Ny forskning knækker koderne til at forstå immunsystemet bid for bid

ESMO: Siden 2010 har immunterapi for alvor præget billedet inden for behandling af kræft, og forskningen bliver ved med at identificere og bidrage til nye forståelser af mekanismerne bag tumorimmunitet og tumor-mikromiljøet. De nye forståelser kommer til at bane vejen for nye standardbehandlinger de kommende år, forudser professor Inge Marie Svane.

Sessionen ‘Advancing strategies for cancer immunotherapy’ blev afholdt lørdag d. 21. oktober om morgenen på den europæiske kræftkongres ESMO 2023, og sessionen stillede skarpt på de næste potentielle behandlingsgennembrud på den immunterapeutiske scene. Inge Marie Svane, professor og leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev Hospital var chair ved den halvanden time lange session sammen med kollegaen professor Ignacio Melero Bermejo fra Clinica Universidad de Navarra i Spanien.

Inge Marie Svane indledte sessionen med en kort historisk gennemgang af den immunterapeutisk forskning, der har ført til, at immunterapi i dag er standardbehandling og har løftet den samlede overlevelse markant indenfor en lang række kræftformer. Inge Marie Svane sluttede gennemgangen med at præsentere en antagelse om, at vi inden årtiet er omme vil se regulatoriske godkendelser af ny immunterapi omfattende blandt andet cancervacciner og TIL-terapi. Og så gav hun ordet videre til fire kollegaer, der hver især repræsenterede et forskningsfelt, som potentielt kan komme til at tegne den lidt fjernere fremtids immunterapeutiske gennembrud.

En ny lovende vej

Et af de mulige gennembrud, som blev præsenteret under sessionen, handler om aktivering af de T- regulatoriske celler (Treg), såkaldt Treg-targetering. Treg-celler er en undergruppe af T-lymfocytter, hvis hovedformål er at forebygge autoimmune responser.

”De data vi har, er fortsat meget prækliniske, men Treg-targetering rummer umiddelbart et rigtig stort potentiale. Teknikken kan kombineres med og fungere supporterende i forhold til mange af de checkpoint-hæmmere, vi kender i dag, fordi teknikken repræsenterer en helt anden immunologisk tilgang,” siger Inge Marie Svane.

Tilstedeværelsen af Treg celler i cancertumorer har vist sig at være negativt korreleret til outcome, da Treg cellerne dæmper immunresponset (O’Callaghan, Eur Respir J. 2015). Der har i en årrække været forsket i at identificere targets på Treg cellerne, og ny forskning tyder på, at CD25, som udgør IL-2-receptorens α-kæde, og har høj affinitet for IL-2-molekylet, kan være det target, man har ledt med lys og lygte efter. CD25 udtrykkes på primært overfladen af aktiverede Treg celler, og i mindre grad på overfladen af T-effektorceller og NK-celler, hvilket gør det til et interessant target i forhold til at nedregulere aktiviteten af Treg-celler.

”De tidlige studier viser, at man ved at targetere CD25 kan ramme de regulatoriske T-celler – og ikke effektor T-cellerne. Det er rigtig interessant. Vi har kæmpet rigtig meget med denne her problematik i forhold til IL2. IL2 er en ret toksisk behandling, og i nogle tilfælde har behandlingen den uønskede sideeffekt, at den booster de regulatoriske T-celler. Det er ikke rigtig lykkedes os at komme det til livs indtil videre. Men med CD25 er der måske en vej. Det virker lovende,” siger Inge Marie Svane.

Meget at vinde

CD25 har tidligere været testet som target, men studierne er fejlet på stribe. Under sessionen lød det, at forklaringen herpå kan være, at man tidligere har udviklet stoffer, hvis hovedformål ikke har været at inaktivere Treg-celler, men derimod at blokere IL2-IL2-receptor-interaktion.

Det nye antistof (anti-CD25^NIB) binder sig til CD25, men det blokerer ikke for, at IL2 kan binde sig til og stimulere et respons i de effektor T-celler, der udtrykker CD25 på overfladen. Anti-CD25^NIB bliver aktuelt testet i glioblastom, og effekten ser lovende ud. I mussemodeller har man vist, at behandling med anti-CD25^NIB resulterer i en markant øget tilstedeværelse af effektor T-celler i tumor, hvilket kan korreleres til flere komplette responser og forlænget overlevelse.   

”Det gør det bestemt ikke mindre interessant, at vi ser de her data i glioblastom, som jo er en tumor-type, hvor vi slet ikke har fået noget gennembrud med immunterapi endnu. Så der er rigtig meget at vinde her, og der er mulighed for at positionere en ny teknologi her,” siger Inge Marie Svane.

Aktuelt testes anti-CD25^NIB i tumorsamples fra glioblastom-patienter, inden det eventuelt i årene, der kommer, skal afprøves i kliniske studier på mennesker.  

Foruden Treg-targetering fokuserede sessionens oplæg på T-celleterapier til solide tumorer, intra-tumoral immunterapi og nye tilgange til cancervacciner.

Personer tilmeldt ESMO 2023 kan streame sessionen her.