har udløst en række bekymringshenvendelser.

Senest har ni speciallæger fra Rigshospitalet i et brev advaret om tabet af specialiserede kirurgiske kompetencer inden for blandt andet avanceret pancreaskirurgi, levertransplantation, sarkomkirurgi og behandling af alvorlige abdominale traumer.

”Med afskedigelsen af de tre kirurger (overlæger) og samtidig opsigelsen fra den fjerde overlæge, mister afdelingen ovennævnte kompetencer. Rigshospitalet mister sin førende position indenfor avancerede pankreas kirurgi, idet pankreas teamet nu er reduceret til få yngre læger under oplæring af en nyansat lever-pankreas kirurg med overlægeerfaring,” skriver de ni speciallæger.

Derudover har 27 operationssygeplejersker advaret om, at afdelingen på kort tid har mistet en betydelig mængde specialiseret viden og kirurgisk erfaring. Også flere overlæger, der varetager anæstesi ved levertransplantationer, har udtrykt bekymring for patientsikkerheden og kontinuiteten i behandlingen.

Uden for Rigshospitalet har blandt andre overlægerne Inna Chen og Peter Vilmann fra Herlev Hospital advaret om potentielt livstruende konsekvenser for patienter med bugspytkirtelkræft.

Dansk Pancreas Cancer Gruppe har advaret om, at de øvrige danske hospitaler ikke har kompetencerne til at overtage de mest avancerede pancreasoperationer, hvis Rigshospitalet ikke længere kan udføre dem.

Også patientforeningen Pancreasnetværket har sendt et bekymringsbrev, hvori den opfordrer ledelsen til at finde en løsning, før patienterne betaler prisen.

Rigshospitalet afviser bekymringer

Rigshospitalet har gentagne gange afvist bekymringerne.

Hospitalet har tidligere oplyst til Medicinske Tidsskrifter, at afdelingen fortsat råder over de nødvendige lægefaglige ressourcer, og at der er et tæt samarbejde med andre hospitaler i Danmark og Norden, som kan træde til ved behov.

I en præsentation til forretningsudvalget mandag erkender hospitalet dog, at afdelingen på kort sigt er udfordret på specialiserede tekniske og kirurgiske kompetencer.

Af samme præsentation fremgår det, at der er et meget stort pres på pancreas- og leverteamet.

Ifølge præsentationen arbejder Rigshospitalet på at styrke bemandingen gennem rekruttering af kvalificerede pancreaskirurger og samarbejde med danske og nordiske specialister. To læger, der allerede er ansat på afdelingen, forventes at være oplært til ekspertniveau i 2027.

Rigshospitalet forventer, at alle etablerede behandlingstilbud fortsat kan varetages, og at patientrettigheder og kræftpakker kan overholdes.

Men ifølge Finn Rudaizky er der ikke blevet fremlagt dokumentation for, at afdelingen fortsat har kompetencerne til at udføre de særligt avancerede operationer.

”Det mener de (ledelsen, red.) givetvis selv, at de har gjort, men jeg er ikke blevet betrygget efter redegørelsen i dag.”

Han mener heller ikke, at det er en god løsning at være afhængig af kirurgisk assistance fra andre hospitaler.

”Det er helt uholdbart. Det kan være en fin løsning i en nødsituation, men det er slet ikke holdbart på længere sigt.”

Efterlyser en plan for trivslen

For Finn Rudaizky vidner de meget modsatrettede udlægninger af sagen om et grundlæggende problem på hospitalet.

”Jeg mener, at der må være noget grundlæggende galt med ledelsesmiljøet på hospitalet, når man ender i denne situation. Man bliver nødt til at undersøge, hvordan samarbejdet og trivslen på afdelingen og hospitalet kan genoprettes.”

I en orientering fra Rigshospitalet til regionsrådet den 12. oktober beskriver ledelsen på hospitalet en vedvarende og tiltagende uenighed mellem afdelingsledelsen og de fem overlæger, som stod bag de oprindelige bekymringsskrivelser.

Ifølge hospitalet kulminerede uenigheden, da lægerne ikke ønskede at indgå i dialog med afdelingsledelsen om deres bekymringer. Hospitalet begrunder tjenestefritagelserne med hensynet til patientsikkerhed, driftssikkerhed og trivslen blandt de øvrige medarbejdere.

I samme orientering beskriver ledelsen en organisatorisk udviklingsproces, som ifølge ledelsen møder opbakning og begejstring blandt medarbejderne på afdelingen.

Men Finn Rudaizky efterlyser konkrete initiativer til at genoprette samarbejdet.

”Vi har fået en redegørelse fra Rigshospitalet, men jeg har ikke hørt et eneste forslag til, hvordan man vil løse de personalemæssige problemer. Jeg mener ikke, at de skal gå i detaljer til os politikere, men måske havde de nogle overordnede visioner om, hvordan trivslen skal genetableres på en afdeling, som lige nu er i knæ.”

Ønsker ekstern undersøgelse

Efter mandagens møde er Region Hovedstadens forretningsudvalg og Rigshospitalets ledelse blevet enige om at iværksætte en ekstern undersøgelse af visse tidligere behandlinger på afdelingen. Undersøgelsen skal blandt andet belyse, om gældende videnskabelig praksis for protokollering af eksperimentel kirurgi er blevet fulgt.

Finn Rudaizky mener desuden, at sagen rejser væsentlige spørgsmål om medarbejdernes ytringsfrihed, som bør undersøges eksternt.

Rigshospitalet har på dagens møde afvist, at sagen handler om ytringsfrihed.

”Jeg kan jo ikke dokumentere, at det er lægernes ytringer, der er årsag til fyringerne. Men jeg synes, sagen er så alvorlig, at man burde være interesseret i at få foretaget en ekstern undersøgelse af ytringsfriheden. Det er yderst væsentligt – ikke kun for afdelingen, men for hele hospitalssektoren,” siger Finn Rudaizky.

Han understreger, at politikerne nu må presse på for at få konkrete tiltag, der kan sikre både patientsikkerheden og et velfungerende arbejdsmiljø på Rigshospitalet.

”Vi bliver nødt til at presse på for at få konkrete tiltag fra ledelsen. Det gælder i relation til patientsikkerhed, bemanding, kvaliteten af de kompetencer, der er til rådighed, og trivslen og samarbejdet mellem læger, sygeplejersker og andre ansatte. Det er et enormt arbejde, som ikke bare klares på et møde.”

Det vedtog forretningsudvalget

På mødet i formiddags blev forretningsudvalget enige om, at der påhviler koncerndirektionen og Rigshospitalet et stort ansvar for at:  

• Genetablere robusthed, så vi kan være trygge ved at Rigshospitalet løfter deres ansvar ift. patienternes behandling og tilfredshed, og at patienterne inddrages i beslutninger om egen behandling. Samt at Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed kan bakke op om den samlede nationale og internationale håndtering af behandlingerne.
• Sikre at medarbejderne oplever, at de altid har mulighed for at udtrykke deres bekymringer over for ledelsen og politikerne og i offentligheden, og at der er tydelig fokus på en konkret plan for at genoprette arbejdsmiljøet i den kommende tid og på lang sigt.
• Gennemgå Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet tidligere behandlinger for, om videnskabelig praksis for protokollering af eksperimentel kirurgi har været tilsidesat, og deres retningslinjer for, at dette ikke sker fremadrettet.
• Holde forretningsudvalget i Region Hovedstaden og senere i Region Østdanmark løbende orienteret om situationen, kvaliteten og kapaciteten i afdelingen og for patienterne.