Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"I vores studie undersøgte vi 23 forskellige kræftformer, og vi så, at alle – undtagen hjernetumorer, livmoderhalskræft og testikelkræft – kunne kædes sammen med mindst et af målene for fedme eller fedtfordeling, enten hos mænd eller kvinder. Men risiciene er ikke de samme for mænd og kvinder inden for alle kræftformer," siger Åsa Johansson.

Køn og kræfttype påvirker den fedmerelaterede kræftrisiko

Både overvægt og fordelingen af fedt i kroppen påvirker risikoen for at få kræft. Risikoen er forskellig fra kræfttype til kræfttype og kønnene imellem, viser et nyt studie.

"I vores studie undersøgte vi 23 forskellige kræftformer, og vi så, at alle – undtagen hjernetumorer, livmoderhalskræft og testikelkræft – kunne kædes sammen med mindst et af målene for fedme eller fedtfordeling, enten hos mænd eller kvinder. Men risiciene er ikke de samme for mænd og kvinder inden for alle kræftformer," siger Åsa Johansson, forskningsgruppeleder ved Uppsala Universitet og SciLifeLab og seniorforfatter til studiet.

I studiet anvendte forskerne data fra den britiske biobank, hvor en halv million briter i alderen 37-73 år i perioden 2006-2010 var blevet inkluderet og fulgt. Ved rekruttering blev mængden af ​​fedt og fordeling heraf målt hos alle studiedeltagere.

Biologiske prøver til genetiske analyser blev også indsamlet, og deltagerne blev interviewet om deres sygehistorie, sociodemografiske baggrund, livsstil og miljøfaktorer. Alle deltagere blev desuden fulgt fra inklusion og frem til 2022 i blandt andet de nationale kræftregistre. I alt 40.862 deltagere fik en kræftdiagnose under opfølgningen.

Overraskende resultater

Noget, der overraskede forskerne, var, at fedme påvirker risikoen for brystkræft forskelligt hos kvinder før og efter overgangsalderen. Mens fedme er en risikofaktor efter overgangsalderen, ser det ikke ud til at have nogen betydning før overgangsalderen. 

Overvægt er også forbundet med en højere risiko for brystkræft hos mænd. Brystkræft hos mænd er ualmindeligt. Hos kvinder er sygdommen udgjort af en række forskellige typer og undertyper, mens 95 procent af mænd med brystkræft har den østrogenafhængige undertype.

Den øgede fedmerelaterede brystkræftrisiko kan skyldes den østrogenproduktion, der først og fremmest finder sted i mænds og postmenopausale kvinders fedtceller. Forskerne så den stærkeste sammenhæng mellem fedme og risiko for kræft ved livmoderkræft; en korrelation, der har været kendt i længere tid. 

Tydelige forskelle i risiko

Forskerne forklarer også, at der er klare forskelle i risiko mellem kønnene indenfor eksempelvis tyktarms-, spiserørs- og leverkræft. 

"Hos mænd er fedme forbundet med en større risiko for hepatocellulært karcinom, en type leverkræft. Den risiko ser vi ikke hos kvinder," siger Mathias Rask-Andersen, lektor og forsker ved Uppsala Universitet og den anden af ​​undersøgelsens førsteforfattere.  

Der er også en tydeligere sammenhæng mellem fedme og tyktarmskræft hos mænd.I modsætning hertil er fedme associeret med en lavere risiko for planocellulært karcinom i spiserøret. Denne effekt var meget mere udtalt hos kvinder. Risikoen for adenokarcinom i spiserøret steg dog med højere BMI.

"Denne effekt er observeret før, men her kan rygning spille ind, fordi der er set en negativ sammenhæng mellem antal cigaretter røget per dag og BMI. Mængden af ​​fedt i underlivet hænger sammen med en højere risiko for planocellulært karcinom i spiserøret hos kvinder, hvilket viser, hvordan fedtfordelingen i kroppen er en vigtig faktor for kræftrisiko i dette tilfælde," siger Mathias Rask-Andersen.

Forskerne håber, at deres studie kan være med til at give en dybere forståelse af, hvilke sygdomsmekanismer der ligger bag fedmerelateret kræft, og at det i fremtiden vil kunne lette risikovurderingen.

"Forekomsten af overvægt og fedme stiger hastigt rundt omkring i verden, og fedme er i dag den hurtigst voksende risikofaktor for kræft," siger Åsa Johansson.

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.