Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Det er rigtigt, at AI ser ud til at have et lovende diagnostisk potentiale, og at der sker fremskridt, men forskningen er stadig i vidt omfang præget af ting som små datasæt og mangel på ekstern validering,” siger Barbara Malene Fischer.

Danske eksperter: Kunstig intelligens har lang vej endnu

Ifølge flere eksperter og forskere har kunstig intelligens et stort potentiale særligt indenfor billeddiagnostikken og lungekræft. Der er dog stadig en del vej igen, lyder det fra danske eksperter, der peger på, at den store omtale og forventninger til teknologien både kan være godt og ondt. 

Det gik ikke ubemærket hen, da den britisk-canadiske forsker Geoffrey Hinton i 2016 proklamerede, at vi lige så godt kunne stoppe med at uddanne radiologer med det samme. 

Radiologer er – sagde han – som prærieulven i tegnefilmen; den er løbet ud over klippekanten – den har bare ikke kigget ned endnu. Siden har flere radiologer ikke mindst i USA beklaget sig. De er nemlig stadig i høj grad en mangelvare, og det blev ikke ligefrem bedre af, at en fremtrædende forsker, som ovenikøbet arbejdede hos Google Brain, anbefalede at stoppe med at uddanne dem.

Men hvad er status i dag seks år efter Hintons forudsigelse? Hvor tæt er kunstig intelligens (AI) på at revolutionere diagnostikken inden for lungecancer?

”Når jeg underviser, bruger jeg stadig eksemplet med Geoffrey Hinton. Det er rigtigt, at AI ser ud til at have et lovende diagnostisk potentiale, og at der sker fremskridt, men forskningen er stadig i vidt omfang præget af ting som små datasæt og mangel på ekstern validering,” siger Barbara Malene Fischer, som er overlæge på afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Rigshospitalet samt professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Positive resultater uden klinisk relevans

Barbara Malene Fischer har medvirket til flere artikler om brugen af AI i relation til respiratoriske sygdomme. En af artiklerne opsummerer den publicerede forskning i AI-systemer til påvisning af COVID-19 på CT- og røntgenbilleder af brystet. Artiklens anbefalinger er på baggrund af de studier, den gennemgår, at der i fremtiden bør inddrages relevante kliniske sammenligninger og ekstern validering.

”Meget af den forskning, der findes i dag, er ikke godt nok lavet. Når der testes på eget materiale, kan det se fint ud, men så får man ikke testet det på andet materiale og klinisk performance. Det skal til, hvis vi vil øge sandsynligheden for, at nye AI-systemer kan anvendes på de områder, der kommer patienterne til størst mulig gavn,” siger Barbara Malene Fischer. 

Et eksempel er kræftscreening på meget store populationer, hvor en vis grad af AI-drevet automatisering kan spare store ressourcer.

en relateret artikel – også med Barbara Malene Fischer som medforfatter – evalueres forskningen inden for AI til tidlig opdagelse og diagnosticering af lungeknuder, lungetumorer og mediastinale knuder på PET/CT-skanninger. Også her rapporteres der i de analyserede studier om talrige positive resultater. Ikke desto mindre konkluderes det, at forskningsområdet lider af nogle af de samme problemer som studiet om AI til diagnosticering af COVID-19. 

Som artiklen på lakonisk vis afrundes: ”Det er fint nok at udvikle en ny algoritme, men uden bevis for robusthed og klar klinisk relevans er det usandsynligt, at den vil være til gavn for patienterne.”

Fungerer ikke som tryllestøv

Gennem de sidste år er det blevet stadigt mere iøjnefaldende, at de mange forskningsresultater inden for AI og sundhed ikke er blevet fulgt af et klinisk gennembrud. 

At området oplever massiv forventningsfuld omtale, er dog ikke nødvendigvis et problem. Det kan nemlig også være en drivkraft, mener Martin Grønnebæk Tolsgaard, der er forskningsleder af et AI-projekt på Rigshospitalets simulationscenter CAMES, samt overlæge på Rigshospitalets Klinik for Graviditet og Fostermedicin.

På den anden side er han dog i høj grad opmærksom på, at diskursen om kunstig intelligens også kan have slagsider.

”Der er virkelig meget hype, og det kan godt skabe nogle lidt inflaterede forventninger til, hvad det kan bidrage med,” siger han.

”Vi skal huske at have en basal videnskabelig tilgang til brugen af ny teknologi og huske at være kritiske, så det ikke bare bliver set som et tryllestøv, vi drysser ud, som får det hele til at lyde mere spændende.”

Ifølge Martin Grønnebæk Tolsgaard er store datamængder og kliniske studier afgørende for teknologiens vej ud til patienterne.

”Så snart man tager det ud af en kontekst og ændrer lidt på populationen, det skal anvendes på, kan AI ikke længere finde op og ned i tingene. Den model, der et sted var bedre end den bedste ekspert, bliver pludselig helt ubrugelig. Derfor er der også rigtig lang vej til noget, der ændrer fundamentalt på, at det er læger, der laver diagnostik ud fra billeder,” siger han.

Urealistiske forventninger

De artikler, Barbara Malene Fischer har medvirket til om emnet, har en relativt kritisk tone, men direkte adspurgt mener hun ikke, at ‘hypen’ nødvendigvis kun har negative effekter. 

”Det er både godt og skidt. Det er godt, fordi det medfører en masse interesse og dermed diskussion og forskning inden for området. Det er der brug for,” siger hun. 

Omtalen om kunstig intelligens kan dog også have negativer sider, lyder det.

”Det kan give nogle fuldstændig urealistiske forventninger til, at det kan løse alle vores problemer, eksempelvis med mangel på arbejdskraft. Det kan medføre, at man undlader at udvise rettidig omhu i forhold til at løse en række strukturelle problemer, fordi man satser på, at AI kan løse det hele lige om lidt,” siger Barbara Malene Fischer. 

Hun peger blandt andet på, at en overdreven og måske urealistisk ‘hype’ kan fremkalde modstand blandt sundhedspersonale, som uberettiget kan komme til at føle sig truet eller udfordret på deres faglighed.

Optimistisk lungeformand: Der er et stort potentiale

Formanden for Dansk Forskningscenter for Lungekræft, Ole Hilberg, der også er overlæge på Medicinsk Afdeling ved Sygehus Lillebælt Vejle er enig i, at forestillingen om, at AI på kort tid kan revolutionere lungekræftområdet, er skudt over målet.

”Der er en del hype, og man er ikke så langt, som man sagde for fem-seks år siden, hvor man troede, at det ville komme i morgen. Inden for lungecancer er det endnu ikke i funktion i Danmark på andet end forsøgsbasis,” siger han.

Ole Hilberg vurderer heller ikke, at der foreløbig kommer værktøjer, der helt kan erstatte radiologen, sådan som Geoffrey Hinton fejlagtigt bebudede. Men han er stadig stærkt optimistisk og ikke kun i forhold til radiologi. Kunstig intelligens er effektivt til mange forskellige typer af mønstergenkendelse, og han er selv involveret i et lovende studie på Vejle Sygehus, der handler om blodprøveanalyse.

”Vi har undersøgt snart 1.000 patienter, som skal udredes for lungekræft. Blodprøverne er ved at blive analyseret i USA, og det ser foreløbig ud til, at vi med 90 procents specificitet kan se, om folk i populationen har sygdommen. Hvis det også holder på de næste 1.000 patienter, regner vi med, at vi skal bruge testen som et led i udredningen af lungekræft. Vi har planlagt at designe et studie, som kan godkendes af videnskabsetisk komite, som kan bruges til udredningsstøtte,” siger Ole Hilberg.

Mens 90 procent er et godt resultat og et stort skridt, er det dog ikke godt nok, fastslår han.

”Hvis vi ved kombination af forskellige ting kan nå op på 98 procent, er det omtrent lige så godt, som hvis du satte en læge, en skanner og en udredende læge til at forudsige det. Det sidste stykke vej er ikke let, men jeg tror, at vi kommer til at anvende det i daglig praksis om tre-fire år,” siger Ole Hilberg.

Radiolog kan erstattes

I forhold til billeddiagnostik, som Ole Hilberg i lighed med mange forskere mener, er blandt de områder, der hurtigst vil vinde udbredelse i klinisk praksis, refererer han konkret fra en tysk forskningsgruppe, hans egen forskningsgruppe har dialog med:

”Flere studier har vist, at det giver mere præcise resultater, når skanninger bliver læst af to radiologer. Vi har kontakt med nogen, der kører et studie i Tyskland, hvor de bruger billedgenkendelse til lungekræftscreening, og her ser det ud til, at man med succes kan erstatte en af dem med en maskine. Det kommer næppe til at erstatte specialradiologer de første par år, men derfor kan det alligevel spare meget tid,” siger han.

Vi er ikke i mål endnu

Spørger man Barbara Malene Fischer om hendes bud på, hvornår lunge-området for alvor kan drage klinisk nytte af AI, sætter hun ikke som Geoffrey Hinton årstal på. 

”Inden for det billeddiagnostiske område er vi udfordret af mængden af skanninger udført særligt i forbindelse med opfølgning af cancerpatienter, herunder patienter med lungekræft. Der foregår desuden mange diskussioner om screening for lungekræft. Det er et tiltag, der har vist gode resultater blandt andet i England og USA, men det er forbundet med et urealistisk stort ressourcetræk,” siger hun og fortsætter:

“Hvis vi kan udvikle AI-baseret beslutningsstøtte, der kan hjælpe os med at finde de personer, der har bedst gavn af screening eller tæt opfølgning, og/eller til at analysere skanningerne, kunne det løse en del af disse problemer. Men vi er ikke i mål endnu.”

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.