Cheflæger: Nej tak til hurtige løsninger på kræftområdet

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) foreslår i genopretningsplanen for kræftområdet, at der skal frigøres flere ressourcer til den højtspecialiserede kræftbehandling. Men der findes ingen snuptagsløsninger på det område, mener de onkologiske cheflæger fra Rigshospitalet og Vejle Sygehus. 

I slutningen af marts præsenterede sundhedsminister Sophie Løhde (V) en genopretningsplan for kræftområdet, som svar på kræftsagen fra Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, hvor patienter med fremskreden tarmkræft ikke er blevet behandlet inden for de maksimale ventetider. 

En væsentlig del af planen består af en faglig gennemgang af ventetider og kapacitet på kræftområdet i alle landets fem regioner. 

Her skal ministeren sammen med Sundhedsstyrelsen blandt andet afdække, om der er ”potentiale for bedre brug af personaleressourcer på tværs af specialer, og om flere sygehuse kan varetage behandling af både kræft og andre sygdomme, således at der frigøres flere ressourcer til den højtspecialiserede behandling”.

Løsningen er ikke robust nok

Men det kan ministeren nok komme til at kigge langt efter ude i den virkelige verden på landets kræftafdelinger. For cheflæge på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, Lars Henrik Jensen, ser ingen hurtige løsninger for sig. Han mener i stedet, at man skal kigge på den måde, som man fordeler de højtspecialiserede funktioner på.

”Centralisering af kirurgien har været et af de allervigtigste greb til at øge kræftoverlevelsen i Danmark, men det er et problem, at et enkelt hospital kan have monopol på en behandling, for den løsning er ikke robust nok. Der skal være mulighed for at hjælpe hinanden. Behandling i udlandet kan være ok, men det er en løsning for de få,” siger Lars Henrik Jensen.

”Generelt er det vigtigt at sikre faglig udvikling og vedligeholde kompetencer flere steder i landet – og det er også vigtigt, at behandlingen kan udføres tæt på patienten. Så man kunne godt overveje at løsne lidt mere på centraliseringsgrebet her i landet”.

Kvalitet kan monitoreres på afstand

Udviklingen i det danske sundhedsvæsen er i de seneste årtier gået fra flere små, lokale sygehuse til få, større sygehuse, hvor den højt specialiserede behandling er koncentreret. På kræftområdet er det sygehusene i Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense, Herlev samt Rigshospitalet, der er blevet tildelt højtspecialiserede funktioner ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan.

Men det kan være, at de højt specialiserede funktioner ikke nødvendigvis behøver at blive centraliseret, lyder det fra Lars Henrik Jensen.

”Selvsagt har jeg ikke indblik i den kirurgiske organisering, men generelt kan der være anledning til at se mere på kvalitet end på centralisering i sig selv. Måske er der ikke altid grund til at koncentrere den højt specialiserede behandling på få enheder, for i dag har vi de ledelsesmæssige værktøjer til at monitorere kvaliteten ude på for eksempel satellitfunktioner,” siger han.

Lars Henrik Jensen nævner som eksempel de telemedicinske muligheder og de multidisciplinære teamkonferencer (MDT), som er en integreret del af hverdagen på landets kræftafdelinger og ofte holdes som videokonferencer. Et eksempel er den nationale MDT-konference i bugspytkirtelkræft og den nationale konference om genomisk profilering. Her deltager efter behov kirurger, røntgenlæger, patologer, onkologer, genetikere og forløbskoordinatorer. 

”Rigtigt implementeret og monitoreret i de kliniske kvalitetsdatabaser og med en klar ansvarsfordeling, så kunne det være interessant at udvikle på konceptet med behandling lidt tættere på patienten – med den højeste kvalitet og en sømløs organisering, hvor opgaven finder derhen, hvor den løses hurtigst og bedst,” siger Lars Henrik Jensen.

Mangel på sygeplejersker er hovedproblemet

På Rigshospitalet mener cheflæge på Afdeling for Kræftbehandling, Ulrik Lassen, heller ikke, at der findes snuptagsløsninger på de problemer, der har udløst sagen i Aarhus.

”Problemerne på Aarhus Universitetshospital skyldes mangel på sygeplejersker på sengeafsnittene. Sygeplejerskemangel er et generelt problem i hele landet og også i hele Europa, og det løser vi ikke ved at flytte rundt på nogle ressourcer, så der bliver frigjort ressourcer et andet sted,” siger han.

”Politisk bliver man nødt til at gå ind i problemet med de manglende sygeplejersker. For jo færre sygeplejersker, der bliver på sygehusene, desto dårligere arbejdsmiljø får de. Det skaber en negativ spiral, og så rejser de til en højere løn i det private.”

Ulrik Lassen mener, at man samtidig, som leder på et sygehus, også er nødt til at tilpasse sig det, som sygeplejerskerne efterspørger.

”I min afdeling er der mange sygeplejersker - og også yngre læger - der ikke vil være på fuld tid. Arbejdet er ikke længere det vigtigste i livet, og de vil også have tilværelsen til at hænge sammen i de år, hvor de har små børn. Det er vi nødt til at tilpasse os, for vi kan ikke konkurrere med løn og personalegoder i det private”. 

 

Faktaboks om Genopretningsplanen

Genopretningsplan for kræftområdet indeholder fem punkter og blev sat i værk i marts, efter det kom frem, at Aarhus Universitetshospital har overskredet de maksimale ventetider for 313 patienter på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling. 

Heriblandt skal Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2. kvartal 2023 i samarbejde med alle fem regioner gennemføre en gennemgang af kræftområdet med fokus på ventetider, patientrettigheder og kapacitet.

Derudover skal alle regioner inden udgangen af april 2023 gennemgå deres lokale instrukser, vejledninger og praksisser for, hvordan kræftpatienter sikres og informeres om deres rettigheder

De fem initiativer er:

• Faglig gennemgang af ventetider og kapacitet på kræftområdet
• Styrket regeloverholdelse
• Forstærket indberetning til sundhedsmyndighederne
• Indskærpelse af regionernes vejledningspligt om erstatning
• Nedsættelse af politisk taskforce