Overlæge: Der er mere prestige i en pille til 100.000 kroner end i bedre ernæring
Et stort antal ledende kræftlæger bekræfter ifølge en rundspørge fra Medicinske Tidsskrifter, at ernæring fylder og har fokus i afdelingens behandling af kræftpatienter. Men både vaner, prestige og patientønsker trækker i modsat retning og gør det udfordrende at holde fast i ernæringens vigtighed.
"Det er et større fokus end for 20 år siden, men der er lang vej hjem.”
Sådan lyder det fra ledende overlæge på onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Hanne Linnet, når man spørger, hvordan det går med at tænke ernæring mere med i kræftbehandlingen.
Hendes afdeling er ellers en af dem, der virkelig har sat fokus på området. Diætister er en integreret del af afdelingen, de har udviklet madkoncepter for indlagte, og de deltager i et forskningsprojekt om, hvad der skal til for at få lige så stort fokus på kost som på den øvrige behandling. For Hanne Linnet selv er det et område, der er tæt på at være et hjertebarn, men selvom hun oplever større opmærksomhed i lægegruppen generelt, er fokus på kostens betydning ikke noget, man skal forvente bare sådan lige bider sig fast.
”Det kræver meget ledelse at holde fast i det. Alene det at sikre sig, at nye kolleger har det samme fokus, vi har arbejdet på at bygge op, er en udfordring. Og uden det falder det sammen igen,” siger Hanne Linnet.
I en rundspørge, Medicinske Tidsskrifter har lavet blandt 21 ledende kræftlæger, svarer 42 procent, at ernæring fylder ”meget”, mens 32 procent svarer, at det fylder ”noget”. Resten svarer, at det fylder ”lidt”, mens ingen respondenter svarer, at det ”ingenting” fylder. Selvom opmærksomheden svinger kraftigt, synes den altså trods alt at nå hele vejen rundt.
Ernæring er på dagsordenen på alle de afdelinger, der er repræsenteret i Medicinske Tidsskrifts rundspørge blandt 21 ledende kræftlæger. Som grafikken viser, varierer det til gengæld kraftigt, hvor meget det fylder i behandlingen.
Mere prestige i dyre piller
Mens respondenterne i undersøgelsen er overvejende enige om, at der skal ledelse til for at få ernæring på dagsordenen, synes årsagerne til, hvorfor det er svært at holde fast, mere diffuse. Halvdelen af de adspurgte nævner tid, ressourcer og uddannelse, men fra de enkelte respondenter gives der også andre bud på forklaringer. En af dem handler om prestige.
”Jeg tror godt, man kan sige, at det bliver set som mindre sexet, end hvis man har et antistof, der koster 100.000, man kan give i stedet. Det har jeg mødt blandt flere,” siger professor og overlæge Ismail Gögenur, som er en af landets førende forskere inden for skræddersyet kræftkirurgi og har sin daglige gang på Sjællands Universitetshospital i Køge. Han forklarer dog i samme åndedrag, at årsagen til det på mange måder er naturlig. Det handler nemlig blandt andet om, at metoder, der er forsket meget i, er nemmere at få til at glide ind i den kliniske hverdag.
”Når der findes god forskning og dokumentation, får vi et sprog til at forklare, hvad det er for et problem, vi prøver på at afhjælpe. Hvis vi siger, at patienten har et ernæringsproblem, skal der være nogle tilgængelige fagligheder, der kan fange det, og det kan øge opmærksomheden,” siger han. På afdelingen i Køge har de i tillæg til standardscreeningen for ernæringstilstand udviklet en AI-baseret algoritme, som gør præcisionen større, og Ismail Gögenur vurderer, at det i sig selv er med til at øge fokus, at området nu er blevet omfattet af den populære teknologi.
Ernæring stiller svære krav til patienterne
Dorte Lassen, som er speciallæge i onkologi på Sygehus Lillebælt, kender også til oplevelsen af, at det kan være nemmere at få medvind til den dyre immunterapi.
”Alle spørger, om de ikke kan få immunterapi, for det er jo det nyeste, ikke sandt? Og det er jo også på mange måder supergodt, men hvis du spiser skidt, så kan den dyre medicin ikke nødvendigvis redde dig alligevel,” siger hun og forklarer, at vægtningen også påvirkes af, hvad der er lettest, og hvor ansvaret for behandlingen ligger.
”Når jeg udskriver noget medicin, så er det jo mig, lægen, der tager ansvar for behandlingen. Hvis det handler om at spise godt og varieret, ryger en del af ansvaret over på patienten, og det kan være rigtig svært for mange, at de så pludselig selv har en andel i det,” siger Dorte Lassen, som deler Hanne Linnets opfattelse af, at det kræver ledelse at holde fast i området. Ifølge Hanne Linnet går en del af ledelsesopgaven da også på, at patienten rammer ernæringsaspektet fra flere sider, så der ikke kan herske tvivl om vigtigheden.
”Vi bestræber os på at have det som et hovedindsatsområde. Vi skal tidligt i gang, og vi skal have en aktiv dialog mellem patient, læge og sygeplejerske, og når vi ser på deres performance, skal vi have diætister med fra starten,” siger Hanne Linnet.
I Medicinske Tidsskrifters rundspørge svarer flest, at de benytter sig af henvisning til kliniske diætister, mens ernæringsdrikke, individuelle kostplaner og sondeernæring benyttes af over halvdelen. Hver anden svarer, at de beder patienten spise normalt.
