ctDNA-negative patienter med tyktarmskræft har sjældent behov for adjuverende kemoterapi

Camilla Qvortrup

ASCO: Måling af ctDNA umiddelbart efter operation kan være med til at forudsige, hvilke patienter med stadie 2-tyktarmskræft, der kan undvære adjuverende kemoterapi uden, at det påvirker den recidiv-frie overlevelse negativt, viser et nyt studie.

Patienterne i DYNAMIC-studiet blev randomiseret til enten ctDNA-guidet administration eller standard administration. Analyser af data viser, at 15 procent af patienter i den eksperimentelle arm fik adjuverende kemoterapi, mens det galt 28 procent af patienterne i standard-armen. Der var ikke forskel i den recidivfrie overlevelse (RFS) efter to år de to arme imellem.

”Vi har i mange år diskuteret effekten af adjuverende kemoterapi efter operation til patienter med stadie 2 tyktarmskræft. Vi ved, at det langt fra er alle patienter, som har gavn af det, men vi er med vores nuværende tilgang ikke i stand til at bestemme, hvilke patienter, der vil have gavn af behandlingen og hvilke, der med fordel kan undvære den. ctDNA lader til at være et spændende princip, som vi formentlig kommer til at tage i brug i fremtiden,” siger Camilla Qvortrup, overlæge på Onkologisk Klinik ved Rigshospitalet  

DYNAMIC blev præsenteret på en session om ctDNA søndag på ASCO.

Størst forskel ved T4-tumorer
DYNAMIC er et multicenter, randomiseret fase 2-studie, der i perioden august 2015 til august 2019 har inkluderet 455 patienter med resekteret stadie 2-tyktarmskræft, der var egnede til adjuverende kemoterapi. Patienterne blev randomiseret 2:1 til enten ctDNA-guidet administration (n=302) eller standard administration (n=153) efter, at de var blevet stratificeret for tumorstadie. De patienter, som efter fire og syv uger fik et positiv ctDNA-resultat blev behandlet med adjuverende kemoterapi, mens de ctDNA-negative patienter ikke modtog behandling. Studiets primære endepunkt var non-inferioritet i RFS-raten ved to år. Den mediane opfølgningstid var 37 måneder.

Data viser, at andelen af patienter, som modtog adjuverende kemoterapi var lavere i ctDNA-armen end i standard-armen (15,3% vs 27,9%, odds ratio 2,14; P = 0,002). Den største forskel kunne ses blandt patienter med T4-tumorer. Der var ikke forskel i RFS efter to år de to arme imellem (93,5% vs 92,4%, forskel 1,1%, 95% CI, -4,1% til 6,2%).

Et supplement til aktuel standard

I artiklen om studiet, der blev publiceret samtidigt i New England Journal of Medicine, havde man set på den undergruppe af ctDNA-negative patienter, hvor ingen fik adjuverende behandling. Her var RFS efter tre år 96,7 procent i den gruppe som blev klassificeret som lavrisiko efter standard kriterierne, mens den 85,1 procent i den gruppe, der var klassificeret som højrisiko, og som dermed ville få adjuverende kemoterapi i henhold til de aktuelle guidelines.

”Vi kan se, at der er nogle patienter i den gruppe, der bliver klassificeret som ctDNA-negative - men har højrisiko tumorer scoret ud fra den klassiske tilgang -, der får tilbagefald af deres sygdom – og som med stor sandsynlighed ville have haft gavn af adjuverende kemoterapi. Det tyder på, at ctDNA ikke kan stå alene, men snarere skal bruges som supplement til vores nuværende tilgang,” siger Camilla Qvortrup.   

Det kører aktuelt flere store studier (IMPROVE-studierne) i Danmark, som også undersøger ctDNA-guidet administration af patienter med tyktarmskræft.