Skip to main content

 


”Det er et område, der bør have større fokus, både fordi problemet vokser i takt med, at flere patienter behandles med immunterapi. Men også fordi konsekvenserne for vores patienter kan være alvorlige. Derfor har vi brug for bedre at forstå de præcise mekanismer bag og opbygge evidens i forhold til håndtering af bivirkningerne," siger Inge Marie Svane.

Nyt national netværk skal tackle udfordringer ved immunterapi-bivirkninger

Et nyt nationalt og interdisciplinært netværk skal forbedre håndteringen af bivirkninger ved immunterapi. Netværket, som har fået titlen ImmunTox Netværket, etableres med støtte fra Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC).

Op til halvdelen af kræftpatienter oplever immunrelaterede bivirkninger (immuntox), når de behandles med immunterapi. Som det er nu, håndteres immuntox med afsæt i erfaringer fra autoimmune sygdomme, da immuntox kan minde om kendte autoimmune sygdomme. Professor Inge Marie Svane, som er leder af Center for Cancer Immunterapi, har sammen med en række kolleger taget initiativ til ImmunTox Netværket med det mål at udvikle optimerede og evidensbaserede strategier til håndtering af immuntox.

”Det er et område, der bør have større fokus, både fordi problemet vokser i takt med, at flere patienter behandles med immunterapi. Men også fordi konsekvenserne for vores patienter kan være alvorlige. Derfor har vi brug for bedre at forstå de præcise mekanismer bag og opbygge evidens i forhold til håndtering af bivirkningerne," siger Inge Marie Svane på DCCC’s hjemmeside.

ImmunTox Netværket har samlet en række fagfolk inden for både klinisk forskning og basalforskning, og håbet er, at endnu flere kolleger vil engagere sig i netværket og bidrage med viden, forskning og udvikling på området. Håndtering af bivirkninger kræver en multidisciplinær indsats, og det involverer derfor en række medicinske specialer som gastromedicinere, hepatologer, lungemedicinere, reumatologer, neurologer og kardiologer med flere.

”Det er meningsfuldt, at vi får et samarbejde på tværs af landet på nuværende tidspunkt. Området er modent til netværksdannelse. Vi er flere forskellige forskningsmiljøer, som allerede er godt i gang med forskning på området. Så interessen og ikke mindst behovet er aktuelt meget udtalt. Netværket skal være for forskere, og det er vigtigt, at vi udover klinikere også får grundforskerne med. De spiller en stor rolle, fordi der er så meget basal immunologi på spil her," siger Inge Marie Svane.

Mere målrettet behandling

Hensigten er, at ImmunTox Netværket skal fungere som en platform for vidensdeling og samarbejde med udgangspunkt i forskning. Årligt vil der også blive arrangeret nationale Collaborative Workshops med fokus på interaktion mellem aktive deltagere inden for immuntox-relateret forskning. Formålet er at dele resultater, inspirere til nye samarbejder, fondsansøgninger og eventuel iværksættelse af kliniske forsøg, hvor nye behandlingsstrategier kan afprøves. Første seminar er planlagt til den 14.-15. maj 2025.

Ny viden og nye behandlingsstrategier på området vil forventeligt bidrage til at gøre behandlingen af bivirkninger ved immunterapi mere effektiv og dermed begrænse generne for patienterne. Samtidig er det afgørende at kunne beskytte effekten af immunterapi. Den aktuelle forskning peger nemlig på, at den nuværende erfaringsbaserede behandling af immuntox kan influere på – og eventuelt nedsætte – effekten af immunterapien.

"Vi vil arbejde på at identificere de specifikke mekanismer, der udløser bivirkningerne, så vi kan målrette behandlingen mere præcist. På den måde undgår vi også den brede, generelle tilgang, som vi benytter i dag," siger Inge Marie Svane.

Hun tilføjer:

"Bivirkningerne er yderst belastende for patienterne og risikerer at underminere behandlingseffekten. Derfor er det også vigtigt både at afhjælpe dem og forebygge, at de bliver kroniske. Samtidig vil det også kunne aflaste presset på hospitalernes ressourcer, hvor vi i stadig stigende grad må bruge anselige ressourcer på at håndtere immuntox."

 

 

Deltagende parter

ImmunTox Netværk er forankret i CCIT-DK og Dansk Melanom Gruppe (DMG). De aktivt deltagende parter er læger, sygeplejersker, basalforskere inden for onkologien samt fra relevante tilstødende specialer. Bag ansøgningen står:

  • Inge Marie Svane, professor, overlæge, Onkologisk Afdeling, Herlev
  • Christina Ruhlmann, overlæge, Onkologisk Afdeling, Odense
  • Lærke Kjær Tolstrup, ph.d., postdoc, sygeplejerske, Onkologisk Afdeling, Odense
  • Helene Broch Tenstad, læge, ph.d.-studerende, Reumatologi, Odense
  • Eva Ellebæk, overlæge, Onkologisk Afdeling, Herlev
  • Anne Kuld-Nielsen, sygeplejerske, Onkologisk Afdeling, Odense
  • Ane Søgård Teisner, overlæge, Hepatologi, Herlev
  • Jakob Seidelin, professor, overlæge, Gastromedicin, Herlev
  • Louise Mahncke Guldbrandt, afdelingslæge, Onkologisk Afdeling, Aarhus
  • Rasmus Blechingberg Friis, afdelingslæge, Onkologisk Afdeling, Aarhus

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.