Dansk studie: Ældre tarmkræftpatienter skal ikke have enkeltstofbehandling

ESMO2018: Ældre, skrøbelige patienter med spredt tarmkræft skal ikke have enkeltstofbehandling. Det slår det nordiske studie NORDIC9 fast. Studiets resultater blev præsenteret i en Poster Discussion Session på ESMO 2018 lørdag den 20. oktober af ph.d.-studerende Stine B. Winther, som er læge på Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

NORDIC9 er et er samarbejde mellem 23 nordiske centre, som har undersøgt, hvilken behandlingsstrategi der er bedst til ældre patienter med spredt tarmkræft, som ikke kan tåle den standardbehandling, der normalt gives.

Resultaterne fra studiet viser, at en reduceret kombinationsbehandling har en bedre effekt på sygdommen og giver en bedre overlevelse end enkeltstofbehandling.

”Den tid, hvor der var ro i sygdommen, var længere hos de patienter, som fik den dosisreducerede kombinationsbehandling. Desuden var der færre bivirkninger ved kombinationsbehandlingen – hvilket var lidt overraskende, fordi man kunne forestille sig, at enkeltstofbehandling gav færre bivirkninger,” siger Stine B. Winther og sammenfatter:

”Vi må konkludere, at man ikke skal give enkeltstofbehandling til ældre patienter med spredt tarmkræft.”

Længere PFS med kombinationsbehandlingen

I alt 159 patienter med spredt tarmkræft er inkluderet i Nordic9-studiet. For at blive inkluderet i studiet, skulle patienterne være over 70 år og ikke være kandidater til at få fuld dosis standardbehandling. Patienternes gennemsnitsalder var 78 år.

Patienterne fik efter lodtrækning enten enkeltstofbehandling i fuld dosering (S-1 30 mg/m2 po-bid d 1-14 q3w efterfulgt af irinotecan ved progression) eller 80 procent reduceret kombinationsbehandling (S-1 20 mg/m2 po-bid d 1-14 + oxaliplatin 100 mg/m2 iv d 1 q3w efterfulgt af S-1 + irinotecan q3w). Tillæg af Avastin (bevacizumab) var valgfri.

Der var ingen signifikant forskel i respons de to grupper imellem (34 procent mod 40 procent), men progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS) var længere i den gruppe, der fik den reducerede kombinationsbehandling, hhv. 5,3 måneder mod 6,7 måneder og 11,5 måneder mod 18,3 måneder.

”Der var en numerisk forskel i respons (34 procent mod 40 procent) samt i samlet overlevelse (11,5 måneder mod 15,3 måneder) de to grupper imellem, og en signifikant forskel i progressionsfri overlevelse i den gruppe, der fik den reducerede kombinationsbehandling (5,3 måneder mod 6,6 måneder),” siger Stine B. Winther.

Patienter, der fik Avastin (hvilket gjaldt 28 procent), havde længere PFS (4,8 måneder mod 8,2 måneder) og OS (12,6 måneder mod 20,5 måneder).

Grad 3-4 diarré og dehydrering var hyppigere i gruppen, der fik enkeltstofbehandling; hhv. 14 procent mod tre procent og seks procent mod nul procent, mens grad 3-4 neuropati kun blev set i gruppen, der fik kombinationsbehandling (hos ni procent).

60 procent af de patienter, som fik enkeltstofbehandling, blev indlagt i løbet af deres førstelinjebehandling, mens det gjaldt 39 procent af de patienter, som fik den dosisreducerede kombinationsbehandling.

Ældre patienter er mangelvare i kliniske forsøg

Professor Per Pfeiffer, som er ansvarlig for Nordic9, påpeger det unikke i, at undersøgelsen udelukkende har fokus på ældre patienter.

”Per 100 randomiserede studier bliver der måske lavet tre studier med ældre patienter – på trods af, at gennemsnitsalderen for patienter med tarmkræft er lidt over 70 år. Det er ikke, fordi man slet ikke inkluderer patienter, som er over 70 år, men der er næsten ingen studier, der kun inkluderer ældre, skrøbelige patienter. Det vil sige, at de patienter ikke kommer med i studierne, og derfor ved man ikke rigtigt, hvordan det er bedst at behandle dem,” siger Per Pfeffer og fortsætter:

”På min afdeling kan jeg se, at halvdelen af overlægerne giver monoterapi, mens den anden halvdel giver reduceret dosis. Det har været en personlig holdning til, hvordan man skulle behandle, der har afgjort behandlingen. Nu kan vi se, at vi ikke skal give monoterapi, for det virker ikke godt nok og har flere bivirkninger.”

De nordiske forskere har også kigget på livskvalitet ved enkeltstofbehandling i forhold til kombinationsbehandling, men har endnu ikke opgjort dataene.

”Man kunne godt forestille sig, at dataene viser, at kombinationsbehandlingen er bedre til at bevare patienternes gode almentilstand i længere tid, end hvis man giver monoterapi. Der er i hvert fald færre bivirkninger,” siger Per Pfeiffer.

Den nordiske forskergruppe planlægger at arbejde videre med de ældre tarmkræftpatienter, med udgangspunkt i den dosisreducerede kombinationsbehandling, men designet er endnu ikke fastlagt, oplyser Stine B. Winther.