"De nye toårsdata bekræfter, at der var grund til begejstring i 2020: Tre ud af fem patienter kan spares for et stort kirurgisk indgreb,” siger Lars Henrik Jensen.

Toårsdata understøtter kemostråleterapi som ny standard mod endetarmskræft

ASCO: Hovedparten af patienter med endetarmskræft har fortsat komplet respons på kemostråleterapi to år efter endt behandling, viser analyser af de opfølgende data fra et prominent dansk studie. Det får forskerne bag studiet til at konkludere, at kemostråleterapi bør blive ny standard til patientgruppen.

Tilbage i 2020 trak behandlingen af endetarmskræft overskrifter på den europæiske kræftkongres ESMO, da et dansk studie viste, at 83 procent af patienter med ikke-metastaseret endetarmskræft fik komplet respons på kemostråleterapi, og i udgangspunktet kunne undgå at få fjernet et stykke af endetarmen ved et større kirurgisk indgreb. Nu er toårsdata fra studiet klar, og de bekræfter den neoadjuverende kemostråleterapis kurative potentiale. De opdaterede data viser, at 61 procent af patienterne fortsat har komplet respons på kemostråleterapi to år efter endt behandling.

”De indledende data var meget opløftende, og vi var allerede dengang ude og lufte tanken om, at kemostråleterapi kunne blive ny standardbehandling til patienterne. De nye toårsdata bekræfter, at der var grund til begejstring i 2020: Tre ud af fem patienter kan spares for et stort kirurgisk indgreb,” siger Lars Henrik Jensen, ledende overlæge på Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt.

Han præsenterede de opdaterede data fra fase II-studiet på en Poster Discussion-session lørdag d. 4. juni på ASCO.

Udbredt til hele Danmark

Forskningen har sit udspring fra Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt (Vejle), men er blevet til i et samarbejde med Aalborg Universitetshospital, Bispebjerg og Rigshospitalet.

”Hovedformålet med studiet var at se, om tilgangen med at give neoadjuverende kemostråleterapi kunne udbredes til hele landet samt om det var sikkert og gennemførligt at give en høj dosis ekstern stråleterapi. Begge dele kan vi nu sige ja til. Og derfor er vores – lidt vovede – konklusion, at denne tilgang bør være standardmåden, vi håndterer endetarmskræftpatienter,” siger Lars Henrik Jensen.  

Almindeligvis indføres nye standarder på baggrund af randomiserede fase III-data, men i tilfældet her, mener Lars Henrik Jensen ikke, at et fase III-studie med randomisering mellem kemostråleterapi og kirurgi er nødvendigt for at ændre praksis. 

”Data viser meget klart, at neoadjuverende kemostråleterapi er en effektiv og sikker strategi, der gør det muligt for rigtig mange patienter med endetarmskræft at undgå kirurgi og de dertilhørende komplikationer og ricisi. De knap 40 procent, der ikke fortsat har respons på kemostråleterapien efter to år, har stadig et effektiv udbytte af kirurgien,” siger Lars Henrik Jensen.

På ASCO bliver der også præsenteret data fra STAR-TREC (abstract #3502), der viser, at det faktisk kan lade sig gøre at lave lodtrækning mellem kurativt intenderet strålekemoterapi og kirurgi. Disse data peger også i retning af, at strålekemoterapi er effektivt, sikkert og ikke forværrer patienternes livskvalitet sammenlignet med kirurgi.

”Der er dog megen diskussion af, hvordan vi bedst sammensætter kemostråleterapien. Hvor vi gør brug af højdosis stråleterapi herhjemme, giver man andre steder i verden mere kemoterapi i stedet for at øge stråledosis. Der pågår studier, som ser på, hvordan vi bedst sammensætter behandlingen. I Vejle er vi f.eks. ved at inkludere patienter i et studie, der sammenligner effekt og sikkerhed ved henholdsvis lav- og højdosis stråleterapi i den neoadjuverende setting.”

Bivirkningerne er til at håndtere

Studiet inkluderede 107 patienter med endetarmskræft (T1-3 N0-1 M0). Patienterne havde tumor tæt ved endetarmsåbningen, og de udgjorde således en gruppe, der ville have været i stor risiko for stomi, hvis de var blevet opereret for deres kræft. Patienterne blev behandlet med neoadjuverende kemostråleterapi. Ved recidiv blev de henvist til kirurgi. Det primære endepunkt var locoregional tumorkontrol efter to år. 

Data viser, at 86 procent af patienterne havde lokal klinisk komplet respons efter initial behandling, mens 61 procent fortsat havde komplet respons efter to års opfølgning. I gruppen af patienter med komplet respons efter to år var den eneste grad 3 bivirkning erektil dysfunktion (n=3).

“Umiddelbart er de bivirkninger vi ser ved kemostråleterapien håndterbare. Det er vigtig viden, da vi jo udsætter 40 procent af patienterne for en behandling, der ikke er kurativ. Ved stråleterapi er det dog vigtigt at have længere opfølgning for med sikkerhed at kunne fastslå, at behandlingen er god og sikker på den lange bane,” siger Lars Henrik Jensen.

 

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .

Kultur

    Ledelse

    • Chefredaktører
      Kristian Lund
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Nina Vedel-Petersen
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Kommerciel direktør
      Benjamin Müller
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Nordisk annoncedirektør
      Marianne Østergaard Petersen
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Adresse

      Schæffergården
      Jægersborg Alle 166
      2820 Gentofte
      CVR: 37 21 28 22

      Kontakt

      Annoncer
      Kontaktinfo
      Abonnement
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Medarbejdere

    • Redaktionschef

      Helle Torpegaard
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, neurologi
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Ebbe Fischer - allround
      Natacha Houlind Petersen - allround
      Nana Fischer - allround
      Hanna Sigga Madslund, allround
      Stephanie Hollender, allround

       

      Kommerciel afdeling

      Annoncekonsulent
      Malene Laursen
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Salgskonsulent
      Helle Garrett
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Salgskonsulent, Sverige
      Annika Östholm
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Webinarer
      Majbritt Laustrup
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Administrativ koordinator
      Anette Kjer Overgaard
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Konference koordinator
      Christina Ludvig
      Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

      Research
      Birgitte Gether
      Jan Fuhs (automatiseret research)