Nirogacestat viser flot effekt mod hurtigt voksende tumorer og kan blive nyt førstevalg

ESMO: Gamma-sekretase-hæmmeren nirogacestat viser flot effekt mod aggressiv fibromatose, der lige nu har få andre gode behandlingsmuligheder. Samtidig er bivirkningerne i den milde ende.

Resultaterne stammer fra det første fase III-studie nogensinde på aggressiv fibromatose, der dækker over hurtigt voksende, lokal-invasive godartede tumorer. Studiet med titlen DeFi blev præsenteret på Presidential Symposium under dette års europæiske kræftkongres ESMO 2022 (abstract #LBA2). 

”Vi har set frem til det her studie længe,” siger Ninna Agerholm-Pedersen, læge og klinisk lektor på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital. Hun er sammen med kolleger i færd med at revidere retningslinjerne for behandling af aggressiv fibromatose, og har derfor gennemgået faglitteraturen de seneste måneder. 

Hun kan konstatere, at behandlingsevidensen er svag, og resultaterne stikker i forskellige retninger. Hun glæder sig derfor over nyt på området, og så med så gode responsrater i det første fase III-studie inden for aggressiv fibromatose. Her stilles nirogacestat overfor placebo.  

”Det er en flot responsrate, hvor 41 procent (41 procent versus 8 procent, red.) responderer på behandlingen, mens hele 7 procent opnår komplet respons. Nirogacestat kan meget vel blive nyt førstevalg, hvis det anbefales af Medicinrådet,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen.

Responsrater i det omfang ser man ikke med kemoterapi eller TKI’er, som ofte er førstevalg, når operation og stråleterapi ikke er at foretrække, siger hun.

Overset kræftform

Ninna Aggerholm-Pedersen oplever, at aggressiv fibromatose, som også kaldes desmoide tumorer, ikke får særligt meget opmærksomhed i onkologien og samfundet generelt, blandt andet fordi sygdommen er klassificeret som en godartede tumorer, ikke kræft. 

Men for de patienter, der behandles på onkologiske afdelinger, kan sygdommen være livstruende, hvis tumoren trykker på vitale organer, siger hun. Derudover kan sygdommen være stærkt invaliderende for livskvaliteten og funktionaliteten for de af patienterne, der har brug for behandling på de onkologiske afdelinger. Det er cirka 20 patienter om året.

”Mange af de patienter, vi ser, har svær morbiditet. Knuderne er blevet så store, at de presser og trykker, og vi bliver nødt til at gå i gang med noget behandling. Det rammer især unge kvinder, der har nedsat livskvalitet på grund af det, og som har svært ved at fastholde arbejde, men heller ikke kan langtidssygemelde sig eller gå på deltid, fordi aggressiv fibromatose ikke er kategoriseret som alvorlig sygdom,” siger Ninna Aggerholm-Pedersen.

”Når jeg taler med de her patienter, oplever jeg, at det er en overset gruppe. Kan vi bare give dem lidt mere livskvalitet, så gør vi en stor forskel.” 

En ny behandling er velkommen

Udfordringen med aggressiv fibromatose er, at de nuværende onkologiske behandlinger ikke er særligt effektive og indebærer/medfører en  risiko for svære bivirkninger. Samtidig kan tumorerne skrumpe af sig selv uden tydelig årsag. Derfor vælger man til tider at se tiden an fremfor at behandle. 

Hvis behandling er presserende, så er det ofte TKI-behandling, som er førstevalget på de onkologiske afdelinger fremfor kemoterapi. Her ligger responsraten på et sted mellem 33 til 37 procent, indikerer studierne. Altså mindre end i DeFi-studiet. Samtidig er den progressionsfri overlevelse kortere, end man ser i DeFi-studiet, og så er TKI-behandlingen til tider fulgt af grad 3/4-bivirkninger. 

Derfor er det mere end velkomment med ny behandling, som er effektiv og reducerer risikoen for sygdomsprogression med 71 procent (hazardratio 0.29 [95% CI, 0.15, 0.55;P<0.001]) og umiddelbart uden grad 3/4-bivirkninger, siger Ninna Aggerholm-Pedersen.

DeFi-studiets resultater peger desuden på, at livskvaliteten forbedres hurtigt i gruppen, der fik nirogacestat sammenlignet med placebo, og forbedringen i livskvalitet var vedvarende gennem hele forsøgstiden.