Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Dansk ekspert om PARADIGM-studiet: Data bekræfter dét, vi vidste i forvejen

Lars Henrik Jensen

ASCO: Der er nu sat punktum i diskussionen om, hvilket antistof, der i tillæg til kemoterapi, giver størst OS-gevinst i første linje hos patienter med vildtype-KRAS metastatisk kolorektal kræft. Resultatet er som forventet, vurderer Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt.  

Punktummet blev sat på Plenary Session, hvor de endelige data fra det randomiserede fase III-studie PARADIGM blev præsenteret. Studiet havde undersøgt gevinsten ved at tillægge det monoklonale antistof Vectibix (panitumumab) til førstelinje standard kemo-regimet mFOLFOX6 versus gevinsten ved tillæg af Avastin (bevacizumab) til samme regime hos patienter med vildtype-KRAS (RAS WT) metastatisk kolorektal kræft (mCRC) og primær tumor i venstre side af tarmen. Og data var ikke til at tage fejl af: Tillæg af panitumumab gav en signifikant OS-fordel sammenlignet med bevacizumab.   

”Det er ikke overraskende, at studiet falder ud sådan. Vi har de senere år set flere meta-analyser på subgrupper, der viser det samme. I Danmark har panitumumab plus FOLFIRI været standard i første linje i nogle år, og det er den behandling fire ud af fem patienter får. Det er selvfølgelig altid rart at få endnu mere solid evidens for, at vi gør det, der er bedst for patienterne,” siger Lars Henrik Jensen, ledende overlæge på Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt.

PARADIGM er det første prospektive studie, der har undersøgt panitumumab versus bevacizumab i kombination med standard førstelinje kemoterapi i patienter med RAS WT mCRC og venstresidet primær tumor.

Signifikant OS-gevinst

PARADIGM inkluderede 823 japanske patienter med RAS WT mCRC, der blev randomiseret til enten panitumumab plus FOLFOX6 eller bevacizumab plus FOLFOX6. Langt hovedparten af patienterne i begge arme havde primær tumor i venstre side af tarmen (312 i panitumumab-armen og 292 i bevacizumab-armen).  Ingen patienter havde fået kemoterapi forud for studiet. Studiets primære endepunkt OS, mens vigtige sekundære endepunkter inkluderede progressionsfri overlevelse (PFS), responsrate (RR) og kurativ (R0) resektionsrate. Den mediane opfølgningstid var 61 måneder.

Studiedesignet blev ændret undervejs. Indledningsvis var inklusionskriteriet, at deltagerne skulle have vildtype-KRAS. Det blev ændret undervejs, så de også skulle have primær tumor i venstre side.

”Det skete, fordi der kom data frem, som viste, at panitumumab ikke havde samme gode effekt på patienter med primær tumor i højre side. Det svækker selvsagt et studie, at man går ind og ændrer på det primære endepunkt efter, at patienterne er blevet behandlet,” siger Lars Henrik Jensen.  

Data viser, at tillæg af panitumumab til FOLFOX6 forbedrede OS signifikant sammenlignet med tillæg af bevacizumab. Det gjorde sig både gældende for gruppen af patienter med venstresiddet primær tumor (HR, 0.82; 95.798% CI, 0.68-0.99, p = .031) og i det fulde analysesæt  (HR, 0.84; 95% CI, 0.72-0.98; p = .030). PFS var sammenlignelig de to arme imellem, mens RR og R0 resektionsraten var højere ved behandling med panitumumab end med bevacizumab.

Flere ubesvarede spørgsmål

Det er, ifølge Lars Henrik Jensen, bemærkelsesværdigt, at PFS i de to arme er stort set identisk.

”Normalt vil gevinsten ved en behandling afspejle sig både i OS og PFS. Det er ikke tilfældet her, og vi mangler oplysninger om hvorfor. En teori kunne være, at bevacizumab performer bedre i anden linje end panitumumab, og at den samlede OS-gevinst således bygger på, at bevacizumab er bedre, når patienterne har været i behandling et stykke tid,” siger Lars Henrik Jensen.

Et andet spørgsmål, som studiet ikke besvarer, er spørgsmålet om, hvorvidt det har en betydning for overlevelsen, om patienterne behandles med FOLFOX6 eller FOLFIRI.  

 

Kultur