Danske eksperter: Dét bliver værd at holde øje med på ASCO 2022

Nye behandlingsmuligheder til patienter med metastatisk bryst- og tarmkræft har en fremtrædende placering i det videnskabelige program for ASCO 2022. Her giver danske eksperter deres bud på, hvilke studier inden for de største kræftformer det er værd at holde øje med i år.

For første gang siden verden blev sat på hold af covid-19-pandemien, genopstår den amerikanske kræftkongres ASCO i år i fysisk form i McCormick Place i Chicago. Som vanligt er det videnskabelige program spækket med banebrydende forskningsresultater inden for alle hjørner af onkologien.

Tarmkræft stjæler en del af rampelyset

Kolorektal- og endetarmskræft stjæler en god portion af rampelyset på dette års ASCO. Den orale session indeholder flere Late Breaking Abstracts, og ét studie er endog udtaget til præsentation på den prominente Plenary Session søndag eftermiddag. Det drejer sig om PARADIGM-studiet, som har undersøgt gevinsten ved at tillægge det monoklonale antistof Vectibix (panitumumab) til førstelinje standard kemo-regimet mFOLFOX6 versus gevinsten ved tillæg af Avastin (bevacizumab) til samme regime hos patienter med vildtype-KRAS (RAS WT) metastatisk kolorektal kræft (mCRC) og primær tumor i venstre side af tarmen.

Lars Henrik Jensen

”Herhjemme er det standard at anvende panitumumab i tillæg til kemoterapi. Flere meta-analyser har de senere år vist, at det er det rigtige at gøre til den patientgruppe. Men derfor bliver det stadig interessant at få mere solid evidens for, om den strategi vi har valgt, er den rigtige,” siger Lars Henrik Jensen, ledende overlæge på Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt.

Personlig ser Lars Henrik Jensen mest frem til at blive opdateret på studier, der undersøger, om det er muligt at gøre den store andel af tarmkræftpatienter, der ikke har mikrosatellit instabilitet (MSI), følsomme over for immunterapi ved at lægge andre behandlinger oveni.

”Immunterapi har betydet en revolution for de fem procent af vores patienter, der har MSI, men hos de resterende 95 procent har vi endnu ikke set en nævneværdig effekt. Vi håber, at vi kan opnå samme revolution for nogle flere patienter ved at kombinere immunterapi med anden behandling. Det bliver rigtig spændende at få indblik i den nyeste viden på det område,” siger han.

Lars Henrik Jensen er desuden selv førsteforfatter til et fase II-studie, der er blevet udvalgt som Late Breaking Abstract på årets kongres. Studiet har undersøgt, hvorvidt patienter med endetarmskræft kan undgå kirurgi, hvis de får behandling med moderne stråleterapi. Han præsenterer studiet på en Poster Discussion-session lørdag d. 4. juni om eftermiddagen.

Den orale session om kolorektal- og endetarmskræft er programsat til mandag d. 6. juni kl. 16.45 dansk tid.

Enhertu-toget buldrer videre

Enhertu (trastuzumab deruxtecan) er fortsat ’talk of town’ inden for behandling af HER2-positiv, metastatisk brystkræft, og det kommer derfor heller ikke som den største overraskelse, at det næste studie i rækken af DESTINY-Breast-studier (DESTINY-Breast04) er blevet udvalgt til Plenary Session i år (link). I 2021 var data fra DESTINY-Breast03 blandt de største onkologiske gennembrud. Studiet cementerede, at trastuzumab deruxtecan gav en markant højere progressionsfri overlevelse (PFS) hos samtlige subgrupper af patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft sammenlignet med den hidtidige standard trastuzumab emtansin (T-DM1). Medicinalvirksomhederne bag trastuzumab deruxtecan (Daiichi-Sankyo og AstraZeneca red.) har forud for ASCO 2022 meldt ud, at DESTINY-Breast04 viser imponerende overlevelsesdata, som har potentiale til at ændre måden, hvorpå brystkræft kategoriseres og behandles.

Foruden DESTINY-Breast04-studiet på Plenary Session byder den orale brystkræftsession på flere Late Breaking Abstracts (LBA). ASCO’s presseservice gør særligt opmærksom på følgende to LBA’er:

  • Abstract LBA501: A prospective trial analyzing the omittance of radiotherapy following breast conserving surgery in patients with a certain type of breast cancer.
  • Abstract LBA1001: A randomized phase III trial comparing sacituzumab govitecan with a treatment of a physician’s choice in patients with hormone receptor-positive/HER2-negative advanced breast cancer.

Den orale session om metastatisk brystkræft er programsat til lørdag d. 4. juni kl. 20.15 dansk tid, mens den orale session vedrørende lokal/regional/adjuverende brystkræftbehandling ligger tirsdag d. 7. juni kl. 16.45 dansk tid.   

Morten Hiul Suppli

Et kig ind i en dansk fremtid

Behandlingen af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) har de senere år været i rivende udvikling, og årets program afspejler, at man rundt om i verden nu er ved at gøre sig nogle mere solide erfaringer med den nye palet af behandlingsstrategier og lægemidler. Erfaringer, der formentlig kommer til at præge Medicinrådets pipeline det næste stykke tid, og som derfor bliver rigtig interessante at få et indblik i, siger Morten Hiul Suppli, afdelingslæge på Onkologisk Afdeling ved Rigshospitalet.  

”Jeg ser især frem til at overvære præsentationen af en pooled FDA-analyse, der har set på, hvilken indflydelse KRAS-mutation har på effekten af førstelinje immunterapi hos patienter med avanceret NSCLC. Vi har ikke KRAS-hæmmere tilgængelige i Danmark endnu, men der vil utvivlsomt komme ansøgninger til Medicinrådet de næste par år. Derfor er det interessant at blive klogere på KRAS-mutationernes betydning for behandlingseffekten – for det kan jo nok sige noget om, hvorvidt vi kan forvente at se KRAS-hæmmere på markedet herhjemme i en nær fremtid.”

Et andet område, hvor de udenlandske erfaringer er ventet med spænding, er, ifølge Morten Hiul Suppli, det neoadjuverende. Her byder årets kongres på flere studier. Morten Hiul Suppli finder især fase II-studiet NADIM-2, som har undersøgt Opdivo (nivolumab) plus kemoterapi versus kemoterapi alene som neoadjuverende behandling til patienter med operabel stadie IIIA NSCLC.   

”Der er mange etiske overvejelser ved at udsætte den kurative kirurgi til fordel for neoadjuverende behandling. Jeg håber, at vi efter præsentationen af de neoadjuverende studier vil få en diskussion af, hvordan vi skal forholde os til de NSCLC-patienter, der progredierer på neoadjuverende kemo-immunterapi eller oplever toksicitet. Det er dilemmaer, vi har forholdt os til på brystkræftområdet de sidste par år, og som nu begynder at blive relevante på lungeområdet,” siger han.

Morten Hiul Suppli peger også på følgende abstracts, der er interessante i en dansk kontekst:

  • LBA8507: SKYSCRAPER-02: Primary results of a phase III, randomized, double-blind, placebo-controlled study of atezolizumab (atezo) + carboplatin + etoposide (CE) with or without tiragolumab (tira) in patients (pts) with untreated extensive-stage small cell lung cancer (ES-SCLC).
  • LBA9025: Five-year survival outcomes with nivolumab (NIVO) plus ipilimumab (IPI) versus chemotherapy (chemo) as first-line (1L) treatment for metastatic non–small cell lung cancer (NSCLC): Results from CheckMate 227.
  • LBA9026: First-line nivolumab (NIVO) + ipilimumab (IPI) + 2 cycles of chemotherapy (chemo) versus chemo alone (4 cycles) in patients with metastatic non–small cell lung cancer (NSCLC): 3-year update from CheckMate 9LA.

Den orale session om metastatisk NSCLC er programsat til fredag d. 3. juni kl. 20.00 dansk tid, mens den orale session om vedrørende lokal/regional NSCLC samt små-cellet lungekræft (SCLC) ligger søndag d. 5. juni kl. 16.45 dansk tid.

Prostata-data ventet med spænding

På prostataområdet er TALAPRO-3 ét af de studier, som de danske eksperter venter spændt på at få data fra. Det dobbeltblindede fase 3-studie undersøger effekten af at tillægge PARP-hæmmeren Talzenna (talazoparib) til standardbehandling med Xtandi (enzalutamid) hos prostatakræftpatienter med genetiske mutationer i deres DNA-reparationssystem.

”Vi venter i spænding på at se, hvordan talazoparib virker i tillæg til kendt behandling hos de af vores patienter, som har genmutationer i deres DNA-repairsystem. Det har aktuelt et meget stort fokus for os,” siger Andreas Røder, professor på Københavns Universitet og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center på Rigshospitalet.

Den første patient blev inkluderet i TALAPRO-3 i juni 2021, og studiet vil planmæssigt blive afsluttet i 2024. Målet er at inkludere 550 patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC) med genetiske mutationer i deres DNA-reparationssystem fra 285 kliniske forsøgssteder i 28 forskellige lande. Det primære endepunkt for studiet er radiografisk progressionsfri overlevelse (rPFS), mens samlet overlevelse (OS) er et sekundært endepunkt.

Den orale session om prostatakræft (samt testikel- og peniskræft) er programsat til søndag den 4. juni kl. 15.00 dansk tid.