Skip to main content

 

Tecentriq plus kemo øger muligvis PFS hos nogle patienter med analkræft

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Behandlinger.

Tecentriq (atezolizumab) kombineret med kemoterapi viser lovende takter hos patienter med avanceret analkræft, der har en PD-L1 CPS på mere end fem.

Det konkluderer et nyt fase II-studie, som dog også peger på, at der er en højere forekomst af bivirkninger ved kombinationsbehandlingen end ved kemoterapi alene.

Formålet med studiet, som er publiceret i The Lancet Oncology, var at evaluere kombinationen af ​det modificerede kemoterapiregime docetaxel-, cisplatin- og fluorouracil (mDCF) sammen med atezolizumab som førstelinjebehandling ved fremskreden analkræft.

Studiet inkluderede deltagere fra 21 centre på tværs af Frankrig med kemoterapi-naiv, metastatisk eller inoperabel lokalt fremskreden, tilbagevendende analkræft. Deltagerne var 18 år eller ældre og havde en Eastern Cooperative Oncology Group performancestatus på 0 eller 1. 

Personerne blev tilfældigt tildelt (2:1) til enten at modtage Tecentriq (​hver anden uge i op til et år) plus mDCF (gruppe A) eller mDCF alene (gruppe B). Randomisering blev stratificeret efter alder (<65 år over for ≥65 år) og sygdomsstatus. Det primære endepunkt var 12-måneders progressionsfri overlevelse (PFS) i gruppe A. 

I alt deltog 97 evaluerbare deltagere (64 i gruppe A og 33 i gruppe B) med en gennemsnitsalder på 64,1 år, og 73 procent var kvinder. Den gennemsnitlige opfølgning var 26,5 måneder.

Resultaterne viste, at 12-måneders PFS var 45 procent (90 procent CI 35-55) i gruppe A og 43 procent (CI 29-58) i gruppe B. Dermed opnåede studiet ikke sit primære endepunkt.

Hos deltagere med en PD-L1 CPS på 5 eller højere var 12- måneders PFS imidlertid 70 procent (95 procent CI 47–100) i gruppe A og 40 procent (19–85) i gruppe B (interaktion p=0·051). 

Bivirkninger af grad 3 eller højere blev observeret hos 39 (61 procent) deltagere i gruppe A og 14 (42 procent) i gruppe B.

De mest almindelige grad 3-4 bivirkninger var neutropeni (9 [14 procent) deltagere i gruppe A mod 5 [15 procent] i gruppe B), anæmi (9 [14 procent] mod 1 [tre procent), træthed (3 [fem procent] mod 4 [12 procent)) og diarré (7 [11 procent] mod 1 [tre procent)).

Alvorlige bivirkninger forekom hos 16 (25 procent) deltagere i gruppe A og fire (12 procent) i gruppe B, og disse var mDCF-relaterede hos syv (11 procent) deltagere i gruppe A og fire (12 procent) i gruppe B. 

Tecentriq-relaterede alvorlige bivirkninger forekom hos ni (14 procent) deltagere i gruppe A, inklusive grad 2 infusionsrelateret reaktion hos 3 (5 procent), grad 3 infektion hos 2 (3 procent) og grad 2 colitis, grad 3 akut nyreskade, grad 3 sarkoidose og et grad 4 blodpladetalfald hver hos 1 deltager (2 procent). Der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald. 

Den prædiktive værdi af en PD-L1 kombineret positiv score på 5 eller højere skal nu bekræftes i fremtidige undersøgelser.