Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Det er et beskedent økonomisk rationale i at få vores egen test, men det største rationale er, at  vi får et reelt alternativ og ikke mindst  adgang til rådata, og algoritmen bag testen. MyChoice-testen er lidt af en ’black box’, og vi ved reelt ikke, hvordan de forskellige parametre præcist vægtes,” siger Maria Rossing.

Dansk kræfttest lever op til guldstandard i nyt studie – og kan muligvis bryde med monopol-tilstand

Offentligt ansatte forskere har over tre år udviklet en test for homolog rekombinations defekt – en genetisk defekt, som er afgørende for æggestokkræftpatienters behandlingsmuligheder og prognose. Testen lever fuldt ud op til og kan endda måske overgå den amerikanske kommercielle MyChoice-test, der er guldstandarden.

Årsagen til, at de danske forskere har kastet sig over at udvikle en HRD-test skal findes i PARP-hæmmernes historik i Danmark. PARP-hæmmeren Zejula (niraparib) er nemlig kun godkendt mod BRCA-negativ æggestokkræft, hvis der også er en homolog rekombinations defekt (HRD).

Nu er det første studie på den danske test publiceret i tidsskriftet JCO Precision Oncology. Det retrospektive studie undersøger biopsier fra en kohorte af kvinder med æggestokkræft, der er blevet behandlet med PARP-hæmmer og testet for HRD.

I det nye studie har forskerne anvendt den danske test på biopsierne og holdt resultaterne op mod resultaterne fra MyChoice og sat det i forhold til patienternes sygdomsprogression under behandling. Hos de HRD-positive skulle effekten af behandling med PARP-hæmmer gerne være større.

”Vores test klarer det ikke signifikant forskelligt fra MyChoice. Den hæver måske endda niveauet,” siger Maria Rossing, klinisk forskningslektor og cheflæge på Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet.  

”Det er et beskedent økonomisk rationale i at få vores egen test, men det største rationale er, at  vi får et reelt alternativ og ikke mindst  adgang til rådata, og algoritmen bag testen. MyChoice-testen er lidt af en ’black box’, og vi ved reelt ikke, hvordan de forskellige parametre præcist vægtes,” siger Maria Rossing.

Flere studier har også peget på, at HRD kan have betydning for effekten af andre kræftbehandlinger og prognoser, eksempelvis bryst-, bugspytkirtel-, og prostatakræft og derfor kan HRD-status muligvis få betydning hos flere kræftgrupper fremover. Her kan vores alternative HRD-test måske spille en afgørende rolle, da MyChoice-testen blot er godkendt til æggestok og brystkræft.

Testes i klinikken

Nu mangler de danske forskere at afprøve deres danske test i en prospektiv og klinisk setting:

”Vi har valideret testen, hvor den har klaret sig rigtig flot, men vi vil også validere den i en prospektiv kohorte, så klinikerne har evidens for, at den kan være ligeså god som MyChoice i en klinisk sammenhæng. Det arbejder vi på, og vi er blevet en del af den prospektive kliniske HERO-kohorte, der kører lige nu. Men der kommer til at gå nogle år, før vores test er et reelt klinisk alternativ til MyChoice-testen” siger Maria Rossing.

Studiets førsteforfatter Lea Milling Korsholm, ph.d. i molekylærbiologi, er spændt på, hvor det ender.

”Testen er udviklet som open source, så alle kan tilgå den. Det har faldet hele laboratorieholdet helt naturligt at dele oplysningerne om testen. Det er vildt spændende at se, om det fremadrettet holder i en klinisk sammenhæng,” siger hun og glæder sig over, at de kan dele opskriften på testens algoritme verden over.

Dansk test kan noget mere

Forskerne fra Rigshospitalet har suppleret deres HRD-test med en RAD51-farvning, der kan give et øjebliksbillede af, hvordan status er i tumoren.

 

”Med vores HRD-test måler vi på alt hvad der er sket i tumoren. Vi kan med HRD-testen ikke se, om det er nye varianter, eller om det er et historisk øjebliksbillede, vi ser. Men cellerne kan revertere og finde ud af at reparere brud på DNA-strenge igen. Det kan RAD51-farvninger afsløre og på den måde kan vi afgøre, om det er støjen fra historiske genetiske forandringer og ’ar’, eller om det er en aktuel HR-defekt,” siger Maria Rossing.

Det kan hjælpe med at forklare, hvorfor patienter ikke responderer på behandlingen, selvom de er testet HRD-positive.

”Det kan bruges til at lave et snapshot af, hvordan de her reparationsmekanismer er nu og her. Myriad og vores egen HRD-test kigger længere tilbage, mens RAD51-testen kan gå ind og farve direkte ud fra hvilke funktionelle proteiner der er lige nu,” siger Lea Milling Korsholm.

”Vi kan se, at der er nogle patienter i kohorten, vi har undersøgt, der er testet HRD-positive med MyChoice-testen, men som ikke har responderet på PARP-hæmmer behandling. Med RAD51-farvning har vi så set, at de faktisk ikke længere er HRD-positive, men formentlig har været det. MyChoice-testen er altså ikke 100 procent bullet-proof. Potentielt kan RAD51-testen være med til at vejlede den kliniske beslutning om opstart af konkret behandling, hvilket har en række implikationer for patienterne.”

Ligesom med den laboratorieudviklede HRD-test er det vigtigt at også den supplerende RAD51-test er frit tilgængelig.

Lea Milling Korsholm afslutter:

”Allerede med dette studie er vi ude og publicere laboratorieprotokollen og hvordan vi kan supplere HRD-testen med mikroskopianalyser. Det er en protokol, der vil kunne sættes op  i andre laboratorier, og jeg håber, at der er mange andre, som vil komme til bruge testen og flere patienter der vil få gavn af den.”

Historien bag HRD-testen

Der gik flere år, før Medicinrådet anbefalede en PARP-hæmmer til kvinder med æggestokkræft uden BRCA-mutation. Det var til trods for, at der ifølge fagpersoner og Kræftens Bekæmpelse var en veldokumenteret og betydelig effekt.

Da rådet endelig gav grønt lys til PARP-hæmmeren Zejula (niraparib) som førstelinjebehandling i juni 2021 var anbefalingen indskrænket til kun de BRCA-negative patienter med en homolog rekombinations defekt (HRD). En subgruppeanalyse indikerede, at BRCA-negative men alligevel HRD-positive æggestokkræftpatienter har større effekt af PARP-hæmmere end de BRCA-negative uden HRD.  

Medicinrådets anbefaling betød dog for de diagnostiske afdelinger, at man skulle til at teste for genforandringer, man på tidspunktet ikke havde en test for, hvis BRCA-negative patienter skulle have den eftertragtede PARP-hæmmerbehandling. De havde på det tidspunkt ikke andre gode alternativer.

Få test på markedet

Samtidig var der kun én FDA-godkendt HRD-test på markedet på det tidspunkt, Myriads MyChoice-testen, og det var uvist, hvor præcis den egentlig var, da der ikke var noget at sammenligne med. Det krævede ydermere, at danske hospitaler skulle sende biopsier over Atlanten til Salt Lake City i USA, hvor kræftcellerne ville blive analyseret for HRD.

Den uhensigtsmæssige situation fik danske læger til at tænke i nye baner, og der blev sat gang i to tiltag på Rigshospitalets Afdeling for Genomisk Medicin. Først arrangerede man med selskabet Myriad, der står bag HRD-testen MyChoice, at man kunne udføre testen på dansk jord  og være fri for at sende vævsprøver over Atlanten. Selskabet og afdeling for Genomisk Medicin indgik derfor et partnerskab, hvor Rigshospitalet er ansvarlig for at teste biopsier fra æggestokkræftpatienter fra blandt andet Finland, Norge, Sverige og Danmark. Partnerlaboratorie i Danmark gik i luften  i september 2023.

Samtidig indledte man et samarbejde med hospitaler i Finland, Norge og Sverige for at udvikle en eller flere nordiske HRD-test som et fremtidigt alternativ til den kommercielle test udbudt af Myriad.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.