Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Neoadjuverende kemoimmunterapi kan blive ny standard for operabel stadie IIIA NSCLC

ASCO: En signifikant større andel af patienter med operabel stadie IIIA ikke-småcellet lungekræft får patologisk komplet respons, når de bliver behandlet med neoadjuverende kemoimmunterapi sammenlignet med kemoterapi alene, viser data fra fase II-studiet NADIM II.    

Studiet viser, at 36,2 procent af patienterne, som modtog behandling med neoadjuverende kemoimmunterapi opnåede patologisk komplet respons (pCR), mens pCR-raten for patienter, som alene fik kemoterapi, var 6,8 procent. Patienter, som opnåede pCR, havde et højere PD-L1-udtryk end de patienter, som ikke responderede på behandlingen.

I studiets abstract konkluderes det, at resultaterne bekræfter gevinsten ved neoadjuverende kemoimmunterapi til patienter med operabel stadie IIIA ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), og at behandlingen bør blive standard til disse patienter.

Forbedret MPR og ORR

NADIM II-studiet er et open-label, randomiseret, multicenter fase II-studie, der har inkluderet 90 patienter med operabel stadie IIIA NSCLC uden kendte EGFR/ALK-mutationer. Heraf var 87 egnede til behandling. Patienterne blev randomiseret til Opdivo (nivolumab) plus kemoterapi (paclitaxel 200mg/m2 + carboplatin AUC5) efterfulgt af kirurgi eller kemoterapi efterfulgt af kirurgi. De patienter, der opnåede R0-resektion efter kirurgi blev behandlet med adjuverende nivolumab i den tredje og ottende uge samt seks måneder efter operationen.     

Det primære endepunkt var patologisk komplet respons (pCR) i ITT-populationen defineret ved 0 procent levedygtige tumorceller i det resekterede lungevæv og lymfeknuder. Studiets sekundære endepunkter inkluderede større patologisk respons (MPR), samlet responsrate (ORR), bivirkningsprofil samt potentielle prædiktive biomarkører. Patienter, som ikke kunne opereres, blev klassificeret som non-responders.

Foruden at øge pCR-raten viste data, at kombinationsbehandlingen forbedrede MPR-raten og ORR sammenlignet med kemoterapi (henholdsvis 52 versus 14 procent og 74 procent versus 48 procent). Endelig viser data også, at operation var muligt for 91 procent af patienterne i kombi-armen efter endt behandling, mens det var muligt for 69 procent i kemo-armen.  

Ikke overraskende oplevede patienterne i kombinationsarmen flere grad 3-4 bivirkninger end de patienter, der alene fik kemoterapi (24 procent versus 10 procent).

 

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.