Toårsdata understøtter kemostråleterapi som ny standard mod endetarmskræft

ASCO: Hovedparten af patienter med endetarmskræft har fortsat komplet respons på kemostråleterapi to år efter endt behandling, viser analyser af de opfølgende data fra et prominent dansk studie. Det får forskerne bag studiet til at konkludere, at kemostråleterapi bør blive ny standard til patientgruppen.

Tilbage i 2020 trak behandlingen af endetarmskræft overskrifter på den europæiske kræftkongres ESMO, da et dansk studie viste, at 83 procent af patienter med ikke-metastaseret endetarmskræft fik komplet respons på kemostråleterapi, og i udgangspunktet kunne undgå at få fjernet et stykke af endetarmen ved et større kirurgisk indgreb. Nu er toårsdata fra studiet klar, og de bekræfter den neoadjuverende kemostråleterapis kurative potentiale. De opdaterede data viser, at 61 procent af patienterne fortsat har komplet respons på kemostråleterapi to år efter endt behandling.

”De indledende data var meget opløftende, og vi var allerede dengang ude og lufte tanken om, at kemostråleterapi kunne blive ny standardbehandling til patienterne. De nye toårsdata bekræfter, at der var grund til begejstring i 2020: Tre ud af fem patienter kan spares for et stort kirurgisk indgreb,” siger Lars Henrik Jensen, ledende overlæge på Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt.

Han præsenterede de opdaterede data fra fase II-studiet på en Poster Discussion-session lørdag d. 4. juni på ASCO.

Udbredt til hele Danmark

Forskningen har sit udspring fra Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt (Vejle), men er blevet til i et samarbejde med Aalborg Universitetshospital, Bispebjerg og Rigshospitalet.

”Hovedformålet med studiet var at se, om tilgangen med at give neoadjuverende kemostråleterapi kunne udbredes til hele landet samt om det var sikkert og gennemførligt at give en høj dosis ekstern stråleterapi. Begge dele kan vi nu sige ja til. Og derfor er vores – lidt vovede – konklusion, at denne tilgang bør være standardmåden, vi håndterer endetarmskræftpatienter,” siger Lars Henrik Jensen.  

Almindeligvis indføres nye standarder på baggrund af randomiserede fase III-data, men i tilfældet her, mener Lars Henrik Jensen ikke, at et fase III-studie med randomisering mellem kemostråleterapi og kirurgi er nødvendigt for at ændre praksis. 

”Data viser meget klart, at neoadjuverende kemostråleterapi er en effektiv og sikker strategi, der gør det muligt for rigtig mange patienter med endetarmskræft at undgå kirurgi og de dertilhørende komplikationer og ricisi. De knap 40 procent, der ikke fortsat har respons på kemostråleterapien efter to år, har stadig et effektiv udbytte af kirurgien,” siger Lars Henrik Jensen.

På ASCO bliver der også præsenteret data fra STAR-TREC (abstract #3502), der viser, at det faktisk kan lade sig gøre at lave lodtrækning mellem kurativt intenderet strålekemoterapi og kirurgi. Disse data peger også i retning af, at strålekemoterapi er effektivt, sikkert og ikke forværrer patienternes livskvalitet sammenlignet med kirurgi.

”Der er dog megen diskussion af, hvordan vi bedst sammensætter kemostråleterapien. Hvor vi gør brug af højdosis stråleterapi herhjemme, giver man andre steder i verden mere kemoterapi i stedet for at øge stråledosis. Der pågår studier, som ser på, hvordan vi bedst sammensætter behandlingen. I Vejle er vi f.eks. ved at inkludere patienter i et studie, der sammenligner effekt og sikkerhed ved henholdsvis lav- og højdosis stråleterapi i den neoadjuverende setting.”

Bivirkningerne er til at håndtere

Studiet inkluderede 107 patienter med endetarmskræft (T1-3 N0-1 M0). Patienterne havde tumor tæt ved endetarmsåbningen, og de udgjorde således en gruppe, der ville have været i stor risiko for stomi, hvis de var blevet opereret for deres kræft. Patienterne blev behandlet med neoadjuverende kemostråleterapi. Ved recidiv blev de henvist til kirurgi. Det primære endepunkt var locoregional tumorkontrol efter to år. 

Data viser, at 86 procent af patienterne havde lokal klinisk komplet respons efter initial behandling, mens 61 procent fortsat havde komplet respons efter to års opfølgning. I gruppen af patienter med komplet respons efter to år var den eneste grad 3 bivirkning erektil dysfunktion (n=3).

“Umiddelbart er de bivirkninger vi ser ved kemostråleterapien håndterbare. Det er vigtig viden, da vi jo udsætter 40 procent af patienterne for en behandling, der ikke er kurativ. Ved stråleterapi er det dog vigtigt at have længere opfølgning for med sikkerhed at kunne fastslå, at behandlingen er god og sikker på den lange bane,” siger Lars Henrik Jensen.