”Tænk på, hvor mange læger der hver dag rejser sig fra morgenkonferencen og går i et ambulatorium for at gennemføre kontroller. Det er enorme mængder af arbejdskraft og dermed økonomiske ressourcer, vi bruger på denne udokumenterede opfølgningspraksis i Danmark," siger Christoffer Johansen.

Professor: Vi bør droppe den danske model for kræftopfølgning og bruge ressourcerne smartere

Kurativt behandlede kræftpatienter lever formentlig ikke længere med den danske kalenderbaserede opfølgning fremfor en patienttilrettelagt opfølgning. Til gengæld sluger den danske model enorme ressourcer på hospitalerne, som kan bruges langt bedre, siger professor Christoffer Johansen.

”Tænk på, hvor mange læger der hver dag rejser sig fra morgenkonferencen og går i et ambulatorium for at gennemføre kontroller. Det er enorme mængder af arbejdskraft og dermed økonomiske ressourcer, vi bruger på denne udokumenterede opfølgningspraksis i Danmark. Tænk på, hvor meget plads der er sat af til at gennemføre denne praksis, og samtidig belaster den rutineprægede opfølgning patienterne,” siger Christoffer Johansen, professor, dr. med og overlæge ved Senfølge Enheden på Afdeling for Kræft ved Rigshospitalets.

Han er medforfatter til en leder om emnet i tidsskriftet Acta Oncologica fra november 2022, hvor han og kollegerne slår et slag for, at den danske model for kræftopfølgning bør genovervejes til gavn for både patienter og sundhedsvæsen. 

Lignende argumenterede svenske og norske kolleger for i en leder i tidsskriftet Annals of Oncology fra 2019, hvor den internationalt anerkendte og førende epidemiolog Hans Olav Adami fra Harvard University og Karolinska Institutet er med på forfatterlisten. 

”Med udgangspunkt i vores viden er der ingen solid evidens, som understøtter, at målet for opfølgning […] bedre nås gennem faste rutiner end med mere fleksible, patientstyrede alternativer,” skriver de nordiske forskere og fremlægger evidens for, at den rutineprægede og kalenderbaserede opfølgning kan være skadelig for patienterne. 

”Uden nogen dokumenteret fordel for kræftoverlevelse – og med væsentlige beviser for skade og spild af sundhedsressourcer – foreslår vi, at den rigide opfølgning for kræftoverlevere bør genovervejes og måske helt opgives.”

Den udmelding burde få de fleste til at spærre øjnene op, siger Christoffer Johansen. 

”Når en topforsker som Adami skriver sådan, burde det være ’breaking news’ hos alle. Det er jo enorme ressourcer, vi bruger på en praksis, hvor vi ikke kan dokumentere, at der er den effekt, vi ønsker. Det er ressourcer, som vi eksempelvis kunne bruge på at gribe tidligt ind og imødekomme det voksende behov for at behandle senfølger til kræft, der kan være ødelæggende for patienternes livskvalitet,” siger Christoffer Johansen.

Opfølgning bør være patientstyret

Christoffer Johansen har gennem flere år forsket i kræftopfølgning og senfølger. Han er medforfatter til et systematisk Cochrane-review fra 2019, der har gennemgået evidensen for forskellige opfølgningsstrategier. Forfatterne bag reviewet finder ikke noget klart billede af, hvilken strategi der er bedst i forhold til overlevelse. Men der ikke noget i litteraturen, som tyder på, at en den danske kalenderbaserede opfølgning er at foretrække. Tværtimod er den intense kalenderbaserede opfølgning belastende for patienterne, viser HRQoL-data (Health Related Quality of Life), der også indgår i reviewet. 

I et randomiseret, kontrolleret dansk studie fra 2021 publiceret i Acta Oncologica, som Christoffer Johansen er medforfatter til, finder forskerne, at en patientbaseret opfølgningsstrategi, hvor kurativt behandlede kræftpatienter undervises i at genkende symptomer på kræft og har kontakt med sygeplejersker i stedet for læger, giver mindst ligeså god prognose som den kalenderbaserede opfølgning hos speciallæge – i hvert fald når det drejer sig om rektalkræft.

Formentlig gælder konklusionen for de fleste patienter med solide kræftformer, vurderer Christoffer Johansen. Man har nemlig set lignende resultater i studier af andre patienter med solide kræftformer. 

”Indenfor hæmatologien og hos patienter med avanceret stadie ved diagnosetidspunktet er det mere usikkert, hvordan opfølgningen kan anvende patienten som ressource,” siger Christoffer Johansen. 

I den patientbaserede tilgang til opfølgning lærer patienten selv at reagere på symptomer og mærke forandringer for så at meddele dette på en digital platform, hvor sygeplejersker også har adgang og vurderer symptombyrden og tager kontakt til patienten ud fra en algoritme eller retningslinjer, der kan vejlede behovet for opfølgning. 

”Det er jo bredt dokumenteret og erfaret i klinikken, at symptomer på kræft opstår mellem de kalenderbaserede opfølgningsaftaler. Derfor er det nok bedre at inddrage og uddanne patienten til at reagere og tage kontakt. Det er mit indtryk, at de fleste patienter gerne vil tage det ansvar. For dem som ikke kan overkomme det, kan man aftale en kalenderbaseret opfølgning. Vi er nødt til både at skele til sundhedskompetencer og de ressourcer, den enkelte har,” siger Christoffer Johansen.

Christoffer Johansen mener dog, at der skal mere forskning til for endelig at afgøre, hvilken strategi der er at foretrække. 

”Man skal gennemføre randomiserede forsøg, som afprøver den nuværende opfølgningsmodel i forhold til den delvist patientstyrede – eller patientinvolverende, kan man sige – og så skal man se på, hvordan recidiv og metastaser bliver identificeret, og i sidste ende på overlevelsen,” siger Christoffer Johansen.