Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Der er mange tegn på, at larotrectinib er et virksomt lægemiddel, og bivirkningsprofilen ser fornuftig ud," siger Lars Henrik Jensen.

Børn og voksne med NTRK-fusion-positiv kræft får adgang til ny sidstelinjebehandling

Medicinrådet har anbefalet Vitrakvi (larotrectinib) til både børn og voksne med solide tumorer og NTRK-fusion uden andre tilfredsstillende behandlingsmuligheder. Tumoragnostisk responsrate er høj, og behandling vurderes at forlænge overlevelsen med flere år.

Medicinrådets anbefaling er rettet mod børn og voksne med ikke-resektabel eller metastatisk NTRK-fusion-positiv kræft uden alternative behandlingsmuligheder. Anbefalingen dækker en tumoragnostisk indikation og bygger på en revurdering foretaget på baggrund af opdaterede effektdata fra tre kliniske studier.

I studierne opnåede 54 procent af de voksne og hele 86 procent af børnene et objektivt tumorrespons. Hos voksne var median progressionsfri overlevelse cirka 16 måneder og samlet overlevelse 49 måneder, mens overlevelsen for børn endnu ikke er nået efter en median opfølgningstid på 54 måneder.

Sammenlignet med best supportive care estimerer Medicinrådet, at larotrectinib kan give en overlevelsesgevinst på 4,3 år og en sundhedsgevinst på 3,7 kvalitetsjusterede leveår (QALY). Resultatet bygger dog på en indirekte, uforankret sammenligning mod en ekstern registerpopulation, hvilket medfører betydelig usikkerhed:

”Det er uklart, om patientpopulationerne er sammenlignelige ud fra alle relevante parametre. Retningen af denne usikkerhed går mod en overestimering af effekten af larotrectinib,” skriver Medicinrådet i deres vurdering.

Ifølge Lars Henrik Jensen, formand for Medicinrådets fagudvalg for tværgående kræftlægemidler, finder man NTRK-fusionerne gennem bred genomisk profilering, som kun tilbydes patienter, der allerede har gennemgået standardbehandling:

”Det er typisk børn med meget sjældne kræftformer, der har NTRK-fusion-positiv kræft, men fusionen kan også forekomme sjældent i almindelige kræftformer. I klinikken opdager vi dem ved hjælp af genomisk profilering, som vi først tilbyder, når patienten har gennemgået standardbehandlingerne,” siger Lars Henrik Jensen, cheflæge på Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus.

”Der er mange tegn på, at larotrectinib er et virksomt lægemiddel, og bivirkningsprofilen ser fornuftig ud. Men det er et meget sjældent fænomen, så vi har kun begrænset viden. Der har ikke været mulighed for at gennemføre klassiske lodtrækningsforsøg, så vi vil forsøge at følge behandlingen i regi af det nationale tumorboard.”

Nylige danske data underbygger effekt

Et danskledet studie præsenteret ved den europæiske lungekræftkongres ELCC 2023 viste, at patienter med NTRK-fusion-positiv ikke-småcellet lungekræft opnår lange og dybe responser ved behandling med larotrectinib.

”Vores studie viser, at larotrectinib er et ekstremt effektivt targeteret lægemiddel, der virker i stort set alle patienter med ikke-småcellet lungekræft med NTRK-fusion. Patienterne vil udvikle resistens over tid, men der går generelt lang tid fra opstart af behandling med larotrectinib til, at patienterne progredierer,” udtalte studiets førsteforfatter Martin Højgaard til Onkologisk Tidsskrift. Han er afdelingslæge på Fase 1-enheden på Rigshospitalet.

Han tilføjede, at også patienter med hjernemetastaser responderer godt: ”Numerisk set klarer disse patienter sig lige så godt som de patienter, der ikke har spredning til hjernen.”

Bivirkningsprofil er rimelig

Larotrectinib er en højselektiv TRK-hæmmer, som retter sig mod NTRK-fusioner uanset tumorens vævstype. Ifølge Medicinrådet er bivirkningerne rimeligt tolerable: 62 procent oplevede bivirkninger af grad 3 eller højere, men kun 2 procent ophørte behandlingen af den grund.

Den lange varighed af behandlingen kan dog øge risikoen for kumulativ toksicitet.

På omkostningssiden anslår Medicinrådet en gennemsnitlig behandlingstid på fem år, hvilket ved listepris svarer til cirka 2,1 millioner kroner per patient. Meromkostningen sammenlignet med nuværende behandling (oftest palliativ støttebehandling) er anslået til cirka 2,2 mio. kroner per patient. Den reelle pris er lavere, da der foreligger en rabat, skriver rådet og konstaterer, at de vurderer prisen rimelig på trods af usikkerheder i datagrundlaget.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.