”Den daglige drift på hospitalerne trækker hårdere og hårdere på vores læger, hvilket gør det sværere for dem at få fri til at bidrage til kvalitetsarbejdet. Det resulterer i, at flere melder afbud til vores møder,” siger Michael Borre.
Kræftlæger mangler i stigende grad tid til at udvikle kliniske retningslinjer
Medlemmer af de danske multidisciplinære cancergrupper (DMCG’erne) har sværere og sværere ved at få tid væk fra det kliniske arbejde til at udvikle og opdatere retningslinjer og andet kvalitetsarbejde, viser nyeste årsberetning. Tendensen er stærkt bekymrende, siger DMCG-formand professor Michael Borre.
”…Generelt forekommer [der] en stigende og bekymrende manglende mulighed for dedikeret tid fra den kliniske drift og dermed en reel hindring af arbejdet med de nødvendige DMCG-opgaver.”
Sådan lyder konklusionen i DMCG’s årsberetning for 2022, der tager udgangspunkt i samtlige 25 DMCG’ers årsberetninger og tilbagemeldinger på DMCG-sekretariatets årlige spørgeskema.
Alle cancergrupper nævner manglende tid som den største udfordring for at sikre kvaliteten af dansk kræftbehandling. Siden 2022 er det kun blevet værre, fortæller Michael Borre, formand for DMCG og professor i urologi på Aarhus Universitetshospital.
”Den daglige drift på hospitalerne trækker hårdere og hårdere på vores læger, hvilket gør det sværere for dem at få fri til at bidrage til kvalitetsarbejdet. Det resulterer i, at flere melder afbud til vores møder,” siger Michael Borre.
Samtidig bruger mange DMCG-medlemmer deres fritid på kvalitetsarbejdet frem for at få fri fra det kliniske arbejde til opgaven, sådan som det er bestemt af regionerne.
”Det er egentlig en regionsopgave at sørge for, at vi har opdaterede kliniske retningslinjer. Det er et instrument til at sikre, at der bliver givet en ensartet behandling af højeste standard på tværs af regionerne. Men som det er nu, må mange læger bruge deres fritid på opgaven, og det gør det svært at tiltrække nye medlemmer og især yngre læger til kvalitetsarbejdet, da det jo er tid væk fra familierne,” siger Michael Borre og fortsætter:
”Udviklingen af retningslinjerne er heldigvis drevet af læger, selvom det er en regional opgave, og det er nødvendigt, at det er sådan. Men det er også lægers akilleshæl, for vi har samtidig driftsmæssig forpligtelse over for hospitalerne, og når det strammer til, så bliver der mindre tid til kvalitetsarbejdet.”
Manglende ressourcer
Problemets rod ligger i, at hospitalerne mangler ressourcer – herunder personale – og sætter alt ind på at forsøge at slukke brande nu og her, så de undgår kritik og møgsager. Så mangler der bare en plan for, hvordan man bedst håndterer morgendagens patienter, siger Michael Borre.
”Man tager den kortsigtede løsning og kalder hele mandskabet på dæk for at slukke branden nu og her. Det løser bare ikke problemerne på sigt. Man bliver nødt til også at give plads til det større perspektiv,” siger Michael Borre og fortsætter:
”Opgaverne for sundhedsvæsenet vokser hele tiden. Der kommer flere og flere patienter til, og der er færre hænder til at løfte opgaven. Så vi bliver nødt til hele tiden at tænke nyt, kigge nye veje, og det kan man ikke uden tid til kvalitetsarbejde, herunder forskning.”
Taler for døve ører
DMCG-formændene har sendt et bekymringsbrev til regionerne og forsøgt at få dem til at handle på situationen, men indtil videre oplever de, at de har talt for døve ører.
”Vi har prøvet at råbe højt om, at der er mange læger, som har svært ved at finde tid til kvalitetsarbejdet, men der har været stille, og vi har måttet rykke på svar fra sundhedsdirektørkredsen. Vi har været i korte drøftelser med regionen, men det bliver hurtigt til en besked om, at vi skal være ansvarsfulde og løfte vores del. Og det gør vi også gerne, men der er grænser for, hvad vi kan gøre, når vores tid er afsat til hospitalet,” siger Michael Borre.
Derudover har regionerne valgt at lukke seks databaser under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) på grund af besparelser. Det gør kun udfordringen større på sigt, mener Michael Borre.
”Jeg mener, at hvis vi skal løfte udfordringerne på kræftområdet og imødekomme den fremtidige udvikling, så bør der tilføres ressourcer, herunder tid, frem for at man beskærer kvalitetsdatabaser. Sidstnævnte kunne ved modernisering og omstrukturering relativt hurtigt bibringe os den nødvendige viden om, hvor vi skal satse behandlingsmæssigt, og nok så vigtigt demonstrere, hvor vi kan afvikle unødig eller virkningsløs behandling,” siger han.
DMCG.dk’s forretningsudvalg har blandt andet sikret, at hver enkelt af de 24 cancergrupper arbejder efter de vedtagne pejlemærker. Sammenslutningen har siden 2022 indført et nyt overordnet pejlemærke til DMCG-strategien for 2023 til 2025 med fokus på at sikre kvalitetsudvikling.
”Det skal være med til at sikre, at DMCG’erne arbejder på, at kvalitetsudvikling og klinisk forskning bliver en accepteret og integreret del af det daglige kliniske arbejde,” siger Michael Borre.
Denne artikel er først publiceret i Onkologisk Tidsskrifts trykte magasin fra december 2023