Skip to main content

 


”Der er mange tegn på, at larotrectinib er et virksomt lægemiddel, og bivirkningsprofilen ser fornuftig ud," siger Lars Henrik Jensen.

Børn og voksne med NTRK-fusion-positiv kræft får adgang til ny sidstelinjebehandling

Medicinrådet har anbefalet Vitrakvi (larotrectinib) til både børn og voksne med solide tumorer og NTRK-fusion uden andre tilfredsstillende behandlingsmuligheder. Tumoragnostisk responsrate er høj, og behandling vurderes at forlænge overlevelsen med flere år.

Medicinrådets anbefaling er rettet mod børn og voksne med ikke-resektabel eller metastatisk NTRK-fusion-positiv kræft uden alternative behandlingsmuligheder. Anbefalingen dækker en tumoragnostisk indikation og bygger på en revurdering foretaget på baggrund af opdaterede effektdata fra tre kliniske studier.

I studierne opnåede 54 procent af de voksne og hele 86 procent af børnene et objektivt tumorrespons. Hos voksne var median progressionsfri overlevelse cirka 16 måneder og samlet overlevelse 49 måneder, mens overlevelsen for børn endnu ikke er nået efter en median opfølgningstid på 54 måneder.

Sammenlignet med best supportive care estimerer Medicinrådet, at larotrectinib kan give en overlevelsesgevinst på 4,3 år og en sundhedsgevinst på 3,7 kvalitetsjusterede leveår (QALY). Resultatet bygger dog på en indirekte, uforankret sammenligning mod en ekstern registerpopulation, hvilket medfører betydelig usikkerhed:

”Det er uklart, om patientpopulationerne er sammenlignelige ud fra alle relevante parametre. Retningen af denne usikkerhed går mod en overestimering af effekten af larotrectinib,” skriver Medicinrådet i deres vurdering.

Ifølge Lars Henrik Jensen, formand for Medicinrådets fagudvalg for tværgående kræftlægemidler, finder man NTRK-fusionerne gennem bred genomisk profilering, som kun tilbydes patienter, der allerede har gennemgået standardbehandling:

”Det er typisk børn med meget sjældne kræftformer, der har NTRK-fusion-positiv kræft, men fusionen kan også forekomme sjældent i almindelige kræftformer. I klinikken opdager vi dem ved hjælp af genomisk profilering, som vi først tilbyder, når patienten har gennemgået standardbehandlingerne,” siger Lars Henrik Jensen, cheflæge på Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus.

”Der er mange tegn på, at larotrectinib er et virksomt lægemiddel, og bivirkningsprofilen ser fornuftig ud. Men det er et meget sjældent fænomen, så vi har kun begrænset viden. Der har ikke været mulighed for at gennemføre klassiske lodtrækningsforsøg, så vi vil forsøge at følge behandlingen i regi af det nationale tumorboard.”

Nylige danske data underbygger effekt

Et danskledet studie præsenteret ved den europæiske lungekræftkongres ELCC 2023 viste, at patienter med NTRK-fusion-positiv ikke-småcellet lungekræft opnår lange og dybe responser ved behandling med larotrectinib.

”Vores studie viser, at larotrectinib er et ekstremt effektivt targeteret lægemiddel, der virker i stort set alle patienter med ikke-småcellet lungekræft med NTRK-fusion. Patienterne vil udvikle resistens over tid, men der går generelt lang tid fra opstart af behandling med larotrectinib til, at patienterne progredierer,” udtalte studiets førsteforfatter Martin Højgaard til Onkologisk Tidsskrift. Han er afdelingslæge på Fase 1-enheden på Rigshospitalet.

Han tilføjede, at også patienter med hjernemetastaser responderer godt: ”Numerisk set klarer disse patienter sig lige så godt som de patienter, der ikke har spredning til hjernen.”

Bivirkningsprofil er rimelig

Larotrectinib er en højselektiv TRK-hæmmer, som retter sig mod NTRK-fusioner uanset tumorens vævstype. Ifølge Medicinrådet er bivirkningerne rimeligt tolerable: 62 procent oplevede bivirkninger af grad 3 eller højere, men kun 2 procent ophørte behandlingen af den grund.

Den lange varighed af behandlingen kan dog øge risikoen for kumulativ toksicitet.

På omkostningssiden anslår Medicinrådet en gennemsnitlig behandlingstid på fem år, hvilket ved listepris svarer til cirka 2,1 millioner kroner per patient. Meromkostningen sammenlignet med nuværende behandling (oftest palliativ støttebehandling) er anslået til cirka 2,2 mio. kroner per patient. Den reelle pris er lavere, da der foreligger en rabat, skriver rådet og konstaterer, at de vurderer prisen rimelig på trods af usikkerheder i datagrundlaget.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).

UDSTILLINGER: I udstillingen GALT! fortæller tre forskellige slags kunstneriske stemmer om deres møder med psykiatrien.