Kræftpatienter med psykiske lidelser overses ofte i almen praksis

Når mennesker med psykiske lidelser får kræft, bliver sygdomme ofte først diagnosticeret ved akut indlæggelse frem for via almen praksis, sammenlignet med patienter uden psykisk sygdom. Det kan være med til at forklare den dårligere prognose for overlevelse, som disse patienter har.

Det vurderer forskere bag nyt studie, publiceret i tidsskriftet BMC Cancer. Studiet peger på behov for støtte til både de praktiserende læger og de mest psykisk syge for at bedre diagnosticeringen.

Mere præcist viser det nye studie, at sandsynligheden for at patienter med psykiske lidelser kommer ind i et kræftpakkeforløb via deres praktiserende læge er 8 procent mindre end for kræftpatienter generelt. Til gengæld har de en 7,6 procent højere sandsynlighed for at blive diagnosticeret ved ikke-planlagte indlæggelser. Forskning finder, at patienter der diagnosticeres gennem kræftpakkeforløb har en statistisk bedre prognose end patienter, der diagnosticeres via et ikke-planlagt forløb. 

Resultaterne må give grund til overvejelser, mener forskeren bag studiet, postdoc Line Flytkjær Virgilsen, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Og hun uddyber:

“Hvis man accepterer præmissen om, at vejen til diagnosen er en proxy for patienternes prognose, så kan route-to-diagnosis være en af de mange forklaringer på, hvorfor patienter med psykiske lidelser har en dårligere kræftprognose. Derfor vil det give god mening at se på om indgangen til det diagnostiske forløb kan forbedres for denne gruppe.” 

Særlige udfordringer for psykisk syge

Ifølge litteraturen oplever mennesker med psykiske lidelser mange udfordringer i hele kræftforløbet - fra den diagnostiske til den palliative indsats. Studier finder eksempelvis, at patienter med psykisk sygdom er længere tid om at blive diagnosticeret for kræft, bl.a. fordi de deltager mindre i screeninger, fordi de ikke får reageret på fysiske symptomer, og fordi de venter længere tid med at gå til lægen med deres symptomer. Noget som kan betyde, at deres fysiske sygdom er mere fremskreden, når den endelig opdages.

“Derfor er der behov for at se på, om man fra sundhedsvæsnet side kan støtte bedre op om denne sårbare gruppe, der jo også får både kræft og alle mulige andre fysiske sygdomme. Det er et område der er både svært og komplekst for både professionelle og patienter,” mener Line Flytkjær Virgilsen. 

Flere veje til forbedringer

Indsatser for at forbedre route-to-diagnosis for dem med psykiske lidelser kan, set med hendes øjne, f.eks. omhandle en øget støtte til de travle praktiserende læger. De har ikke meget tid til den enkelte patient, og kommer man i almen praksis med en svær psykisk lidelse tager den nemt al tiden, hvorfor fysisk sygdom kan være udfordrende at opdage. Andre indsatser kan handle om at forbedre samarbejdet på tværs af sektorer og personalegrupper, så man kan få etableret en samlet indsats for mennesker med psykiske lidelser i sundhedsvæsnet - ikke mindst for dem med de sværeste lidelser. 

Ifølge Line Flytkjær vil det især give god mening at have yderligere fokus på dette område, idet litteraturen generelt  bakker op om, at patienter med psykiske sygdomme ofte også har fysiske sygdomme, og at der er mange udfordringer i forbindelse med at yde en kvalificeret og optimal behandling af fysiske sygdomme for denne gruppe. 

Billedet forandrer sig afhængig af kræfttype

I hendes studie udgør mennesker med stress en subgruppe. Og her ser det ikke ud til, at de har et anderledes forløb end dem uden stress.

Desuden belyser studiet, at der ser ud til at være store forskelle i route-to-diagnosis afhængig af hvilken kræfttype, der er tale om. Således er der ingen forskel, når det gælder brystkræft, livmoderhalskræft m.m., mens patienter med psykisk sygdom som får eksempelvis bugspytkirtelkræft, lungekræft, leverkræft og tarmkræft i højere grad diagnosticeres efter et ikke-planlagt forløb.

“Her kunne man have en hypotese om, at hvis det i forvejen er svært at diagnosticere kræft, f.eks. pga. de vage, uspecifikke symptomer, som visse kræfttyper ofte kommer med, så bliver det bare endnu sværere, når patienterne samtidig har en psykisk lidelse,” siger Line Flytkjær Virgilsen.

Hun håber, at mere forskning vil belyse hvordan man kan støtte de praktiserende læger bedre i diagnosticeringen af fysiske sygdomme hos mennesker med psykiske lidelser. Her nævner hun som eksempel SOFIA-projektet fra Forskningsenheden for Almen Praksis i København.

Line Flytkjærs studie er en registerbaseret kohorteundersøgelse, der blev udført ved at inkludere patienter diagnosticeret med cancer i perioden 2014-2018 (n = 155.851). Data er hentet fra Cancerregisteret, Landspatientregistret, de kliniske databaser og lægemiddelstatistik-registret.