Skip to main content

 

Studie: Atopisk dermatitis og VTE kan være tegn på kræft  

Patienter med atopisk dermatitis og venøse tromboembolier har tre gange højere risiko for kræft, viser nyt studie. Venøs tromboemboli hos patienter med atopisk dermatitis kan potentielt være en markør for underliggende kræft, mener forsker bag.  

“Det er velkendt, at kræftpatienter har en øget risiko for at udvikle venøse tromboembolier (VTE), og at VTE i nogle tilfælde kan være det første tegn på en endnu ikke diagnosticeret kræftsygdom. Samtidig er atopisk dermatitis en risikofaktor for at udvikle VTE,” siger Sissel Toft Sørensen, der er videnskabelig assistent på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og hovedforfatter til det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Journal of Thrombosis and Thrombolysis.      

Derfor satte de tre danske forskere sig for at undersøge, om der kunne være en overset sammenhæng mellem atopisk dermatitis, VTE og kræft. Den sammenhæng mener de nu at have fundet de første tegn på.    

“Personer med både atopisk dermatitis og VTE har en øget risiko for kræft sammenlignet med baggrundsbefolkningen,” siger Sissel Toft Sørensen.    

Risikoen er potentielt hele tre gange så stor for patienterne med de to sygdomme.    

Studiets design får dog også kritik af dermatologer. Det vender vi tilbage til.    

Potentielt bekymrende sammenhæng  

I studiet identificerede forskerne 582 patienter med atopisk dermatitis, som efterfølgende udviklede venøs tromboembolisme (VTE) i perioden 1980-2022. Ved kobling til Cancerregistret kunne de derefter vurdere kræftforekomsten.    

Inden for det første år efter VTE var den absolutte risiko for kræft 1,7 procent (95% CI: 0,9-3,1), svarende til en næsten tredoblet incidens (standardized incidence ratio [SIR] 2,90; 95% CI: 1,39-5,34) i forhold til baggrundsbefolkningen. Efter det første år faldt den relative risiko betydeligt (SIR 1,12; 95% CI: 0,74-1,62).    

Resultaterne indikerer derfor, at VTE hos patienter med atopisk dermatitis i en begrænset periode kan fungere som markør for underliggende kræft.    

“Dermatologer bør være opmærksomme på, at venøs tromboemboli hos patienter med atopisk dermatitis potentielt kan være en markør for underliggende kræft,” siger Sissel Toft Sørensen.    

Hun pointerer dog selv begrænsninger ved, at der er usikkerheder forbundet med tallene, da der ikke er mange patienter at gå ud fra. Og at de i studiet sammenligner med den almene befolkning og ikke med andre patientgrupper.    

“Derfor kan vi ikke sige, om den øgede risiko skyldes VTE, atopisk dermatitis, eller en kombination af begge,” siger Sissel Toft Sørensen    

Ingen nye cancerscreeninger  

Jesper Elberling, der er overlæge ved Hud- og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital samt klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, hæfter sig mest af alt ved studiets begrænsninger.    

“Den kortvarige stigning i relativ cancerrisiko det første år hos patienter med atopisk dermatitis kan muligvis hænge sammen med detektionsbias og livsstilsfaktorer som rygning, hvilket studiet ikke kunne justere for. Det er mig bekendt heller ikke veldokumenteret, at atopisk dermatitis i sig selv er forbundet med en øget samlet cancerrisiko,” forklarer Jesper Elberling og fortsætter:    

“På den baggrund vurderer jeg, ligesom forfatterne selv, at der ikke er belæg for udvidet cancerscreening hos patienter med atopisk dermatitis og VTE ud over de gældende retningslinjer.”    

Sissel Toft Sørensen og forskerne bag studiet er enige i den betragtning. De ønsker ikke at komme med forslag til ændringer i retningslinjerne på baggrund af studiet:    

“Den samlede risiko for at få en kræftdiagnose inden for et år efter VTE-diagnosen var lav. Disse patienter bør derfor følge de gældende retningslinjer for udredning ved VTE,” siger Sissel Toft Sørensen.    

Kalder på mere forskning  

Rosa Marie Kiil, der er ph.d. og læge ved Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital, undrer sig over sammenligningen med baggrundsbefolkningen i studiet.    

"Det er interessant og spændende at undersøge eventuelle følgesygdomme til atopisk dermatitis. Det er noget af det, man har haft mere fokus på,“ siger hun og fortsætter.    

“Det vanskelige ved studiet i forhold til praksis er sammenligningen med baggrundsbefolkningen. Det ville være interessant med en anden kontrolgruppe, for eksempel patienter med blot VTE,” siger Rosa Marie Kiil.    

Havde der været en anden sammenligning af patientgrupper, kunne det have gjort os klogere på, om der overhovedet er en øget risiko sammenlignet med andre patienter med blodpropper, fortæller hun. Og det kunne måske have fået indflydelse på den måde læger behandler patienter med atopisk dermatitis og VTE.    

Men uden sammenligningen på tværs af patientgrupper står Rosa Marie Kiil tilbage med flere ubesvarede spørgsmål.    

“Ret beset ved vi ikke, om atopisk dermatitis eventuel beskytter eller forværrer patientens risiko for at få kræft,” siger Rosa Marie Kiil.      

Hun mener derfor, at det ville være oplagt at have det fokus i et nyt studie på baggrund af den nye viden, som forskerne finder i studiet.    

Forskernes valg af design skyldes, at der er tale om et epidemiologisk studie, ikke et klinisk studie, siger Sissel Toft Sørensen.      

“Fra et klinisk synspunkt er den absolutte risiko det mest relevante effektmål. Relative effektmål (SIR) er mere relevante fra et epidemiologisk synspunkt, og i den sammenhæng er anvendelse af baggrundsbefolkningen en veletableret metode, som blandt andet bruges til internationale sammenligninger.”  

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.  

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.