Færre patienter venter på behandling mod bugspytkirtelkræft

Skrevet af Signe Juul Kraft den 4. februar 2019. Skrevet i Pancreas.

Kun en enkelt patient med bugspytkirtelkræft accepterede at vente længere end 14 dage for at få behandling på sit primære sygehus frem for at blive tilbudt behandling i en anden region. Det viser regionernes opgørelse for december 2018. Dermed fortsætter den positive udvikling på området.

Patienten kom fra Region Midtjylland, og vedkommende ventede en dag længere, end de maksimale ventetider for kræftsygdom tillader.

Region Hovedstaden havde for anden måned i træk ingen patienter, der ventede for længe. Det er en positiv udvikling, efter at regionen i en længere periode har haft udfordringer med at have kapacitet nok på operationsgangen. Sundhedsstyrelsen og Region Hovedstaden har i den periode holdt møder om udfordringerne i regionen. På det sidste møde i starten af januar viste regionen, at kapaciteten på operationsgangen nu er øget, og som følge heraf er ventetiden for patienterne faldet. På mødet blev det også aftalt, at Sundhedsstyrelsen fortsat skal følge udviklingen i regionen.

”Det er en rigtig positiv udvikling, der er nu på bugspytkirtelkræftområdet. Vi har fra Sundhedsstyrelsens side fokus på, at udviklingen fortsætter i den rigtige retning over hele landet, da vi vil være sikre på, at alle patienter med kræft får samme muligheder for at blive behandlet til tiden”, siger centerchef i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i en pressemeddelelse.

Sundhedsministeren indførte fra den 1. december 2017, at regionerne skal supplere indberetningerne om overtrædelse af de maksimale ventetider med oplysninger om, hvorvidt de har patienter, der har valgt at vente længere, end de maksimale ventetider foreskriver. Disse indberetninger skal ske for udvalgte kræftformer. Modsat indberetningerne om de maksimale ventetider er der ikke tale om lovoverskridelser ved de supplerende indberetninger.

I september 2018 blev ordningen ændret, så regionerne kun skulle indberette data vedrørende patienter, der var henvist til operation for bugspytkirtelkræft. Sundhedsstyrelsen vil vurdere udviklingen i de supplerende indberetninger for den yderligere forlængede periode.

Færre patienter venter på behandling mod bugspytkirtelkræft

Kun en enkelt patient med bugspytkirtelkræft accepterede at vente længere end 14 dage for at få behandling på sit primære sygehus frem for at blive tilbudt behandling i en anden region. Det viser regionernes opgørelse for december 2018. Dermed fortsætter den positive udvikling på området.

Kultur

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.