Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Flest kvindelige kræftoverlevere på europæisk plan

Der er flere kvindelige kræftoverlevere end mandlige i Europa, viser en stor kortlægning. Undersøgelsen peger også på, at der er stor forskel i forekomsten af kræftoverlevere de europæiske lande imellem.

På trods af, at der bliver flere og flere mennesker, der lever med og efter kræft, er fuldstændig information om kræftprævalens ikke systematisk tilgængelig i alle europæiske lande. Den har den nye undersøgelse, publiceret i The Lancet Oncology, forsøgt at udfylde ved at analysere befolkningsbaserede kræftregisterdata fra EUROCARE-6-studiet.

I undersøgelsen brugte forskerne incidens- og opfølgningsdata frem til 1. januar 2013 fra 61 kræftregistre til at estimere fuldstændig og begrænset prævalens efter kræfttype, køn og alder for 29 europæiske lande og de 27 lande i EU (EU27; repræsenteret af 22 medlemslande, der har bidraget med registerdata).

Forskerne fokuserede på 32 maligne cancere, og kun den første primære tumor blev taget i betragtning ved estimering af prævalensen. Forskerne lavede fremskrivninger af kræftprævalensandele op til 1. januar 2020.

Opgørelsen viser, at i 2020 blev 23.711.000 mennesker (5 procent af befolkningen) anslået til at være i live efter en kræftdiagnose i Europa, og 22.347.000 i EU27.

Kræftoverlevere var hyppigere kvinder (12.818.000) end mænd (10.892.000). De fem førende tumorer hos kvindelige kræftoverlevere var brystkræft, kolorektalkræft, livmoderkræft, hudkræft og skjoldbruskkirtelkræft. Hos de mandlige kræftoverlevere var de fem mest almindelige kræfttyper prostatakræft, kolorektalkræft, urinblærekræft, hudkræft og nyrekræft.

Forskellene i prævalens mellem landene var store (fra to til ti gange afhængig af kræfttype), i overensstemmelse med den demografiske struktur, forekomst og overlevelsesmønstre.

Mellem 2010 og 2020 steg antallet af fremherskende tilfælde med 3,5 procent om året (41 procent samlet set), delvist på grund af en aldrende befolkning. I 2020 blev 14.850.000 mennesker estimeret til at være i live mere end 5 år efter en kræftdiagnose, og 9.099.000 mennesker blev estimeret til at være i live mere end 10 år efter diagnosen, hvilket repræsenterer en stigende andel af den kræftoverlevende befolkning.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at deres resultater er nyttige på landeniveau i Europa til at understøtte evidensbaserede politikker for at forbedre livskvalitet, behandling og rehabilitering af ​​kræftpatienter gennem hele sygdomsforløbet. Fremtidigt arbejde omfatter estimering af tid til helbredelse efter stadie ved diagnose i udbredte tilfælde.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.