Skip to main content

 

Børn af kræftramte klarer sig dårligere

Børn, hvis forældre bliver ramt af kræft, klarer sig dårligere i skolen og senere i deres liv end andre børn. Det viser et kohortestudie fra Københavns Universitet med data fra en million danskere.

Studiet er offentliggjort i Journal of Epidemiology & Community Health.

I studiet har forskerne ved kombineret brug af de danske helbreds- og sociale registre påvist at børn, hvis forældre har lidt af alvorlig kræft, mens barnet var mindreårig, klarer sig dårligere i folkeskolen, oftere ikke får uddannelse efter folkeskoleniveau og tjener mindre end børn, hvis forældre ikke har haft kræft.

Forskerne har brugt data fra alle børn, som blev født i Danmark fra 1978 til 1999 og deres forældre.  I alt har de undersøgt data fra omkring en million danskere. Her så forskerne, at det havde en indflydelse på de unges 9. klasses afgangseksamen fra folkeskolen og også senere i tilværelsen, hvis de i barndommen oplevede en forælder blive syg med kræft.

Ved 9. klasseseksamenen var gennemsnitskarakteren for de børn, der havde haft en alvorlig syg forælder, et kvart point lavere end for de resterende elever. Forskerne kunne også se en indflydelse på børnenes senere uddannelses- og indkomstniveau. Når de var blevet 30 år, var deres risiko for at være i den nederste del af indkomstspektret højere. De havde også en højere risiko, når man kiggede generelt på hele gruppen af børn, for ikke at få en uddannelse ud over den obligatoriske folkeskole.

Studiet viser, at hvis forælderen døde af sygdommen, eller hvis prognosen for at overleve var dårlig, var der en særlig forhøjet risiko hos børnene for blandt andet ikke at få en uddannelse. Derimod fandt forskerne ikke nogen sammenhæng, hvis forælderens prognose var god eller var i live på barnets 18-årsfødselsdag, i forhold til at få en uddannelse.

Forskerne har taget højde for forældrenes uddannelsesniveau og mener derfor, at det, at børn af kræftramte forældre klarer sig dårligere,  er et resultat af den belastning, som børnene har haft i deres barndom.

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.