Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Børn af kræftramte klarer sig dårligere

Børn, hvis forældre bliver ramt af kræft, klarer sig dårligere i skolen og senere i deres liv end andre børn. Det viser et kohortestudie fra Københavns Universitet med data fra en million danskere.

Studiet er offentliggjort i Journal of Epidemiology & Community Health.

I studiet har forskerne ved kombineret brug af de danske helbreds- og sociale registre påvist at børn, hvis forældre har lidt af alvorlig kræft, mens barnet var mindreårig, klarer sig dårligere i folkeskolen, oftere ikke får uddannelse efter folkeskoleniveau og tjener mindre end børn, hvis forældre ikke har haft kræft.

Forskerne har brugt data fra alle børn, som blev født i Danmark fra 1978 til 1999 og deres forældre.  I alt har de undersøgt data fra omkring en million danskere. Her så forskerne, at det havde en indflydelse på de unges 9. klasses afgangseksamen fra folkeskolen og også senere i tilværelsen, hvis de i barndommen oplevede en forælder blive syg med kræft.

Ved 9. klasseseksamenen var gennemsnitskarakteren for de børn, der havde haft en alvorlig syg forælder, et kvart point lavere end for de resterende elever. Forskerne kunne også se en indflydelse på børnenes senere uddannelses- og indkomstniveau. Når de var blevet 30 år, var deres risiko for at være i den nederste del af indkomstspektret højere. De havde også en højere risiko, når man kiggede generelt på hele gruppen af børn, for ikke at få en uddannelse ud over den obligatoriske folkeskole.

Studiet viser, at hvis forælderen døde af sygdommen, eller hvis prognosen for at overleve var dårlig, var der en særlig forhøjet risiko hos børnene for blandt andet ikke at få en uddannelse. Derimod fandt forskerne ikke nogen sammenhæng, hvis forælderens prognose var god eller var i live på barnets 18-årsfødselsdag, i forhold til at få en uddannelse.

Forskerne har taget højde for forældrenes uddannelsesniveau og mener derfor, at det, at børn af kræftramte forældre klarer sig dårligere,  er et resultat af den belastning, som børnene har haft i deres barndom.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.