Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Studie fastslår: De fleste med skjoldbruskkirtelkræft kan undgå ablation

De fleste patienter med lavrisiko-differentieret skjoldbruskkirtelkræft kan sikkert undgå ablation eller postoperativ radiojod og dertil hørende hospitalsindlæggelse og bivirkninger.

Sådan lyder konklusionen i fase III-studiet IoN.

IoN-undersøgelsen, som er publiceret i The Lancet, blev designet til at vurdere, om recidivfri overlevelse (RFS) var ikke-inferiør efter ingen ablation sammenlignet med ablation hos patienter med lavrisikodifferentieret skjoldbruskkirtelkræft. I studiet deltog 504 patienter (77 procent kvinder), der havde gennemgået komplet resektion efter total thyroidektomi; stadium pT1, pT2, pT3 (ifølge tumor-, lymfe-, metastase-stadieinddeling version 7 [TNM7]) eller pT3a (ifølge TNM8) sygdom; og N0-, Nx- eller N1a-sygdom.

Patienterne blev tilfældigt tildelt enten 1,1 GBq ablation eller ingen ablation efter thyroidektomi. Patienterne fik årlige ultralydsscanninger af halsen og halvårlige serumthyroglobulinmålinger. Studiets primære endepunkt var fem-års-RFS, defineret ved fravær af lokoregional tilbagevendende eller vedvarende strukturel sygdom, fjernmetastaser eller død som følge af skjoldbruskkirtelkræft. Median opfølgningstid var 6,8 år i gruppen uden ablation og 6,6 år i ablationsgruppen. 17 recidiv (otte i gruppen uden ablation og ni i ablationsgruppen) forekom under opfølgningen.

Sammenlignelig RFS

Resultaterne viste, at fem-års-RFS var 97,9 procent (95% CI, 96,1-99,7) i gruppen uden ablation versus 96,3 procent (95% CI 93,9-98,7) i ablationsgruppen i ITT-analysen og 97,9 procent (95% CI 96,1-99,7) versus 96,9 procent (95% CI 94,7-99,1) i per-protocol-analysen. Den absolutte risikoforskel over fem år var 0,5 procentpoint, hvilket viser, at non-inferioritet blev opnået. 

Den observerede recidivrate var højere blandt patienter med pT3- eller pT3a-tumorer (fire ud af 46 patienter [ni procent] samlet set med pT3- eller pT3a-tumorer versus 13 ud af 458 [tre procent] med pT1- eller pT2-tumorer) eller N1a-tumorer (seks ud af 47 [13 procent] med N1a versus 11 ud af 457 [to procent] med N0 eller Nx), men de var ensartede blandt dem, der ikke modtog ablation.

Bivirkningerne var ensartede mellem grupperne, hvor de mest almindelige var træthed (25 procent i gruppen uden ablation versus 28 procent i gruppen med ablation), sløvhed (14 procent i begge grupper) og mundtørhed (10 procent versus ni procent), og der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald.

Supplerer tidligere evidens

Forfatterne til studiet kommenterer, at IoN og ESTIMABL2, to store, uafhængige, multicenter, nationale randomiserede studier, tilsammen leverer niveau 1-evidens, der overbevisende viser, at patienter med pT1-tumorer og ingen negative træk kan undgå ablation, da dette ikke påvirker deres risiko for tilbagefald. Desuden rapporterede ESTIMABL2-forskere fem-årige opfølgningsdata, der understøtter deres indledende konklusion om non-inferioritet. IoN supplerer nu denne evidens og indikerer, at pT2-tumorer uden negative træk heller ikke behøver ablation. Evidens hverken for eller imod behovet for ablation i pT3- eller pT3a- (eksklusive follikulært thyreoideacarcinom >4 cm) eller N1a-tumorer er dog utilstrækkelig. Da kun 17 procent af patienterne havde T3- eller N1a-tumorer i IoN-studiet, råder forfatterne til forsigtighed med hensyn til resultaternes anvendelighed på denne undergruppe af patienter, selvom studiet ikke havde statistisk styrke til at muliggøre statistisk undergruppeanalyse. 

Det næste skridt vil være at vurdere, om ablation ændrer resultaterne hos patienter med mellemrisikokræft i skjoldbruskkirtlen. IoN-studiet var ikke designet til at analysere betydningen af postoperative thyroglobulinkoncentrationer for forudsigelsen af recidiv, så der kan ikke drages nogen konklusioner i den henseende. Trods de potentielle omkostningsbesparelser blev der ikke udført en reel omkostningseffektivitetsanalyse, der sammenlignede de to patientgrupper og tog hensyn til hele patientforløbet.

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.