Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Højdosis ifosfamid er det mest effektive kemo-regime mod fremskredent Ewing Sarkom

ASCO: Behandling med højdosis Holoxan (ifosfamid) giver den største overlevelsesgevinst hos patienter med behandlingsrefraktær eller recidiverende Ewing Sarkom (RR-ES) sammenlignet med de tre andre kemoterapeutiske behandlingsmuligheder, der hyppigst anvendes til patientgruppen.

Det viser rEEcur-studiet, som bliver præsenteret på Plenary Session søndag d. 5. juni på ASCO. De endelige data afslører, at RR-ES-patienter behandlet med højdosis ifosfamid (IFOS) havde en event-fri overlevelse (EFS), der var to måneder længere end de patienter, der havde fået det næstbedste kemo-regime (5,7 måneder versus 3,7 måneder). rEEcur er det første randomiserede studie, der har sammenlignet effekten af de forskellige kemoterapeutiske regimer, der hyppigst anvendes til behandling af RR-ES. Aktuelt er behandlingen af RR-ES i Danmark – og alle andre steder i verden – baseret på mindre kohortestudier og opgørelser.

”Disse data, der viser effekten af ifosfamid på den samlede overlevelse hos patienter med RR-ES, er potentielt praksisændrende. Forud for studiet har vi ikke haft adgang til en direkte sammenligning af de mest anvendte regimer, der kunne guide vores behandlingsvalg. Resultaterne fra rEEcur kan støtte læger i at tale med patienter og familie om muligheden for respons, overlevelse og toxicitet ved de enkelte RR-ES-behandlingsregimer baseret på objektive, randomiserede data,” udtaler læge Vicki L. Keedy, ASCO-ekspert i sarkomer, i en artikel publiceret på ASCO’s hjemmeside.

I abstractet konkluderer forskerne, at man bør overveje at anvende højdosis ifosfamid (IFOS) som komparator i fremtidige randomiserede fase 2/3-studier i RR-ES i de tilfælde, hvor kombination med ifosfamid er et oplagt valg.

To arme udgik undervejs

Studiet har inkluderet 451 RR-ES-patienter i alderen fire til 50 år fra december 2014 til august 2021. 18 procent af patienterne havde behandlingsrefraktær sygdom, 66 procent havde fået første deres recidiv, mens de sidste 17 procent havde haft flere tilbagefald. For 70 procent af patienterne galt det, at sarkomet initialt var opstået i knoglerne. Patienterne blev randomiseret til topotecan og cyklofosfamid (TC) (n=163), irinotecan og temolozomid (IT) (n=127), gemcitabin og docetaxel (GD) (n=72) eller højdosis IFOS (n=83). TC, IT, GD og IFOS var de mest anvendte kemo-regimer til RR-ES i Europa på det tidspunkt, hvor studiet blev igangsat. Studiets primære endepunkt var EFS, mens de sekundære endepunkter inkluderede samlet overlevelse (OS), toxicitet og livskvalitet (QoL).

Studiet har gjort brug af en sandsynlighedsbaseret Bayesian-tilgang til at foretage multiple parvise sammenligninger mellem de fire kemoterapeutiske regimer. Den første og anden interimanalyse af data fra rEEcur viste, at de patienter, som fik GD og IT, havde en markant dårligere objektiv respons (OR) og EFS end patienterne i de resterende to arme, hvorfor rekrutteringen til GD- og IT-armene haltede. Af den grund blev den endelige ITT-analyse foretaget på data fra TC og IFOS-armen.    

Fortsætter med at rekruttere

Analyser af data viser, at behandling med højdosis IFOS forlængede den mediane EFS med 5,7 måneder (95% CI, 3.8-7.0), mens TC forlængede EFS med 3,7 måneder (95% CI, 2.1-6.2). Den samlede overlevelse (OS) var 16,8 måneder for IFOS og 10,4 måneder for TC. En endnu større EFS- og OS-gevinst for IFOS blev observeret for patienter på 14 år og yngre.   

Patienter behandlet med IFOS fik flere hjerne- og leverbivirkninger end patienterne i TC-armen, mens forekomsten af andre bivirkninger var sammenlignelig de to arme imellem. QoL-scoren faldt ud til fordel for IFOS blandt børn, mens det ikke var tilfældet blandt de voksne patienter.  

rEEcur fortsætter med at rekruttere patienter til IFOS-armen. Studiet har fået tilføjet en femte arm, der tester kombinationsbehandling med carboplatin og etoposid, og investigatorerne planlægger at tilføje endnu en arm, som skal undersøge et targeteret lægemiddel senere i år.

 

Kultur

KULTUR-KASSEN: Streamingtjenesterne flyder over med forudsigelige julefilm i øjeblikket, men man skal kigge langt efter den gode julefilm.

Bibliotekarerne på Rigshospitalet er kulturelle altmuligkvinder, der er centralt involveret i både bogudlån, minikoncerter, historieoplæsning, fællessang og foredrag. Via samarbejde og engagement i en lang række tilbud sikrer vi bibliotekets fortsatte relevans, siger en af bibliotekarerne.

BØGER: Ny roman skriver præcist om arbejdshverdagen på en fødegang, men bogens centrale kærlighedshistorie er småkedelig og hverdagsgrå.

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.