Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tecentriq plus kemo øger muligvis PFS hos nogle patienter med analkræft

Tecentriq (atezolizumab) kombineret med kemoterapi viser lovende takter hos patienter med avanceret analkræft, der har en PD-L1 CPS på mere end fem.

Det konkluderer et nyt fase II-studie, som dog også peger på, at der er en højere forekomst af bivirkninger ved kombinationsbehandlingen end ved kemoterapi alene.

Formålet med studiet, som er publiceret i The Lancet Oncology, var at evaluere kombinationen af ​det modificerede kemoterapiregime docetaxel-, cisplatin- og fluorouracil (mDCF) sammen med atezolizumab som førstelinjebehandling ved fremskreden analkræft.

Studiet inkluderede deltagere fra 21 centre på tværs af Frankrig med kemoterapi-naiv, metastatisk eller inoperabel lokalt fremskreden, tilbagevendende analkræft. Deltagerne var 18 år eller ældre og havde en Eastern Cooperative Oncology Group performancestatus på 0 eller 1. 

Personerne blev tilfældigt tildelt (2:1) til enten at modtage Tecentriq (​hver anden uge i op til et år) plus mDCF (gruppe A) eller mDCF alene (gruppe B). Randomisering blev stratificeret efter alder (<65 år over for ≥65 år) og sygdomsstatus. Det primære endepunkt var 12-måneders progressionsfri overlevelse (PFS) i gruppe A. 

I alt deltog 97 evaluerbare deltagere (64 i gruppe A og 33 i gruppe B) med en gennemsnitsalder på 64,1 år, og 73 procent var kvinder. Den gennemsnitlige opfølgning var 26,5 måneder.

Resultaterne viste, at 12-måneders PFS var 45 procent (90 procent CI 35-55) i gruppe A og 43 procent (CI 29-58) i gruppe B. Dermed opnåede studiet ikke sit primære endepunkt.

Hos deltagere med en PD-L1 CPS på 5 eller højere var 12- måneders PFS imidlertid 70 procent (95 procent CI 47–100) i gruppe A og 40 procent (19–85) i gruppe B (interaktion p=0·051). 

Bivirkninger af grad 3 eller højere blev observeret hos 39 (61 procent) deltagere i gruppe A og 14 (42 procent) i gruppe B.

De mest almindelige grad 3-4 bivirkninger var neutropeni (9 [14 procent) deltagere i gruppe A mod 5 [15 procent] i gruppe B), anæmi (9 [14 procent] mod 1 [tre procent), træthed (3 [fem procent] mod 4 [12 procent)) og diarré (7 [11 procent] mod 1 [tre procent)).

Alvorlige bivirkninger forekom hos 16 (25 procent) deltagere i gruppe A og fire (12 procent) i gruppe B, og disse var mDCF-relaterede hos syv (11 procent) deltagere i gruppe A og fire (12 procent) i gruppe B. 

Tecentriq-relaterede alvorlige bivirkninger forekom hos ni (14 procent) deltagere i gruppe A, inklusive grad 2 infusionsrelateret reaktion hos 3 (5 procent), grad 3 infektion hos 2 (3 procent) og grad 2 colitis, grad 3 akut nyreskade, grad 3 sarkoidose og et grad 4 blodpladetalfald hver hos 1 deltager (2 procent). Der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald. 

Den prædiktive værdi af en PD-L1 kombineret positiv score på 5 eller højere skal nu bekræftes i fremtidige undersøgelser.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.